Danske Modelbyggere

Modelbygning => Skibe => Igangværende projekter => Emne startet af: Jan Klarbæk efter Maj 18, 2010, 17:42:49 pm

Titel: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 18, 2010, 17:42:49 pm
Nu hvor jeg er blevet færdig med min albatros, må jeg hellere vende mig mod det våde element igen - gæt en skala ?

(http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_014.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_015.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_016.JPG)
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Mikkel efter Maj 18, 2010, 19:58:35 pm
Hej Jan

Mega flot U-Boat   :)

Gæt en skala: Det ligner lidt Revells u-båd i 1/72 eller 1/144 
Har du købt diorama pladen, eller har du selv lavet den?



Mvh Mikkel
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 19, 2010, 09:58:04 am
Takker, basen er helt hjemmelavet. Jeg er inspireret af følgende 2 vejledninger, men jeg har tilføjet mine egne ideer, dels af hensyn til skalaen, der med 1:72 jo giver en noget anden virkning end 1:350 eller 1:700, dels af hensyn til materialernes tilgængelighed.

http://modelshipwrights.kitmaker.net/modules.php?op=modload&name=Sections&file=index&req=viewarticle&artid=3075 (http://modelshipwrights.kitmaker.net/modules.php?op=modload&name=Sections&file=index&req=viewarticle&artid=3075) og

http://modelshipwrights.kitmaker.net/modules.php?op=modload&name=Sections&file=index&req=viewarticle&artid=2527 (http://modelshipwrights.kitmaker.net/modules.php?op=modload&name=Sections&file=index&req=viewarticle&artid=2527)

Først er der skåret en base i MDF – jeg kan godt lide MDF, det er dels tungt, dels reagere det ikke på vandholdige materialer som lim og spartelmasse. Det betyder ikke at det er vandfast, der skal bare meget mere end lim der tørrer til at påvirke det.

Skroget på u-båden er skåret op inden skroghalvdelene blev limet sammen – en alm. fukssvans er fin til jobbet… Det behøver ikke være så pænt, for båden skal nedsænkes i…

Et stykke flamingo på ca. 10 mm skæres til og der skæres et hul svarende til ubådens omrids – flamingoen limes på MDFén

Med en meget grov træfil har jeg taget af flamingoen for at få de store dønninger frem. Vand er en sjov ting når vi taler om hav – det er sjældent helt glat og der er ofte en variation af krusninger imellem bølgerne der giver en masse liv, men som er svært at fange hvis man bygger det.

Herefter har jeg limet en dekorativ træramme på, den er ca. 3 mm tyk, såret pænt i smig i hjørnerne og derefter bejset og lakeret. Rammen er skåret til så den følger konturen på de store dønninger.

Det hele har fået en gang spartelmasse for at binde ”fnulleret” fra flamingoen – jeg har brugt den færdigblandede til gibsvægge – ikke af anden grund, end at den have jeg stående i forvejen…

Herefter har jeg arbejdet med skroget til ubåden til det har nået et niveau hvor det grundlæggende er færdigt. Skroget er sat på et stykke ”krympefolie” fra køkkenet og limet ned i det forberedte hul i flamingoen. Folien beskytter nu skroget med de næste processer i at opbygge vandet.

Med den samme spartelmasse er mellemrum mellem skrog og flamingo fyldt ud så konturerne bevares helt ind til skroget. Efter at spartlen er tørret godt op, sidder skroget nu urokkeligt fast på basen – stadig beskyttet af folien.

For at skabe de mindre krusninger har jeg i stedet for alm. aluminiumsfolie brugt den noget kraftigere ”alucraft” – et produkt der er blevet benyttet en del indenfor byggeriet som varmereflektor og dampspærre, men som efterhånden vist ikke bruges ret meget mere men i stedet er erstattet af en ren dampspærre i form af plastik. Det stykke jeg havde liggende stammer fra en mindre ombygning i huset.

Fordelen ved alucraften i denne skala er, at når du krøller den sammen, så bliver folderne større og passer bedre rent skalamæssigt til 1:72 end en alm. alufolie ville.

Alucraften klippes til så den passer med kant/skrog og limes på med alm. hvid lim og gives tid til at tørre godt op – specielt ved kanterne skal den hæfte godt så hulrum undgås.

Jeg har givet overfladen en sort grunder i form af en helt alm. vandbaseret sort beregnet til træværk. Jeg kan godt lide sort som grunder, da jeg synes den giver den efterfølgende bemaling en fin dybde og gode skygger. Jeg er også sikker på, at den skinnene overflade på alucraften er lukket helt væk.

Vandet er malet med oliefarve – små tuber købt i ”Tiger” – og fortyndet med alm. terpentin. Olie er lang tid om at tørrer så det giver mulighed for at bearbejde og udjævne farver og skygger længe. Der er brugt blå, sort, hvid, grøn og det lavere liggende områder er mørkest og de høje områder er gjort dels lysere med også med en grønnere tone for at antyde mere transparans. Det lyder avanceret, men selve maleprocessen tog ikke mere end 20 – 30 min.

Tørretiden på olien er ret lang, men det hjælper at den er fortyndet og lagt på i et tyndt lag.

Dagen efter fik den et overspray med en lak på ”rasledåse” fra Hem og Fix som effektivt forsegler olien og gør klar til næste fase som er en drybrush med hvid som fremhæver konturerne på krusningerne.

For at give det hele lidt dybde har jeg lagt et lag Acryl Gel på – det er et produkt der anvendes til at give maling fylde og struktur og komme i mange varianter – den jeg bruger er klar og tørrer op transperant. Fordelen er at den tilføjer det hele lidt dybde og en vis ”3-D” effekt. Den kan ydermere tonens hvilket  jeg har gjort med lidt vandbaseret hvid for at lave kølvand og skum omkring stævn og skrog.

Før skummet er lagt på, er krympefolien skåret af, så man skal være lidt forsigtig med farveladen og skroget ...

Højde og struktur i skummet er lavet ved at lime vat på i tynde strimler og så give dem en tur med en hvidlig gel.

Når gelet kommer på er det i sig selv hvidt og tørretiden er ret lang – det betyder at med lidt tålmodighed kan der laves lidt struktur i det – og ved at tilføje endnu et lag, har jeg fået udjævnet den hvidlige gel medens den endnu var lidt våd.

Gel bør ikke lægges i for tykke lag da det giver dels en pokkers tørretid, men også problemer med at den synker. Jeg har lagt min på med pensel, så vi snakker vel omkring ½ mm tykkelse.

Det var vist det – det er i hvert fald det jeg har gjort for at opnå det viste resultat, men det kan varieres efter behov og præferencer.

Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Mikkel efter Maj 19, 2010, 16:01:31 pm
Hej Jan


Der er godt nok meget nyttigt information :)

Det lyder lidt kompliceret, men jeg tro da at jeg ville prøve at lave noget ligende med mi Airfix Kingfisher i 1/72



Mvh Mikkel
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Kent efter Maj 19, 2010, 22:22:28 pm
Superflot diorama, og tak for den fine beskrivelse.

Den Acryl gel du omtaler, kunne du komme lidt nærmere ind på hvad den hedder og hvor den købes. Kan den eventuelt bruges til at lave vandpytter på et "Land diorama"?
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 20, 2010, 07:18:14 am
Tak skal i have!

Mikkel - jeg vil nok anbefale at du laver en test - det er ikke så svært som det lyder, men alligevel  ;) - jeg har selv lavet et par tests og har rodet en del med de her materialer før.

Kent: Det hedder faktisk Akryl Gel og kan købes i de fleste hobby- og kunst forretninger, f.eks. Panduro hobby. Pas lidt på, det kommer dels i ren form som er det jeg har brugt og i forskellige texturer blandt andet med sand i .... igen test, men hvis du laver tynde lag og bygger op over tid, så kan det sagtes bruges og du vil også kunne undgå at det trækker op af siderne/synker på midten.

Vh/Jan
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Kent efter Maj 20, 2010, 11:02:10 am
Tak for svaret...jeg må på jagt i nogle forretninger  ;)
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Mikkel efter Maj 20, 2010, 21:59:19 pm
Hej Jan

 Så ville jeg da lave et par test's, man ha jo ikke noget at bruge sin tid på når man er 15år ;D


Ps. Har du plads den "Bette ubåd" :D
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 21, 2010, 07:26:47 am
Så ville jeg da lave et par test's, man ha jo ikke noget at bruge sin tid på når man er 15år ;D

Ps. Har du plads den "Bette ubåd" :D

Du har ikke andet end tid, det er os "gamle" der har travlt for at nå det hele  ;D

Nej det begynder godtnok at knibe, flåden er ved at være lidt stor:

1 x Gato (140 cm)
1 x VII C (110 cm)
1 x Type II (60 cm)
2 x Type XXIII (ialt 110 cm)
Diverse småpjevs: Seehund, Kaiten, osv...

Alt i 1:72

Hertil en del 1:700 og 1:144

samt yderligere en Type II i 1:72 der skal laves til vandlinie og lidt ishav....
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 24, 2010, 16:38:13 pm
Det går ikke for hurtigt, lidt for godt vejr til at sidde i kælderen...

Har arbejdet lidt på tårnet - det er ikke blevet "oliebehandlet" endnu, så kontrasten til skroget er ret stor - det siger også noget om, at grundfarverne ændre sig en del når efterbehandlingen går sin gang:

(http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_018.JPG)

Figurer er sådan lidt en hadeting for mig, generelt bryder jeg mig ikke om at lave figurer, men det er jo desværren en vigtig del af historien når man, som jeg, synes dioramaer er det sjoveste at lave ...

De her har fået en gang "future" og er klar til en mørk vask for at fremhæve detailjerne - tror jeg måske vil bruge noget ink fra games workshop.

(http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_017.JPG)

Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Mikkel efter Maj 26, 2010, 20:10:03 pm
Hej Jan


Det er nogle flotte figurere du har lavet.

Er det resin eller nogle fra sættet?



Mvh Mikkel
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 27, 2010, 09:51:18 am
Takker, de er i resin fra CMK og et luftwaffe sæt fra Preiser, Revell laver vist kun figurer i blød plastik - de har et kriegsmarine sæt, men på grund af den bløde plastik, så er de næsten ikke til at gøre rene.

Preiser laver en del i 1:72 - de er ikke så skarpe som CMKs, men prisen er også noget mere venlig.

Vh/Jan
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Mikkel efter Maj 27, 2010, 14:47:42 pm
Hej Jan


Jeg må prøve at støve nogle Preiser sæt op.

Øhhmmm er de der kanonhylstre ikke lidt ude af skala?  ;D ;D



Mvh MIkkel
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 28, 2010, 07:18:36 am
Øhhmmm er de der kanonhylstre ikke lidt ude af skala?  ;D ;D

Til en ubåd ? - jow!

 ;)
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 29, 2010, 17:02:15 pm
Den er vist ved at være der - lidt wash på rigningen, lidt hist og her, periscopet er stadig løst, og jeg mangler at lave de to bådshager der er monteret for og agter.
 
 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_019.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_020.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_021.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_022.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_023.JPG)
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Kent efter Maj 29, 2010, 18:03:19 pm
Den er godt nok flot.

Men jeg kom til at tænke på (og det er ikke kritik), ville den ikke være våd på skroget allerede. Jeg tænker specielt på den runde del midtskibs. Det ville være ret tydeligt på den matte maling, og give en god fornemmelse af at den befinder sig i det våde element.

Som sagt...så var det bare en tanke  ;)
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 29, 2010, 19:32:57 pm
Jamen du har da ret, sagen er den, at den lige skal have det sidste wash før den får en mat lak, når den har fået det, så skal vandet have en blank lak (future) og så får den nederste del af skroget også lidt.

Vandet er lavet af akryl gel, og det har en tendes til at være lidt klistret, så det skal forsegles, så det ikke suger så meget støv til sig.

Så det er en fuldt berettiget kritik  ;)

Vh/Jan
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: KrokoHunter efter Maj 30, 2010, 10:47:40 am
Den er godtnok blevet fin Jan .... Vandet er blevet rigtig godt (hvad skulle vi gøre uden Guido  ;) ) .... synes også din weathering er blevet rigtig god ... Synes faktisk jeg kan se forbedringer i din weathering i forhold til f.eks på dine Ma.K. projekter ... så det er da super cool.

Glæder mig til at se den IRL
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Maj 30, 2010, 22:03:22 pm
Tak Niels!

Den nærmer sig målet ... selvom der stadig er lidt detaljer hist og pist, bl.a. flagstagen bag på tårnet, bådshager og lidt andre småting.


 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_024.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_025.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_026.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_027.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_028.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_029.JPG)

 (http://gallery.kitmaker.net/data/22883/u201_030.jpg)   
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Tom Nielsen efter Februar 09, 2011, 21:54:01 pm
Lige et hurtigt spørgsmål i en gammel tråd..

Er det tilfældigt du valgte at bygge U-201 ?
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Februar 09, 2011, 22:21:12 pm
Et lige så hurtigt svar .... nej  ;)
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Februar 10, 2011, 08:41:33 am
Det var så det hurtige svar lige før sengetid  :D - men det ville være nemmere hvis jeg viste hvorfor du spørger, men her er det knapt så korte svar:
1 - jeg prøver at bygge de både Adelbert Schnee var skipper på (50% ind til videre)
2 - tilstedeværende dokumentation på båden
3 - tilgængelige decals
4 - bådens type og udrustning matchede det sæt jeg havde liggende
5 - den tilgængelige dokumentation viste en båd i den stand jeg havde lyst til at bygge.

Ok? 
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Tom Nielsen efter Februar 10, 2011, 10:20:33 am
Ja tak for svaret.

Det var mere fordi jeg fik øje på den der snemand på tårnet, og jeg har selv haft bygget det her sæt, og mindes ikke at der var en snemand med.

Jeg har en lille skjult fetish for tyske ubåde, både som modeller, men også de store i 1:1.

Interessen startede da jeg fik lov til at læse dokumenter og personlige breve, som var blevet bjærget fra U-534.

Og samtidig var jeg en go ven af nu afdøde Allan Greisen.
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Februar 10, 2011, 13:27:13 pm
Hej Tom,

Decals er fra et sæt fra ULAD tror jeg de hedder - de er ude af produktion.

Ja, ubåde er spændende - og det er også spændende om de får lov at hæve den XXIII som Allan var med til at finde.

Har du besøgt Wilhelm Bauer i Bremerhaven ? og er den turen værd ?
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Tom Nielsen efter Februar 10, 2011, 21:32:14 pm
Ja U-2359 oppe ved Læsø...Den var måske lidt spændende at få hevet på land, også lidt mere spændende end U-534.

Jeg har ikke været i Bremerhaven endnu, den lille Fredericia-modelbyggeklub har snakket om en sommerudflugt, netop til Bremerhaven...Og så hægter jeg mig naturligvis bare på der..
Titel: OT: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Bo efter Februar 10, 2011, 22:26:52 pm
Er de andre ubåde ved Anholt ikke erklæret som krigsgrave?

Bo
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter Februar 11, 2011, 10:16:30 am
Til Bo: Debatten køre lidt frem og tilbage om det er en krigsgrav eller ej - vidneudsagn påstår at besætningen på den pågældende båd blev set gå i bådene, men de nåede tilsyneladende ikke land og er er aldrig fundet. Henset til strøm og vejrforhold behøver dette ikke være usædvanligt.

Der kan læses mere om fundet her: http://www.jlab.dk/2008/skattejagt/?page_id=71 (http://www.jlab.dk/2008/skattejagt/?page_id=71)

Det interessante ved denne båd er, at der ikke findes overlevende eksemplare - at den er rimelig velbevaret og intakt og at den med sin beskedne vægt bør være nemmere/billigere at bjærge end f.eks. en VIIér.

Til Tom, jeg overvejer at gøre turen til Intermodelbau i Dortmund og så snuppe XXIéren på vejen hjem om søndagen - jeg troede kun du var til biler ?? - der kan man se  ;)

Har vi set den ubåd du har bygget ?
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Tom Nielsen efter Februar 12, 2011, 10:47:06 am
Jeg fik vækket interessen gennem Allan  Greisen og Åge Jensen (dynamit åge) og så er der et eller andet over disse ubåde.

Nej den har aldrig været med på en udstilling, jeg byggede den som vrag, malet i rød primer, med en vask af en blanding af matsort, og irgrøn, og den blev dumpet i et 180 liters akvarie jeg havde på det tidspunkt.

Jeg havde to hummere (marmorkrebs) som brugte den som hus  ;D
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: metho31 efter August 14, 2011, 18:40:51 pm
Det er en super flot synke båd du har begået der  ;) meget flot !
jeg går selv lige og pusler med tanken om at starte på en U552 fra Revell 1:72 også.........
nogen der kender sættet ?
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter August 14, 2011, 18:53:06 pm
Jeg tror det er sagt før, men kort og godt, det bliver en smadderflot model lige ud af æsken - men for pokker hvor er der mange fejl og unøjagtigheder på den  ;)

Men flot ser den ud

Vh/Jan
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: metho31 efter August 16, 2011, 20:58:51 pm
Øv, jeg orker næsten ikke hvis den er fuld af fejl, der først skal rettes til  :-\ hva kan du så anbefale for en ????
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: Jan Klarbæk efter August 16, 2011, 21:40:54 pm
I 1:72 er der sådan set kun en i styren og det er revells, så det er take it or leave it. CMK laver en vandlinie VII C i 1:72 hvis det kan bruges, har dog til gode at se et review af den endnu.

/Jan
Titel: Sv: En bette ubåd...
Indlæg af: metho31 efter August 16, 2011, 21:56:09 pm
Den du har lavet der, hvor er den fra ?