Danske Modelbyggere Forum

  • Oktober 14, 2019, 01:54:30 am
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Vand på een af mange måder  (Læst 2582 gange)

Jan Klarbæk

  • Global Moderator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 714
    • Armorama - også alt andet
Vand på een af mange måder
« Dato: November 19, 2010, 14:25:56 pm »

Jeg faldt i snak med en del til Esbjerg Åben om, hvordan jeg have lavet vandet omkring min ubåd. Basen er helt hjemmelavet. Jeg er inspireret af flere vejledninger på nettet rettet mod mindre skalaer som 1:700 og 1:350, men jeg har tilføjet mine egne ideer, dels af hensyn til skalaen, der med 1:72 jo giver en noget anden virkning end 1:350 eller 1:700, dels af hensyn til materialernes tilgængelighed.

Først er der skåret en base i MDF – jeg kan godt lide MDF, det er dels tungt, dels reagere det ikke på vandholdige materialer som lim og spartelmasse. Det betyder ikke at det er vandfast, der skal bare meget mere end lim der tørrer til at påvirke det.

Skroget på u-båden er skåret op inden skroghalvdelene blev limet sammen – en alm. fukssvans er fin til jobbet… Det behøver ikke være så pænt, for båden skal nedsænkes i vandet. Har du en vandliniemodel, er du ude over dette griseri.

Et stykke flamingo på ca. 10 mm skæres til og der skæres et hul svarende til ubådens omrids – flamingoen limes på MDFén

Med en meget grov træfil har jeg taget af flamingoen for at få de store dønninger frem. Vand er en sjov ting når vi taler om hav – det er sjældent helt glat og der er ofte en variation af krusninger imellem bølgerne der giver en masse liv, men som er svært at fange hvis man bygger det.

Herefter har jeg limet en dekorativ træramme på, den er ca. 3 mm tyk, såret pænt i smig i hjørnerne og derefter bejset og lakeret. Rammen er skåret til så den følger konturen på de store dønninger.

Det hele har fået en gang spartelmasse for at binde ”fnulleret” fra flamingoen – jeg har brugt den færdigblandede til gibsvægge – ikke af anden grund, end at den have jeg stående i forvejen…

Herefter har jeg arbejdet med skroget til ubåden til det har nået et niveau hvor det grundlæggende er færdigt. Skroget er sat på et stykke ”krympefolie” fra køkkenet og limet ned i det forberedte hul i flamingoen. Folien beskytter nu skroget med de næste processer i at opbygge vandet.

Med den samme spartelmasse er mellemrum mellem skrog og flamingo fyldt ud så konturerne bevares helt ind til skroget. Efter at spartlen er tørret godt op, sidder skroget nu urokkeligt fast på basen – stadig beskyttet af folien.

For at skabe de mindre krusninger har jeg i stedet for alm. aluminiumsfolie brugt den noget kraftigere ”alucraft” – et produkt der er blevet benyttet en del indenfor byggeriet som varmereflektor og dampspærre, men som efterhånden vist ikke bruges ret meget mere men i stedet er erstattet af en ren dampspærre i form af plastik. Det stykke jeg havde liggende stammer fra en mindre ombygning i huset.

Fordelen ved alucraften i denne skala er, at når du krøller den sammen, så bliver folderne større og passer bedre rent skalamæssigt til 1:72 end en alm. alufolie ville.

Alucraften klippes til så den passer med kant/skrog og limes på med alm. hvid lim og gives tid til at tørre godt op – specielt ved kanterne skal den hæfte godt så hulrum undgås.

Jeg har givet overfladen en sort grunder i form af en helt alm. vandbaseret sort beregnet til træværk. Jeg kan godt lide sort som grunder, da jeg synes den giver den efterfølgende bemaling en fin dybde og gode skygger. Jeg er også sikker på, at den skinnene overflade på alucraften er lukket helt væk.

Vandet er malet med oliefarve – små tuber købt i ”Tiger” – og fortyndet med alm. terpentin. Olie er lang tid om at tørrer så det giver mulighed for at bearbejde og udjævne farver og skygger længe. Der er brugt blå, sort, hvid, grøn og det lavere liggende områder er mørkest og de høje områder er gjort dels lysere med også med en grønnere tone for at antyde mere transparans. Det lyder avanceret, men selve maleprocessen tog ikke mere end 20 – 30 min.

Tørretiden på olien er ret lang, men det hjælper at den er fortyndet og lagt på i et tyndt lag.

Dagen efter fik den et overspray med en lak på ”rasledåse” fra Hem og Fix som effektivt forsegler olien og gør klar til næste fase som er en drybrush med hvid som fremhæver konturerne på krusningerne.

Det er nu jeg forsigtigt skære køkken folien af hvor "vandet" møder fartøjet.

For at give det hele lidt dybde har jeg lagt et lag Acryl Gel på – det er et produkt der anvendes til at give maling fylde og struktur og kommer i mange varianter – den jeg bruger er klar og tørrer op transperant. Fordelen er at den tilføjer det hele lidt dybde og en vis ”3-D” effekt. Den kan ydermere tonens hvilket  jeg har gjort med lidt vandbaseret hvid for at lave kølvand og skum omkring stævn og skrog.

Højde og struktur i skummet er lavet ved at lime vat på i tynde strimler og så give dem en tur med en hvidlig gel.

Når gelet kommer på er det i sig selv hvidt og tørretiden er ret lang – det betyder at med lidt tålmodighed kan der laves lidt struktur i det – og ved at tilføje endnu et lag, har jeg fået udjævnet den hvidlige gel medens den endnu var lidt våd.

Gel bør ikke lægges i for tykke lag da det giver dels en pokkers tørretid, men også problemer med at den synker. Jeg har lagt min på med pensel, så vi snakker vel omkring ½ mm tykkelse.

Det var vist det – husk at beskytte modellen mod støv, specielt de første par uger er gelen stadig lidt klæbrig.
« Senest Redigeret: November 19, 2010, 14:30:03 pm af Jan »
Logget
"Jamen, så byg da!"

På et eller andet tidspunkt i mit liv flytter jeg til et sted hvor vejret måles i grader og ikke i mm. ...

3D

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 8
  • så mange modeller.... og så lidt tid til bygge.!!!
    • E-mail
Sv: Vand på een af mange måder
« Svar #1 Dato: November 19, 2010, 22:52:04 pm »

Sikken flot beskrivelse af fremgangsmetoden! Det lyder spændende det du har gang i..... Tak for det! :-)
Venlige hilsner fra Kim! :-)¨

« Senest Redigeret: November 19, 2010, 22:57:24 pm af 3D »
Logget

Texan

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 1
Sv: Vand på een af mange måder
« Svar #2 Dato: Marts 13, 2011, 17:34:09 pm »

 Hr. Jan

 DET VAR LIGE NETOP DET EMNE JEG KIGGEDE EFTER.
 hAR DU ELLERS NOGET AT TILFØJE...??
 HVAD ER IØVRIGT EN MDF- PLADE...?

 Texan
Logget

KrokoHunter

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.978
  • Niels M. Frederiksen
    • KrokoHunter - Studio Scale Modeling & Prop Building
    • E-mail
Sv: Vand på een af mange måder
« Svar #3 Dato: Marts 13, 2011, 17:49:52 pm »


 HVAD ER IØVRIGT EN MDF- PLADE...?

 Texan
http://en.wikipedia.org/wiki/Medium-density_fibreboard

Til de der gerne vil eksperimentere med at lave vand, kan jeg også anbefale jeg at læse lidt om modelbygger Guido Hopp's fremgangsmåde. Jeg ved at Jan er meget inspireret af Guido's fremgangsmåde, så om ikke andet, så kan I da kigge tråden igennem for at følge et af Guido's fantastiske projekter .... med billeder  ;D

http://modelshipwrights.com/modules.php?op=modload&name=SquawkBox&file=index&req=viewtopic&topic_id=119817&page=3
Logget
Niels M. Frederiksen

The Barefoot Modelbuilder

Carsten

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 781
  • Køge/Tureby
Sv: Vand på een af mange måder
« Svar #4 Dato: Marts 13, 2011, 22:26:10 pm »

Havde også på et tidspunkt lyst til at lave et skibs diorama og faldt over Guido Hopp's tutorial - det er bare flot - smukt - eminent arbejde!
Jeg venter lige lidt med at gå igang...  :-X
Logget