Danske Modelbyggere Forum

  • August 24, 2019, 06:29:47 am
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?  (Læst 3517 gange)

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Dato: December 27, 2010, 13:06:19 pm »

Hva' hulen hedder tingene?
Og hvad bør de hedde?

Mine spørgsmål stammer fra en tråd der er ved at blive mudret til af en diskussion om dette. Men denne diskussion hører slet ikke hjemme der. Derfor denne nye tråd.
I vores hobby er der utroligt mange udtryk og begreber der stammer fra udlandet. Ofte fra engelsk, men jeg er sikker på at det ikke begrænser sig kun til dette.
Nogle gange kan det være godt med et dansk ord for et udenlandsk udtryk andre gange ikke.

Diskussionen
Bølkov startede med at skrive dette, i et svar til et sprøgsmål i den oprindelige tråd:
Citat fra: Bølkov
... derfor er modellerne ofte weatheret (det hedder patineret på dansk...)...

Og jeg svarede følgende:
Citat fra: Staermose
Jeg ville mene at forvitret og vejrbidt er bedre ord at bruge. Da patinering ofte kan være en ønsket effekt, som fx på kobbertage. Hvorimod de andre ord lægge op til en uønsket form for slidtage. Ligepræcis ordet vejrbidt må være den mest direkte oversættelse af 'weathered', men det dækker muligvis ikke bredt nok i alle tilfælde.

Bølkov fortsætter:
Citat fra: Bølkov
Vi skal ikke skændes om ord her; det kan være, at det engelske weathered er det udtryk vi skal bruge, for du har ret i at patinering ofte er en bevidst teknik for at få noget til at se gammelt ud = med patina...men helst ikke ordet vejrbidt som bedst bruges om hud (da det henføres til garvet ifølge DS (Dansk sprognævn)) i daglig tale. 

Og jeg svarer:
Citat fra: Staermose
Citat fra: Bølkov
Vi skal ikke skændes om ord her...

Det er svært at stoppe en diskussion når du kommer med et modargument ;)

I lfg. dette links § 1.a så er ordet vejrbidt meget passende beskrivelse af slidtage på bygninger også, og ikke kun ansigter.
.

Andre ord?
Dette er kun et enkelt ord vi snakker om her. Men der også mange andre. Jeg vil ikke påtvinge nogen at finde danske ord for alle udenlandske udtryk. Men af og til har vi ord/udtryk/vendinger der betyder det samme. Og nogen gange kan det for udenforstående være nemmere forstå menningen med det der bliver skrevet. Her tænker jeg ikke kun på folk uden for hobbyen. Det kan også være på tværs af genrer.

En ting der ofte stikker mig i øjenene er danske gradbøjninger af engelske ord.
Især er det et irretations moment at høre flertals betegnelsen for decal omtalt som decaler.
Jeg er af den opfattelse at bruges der, som her, et engelsk ord bør det også bøjes som så.
Og så vil det hedde decals i flertal.
Se yderligere iformation her.

Decal er et af de udenlandske ord der ofte bliver brugt herinde. Og det kan være svært at finde et godt dansk ord. En oversættelse kunne sagtens være klistermærke. Da det i sagens natur er det det er; et mærke der kan klistres fast. Men det vil i dette tilfælde være en meget dårlig oversættelse. Jeg tror langt de fleste vil forbinde ordet klistermærke med et produkt af vinyl eller papir, med lim på bagsiden og et voksbeklædt ark det hæfter på indtil det skal bruges.

Ovenstående link foreslår også overføringsbillede, men dette er et langt ord at bruge i samtaler og mange vil nok spørge indtil hvad man mener. Selvom betydningen af ordet ville være klar nok.

Linket foreslår også ordet transfer. Men for det meste synes jeg det er en dårlig ide at oversætte et engelsk ord med et andert engelsk ord (der gælder det samme for alle mulige andre sprog. Så hellere beholde det oprindelige ord.

Er det vigtigt?
Er der andre der har det som jeg? At det nogen gange kan betale sig at finde et passende dansk ord, i stedet for altid at bruge udenlandske ord. Jjeg er klar over at mange af os lære nye ord i hobbyen via udenlandske hjemmeside. Og defor næsten helt naturligt bruger dem i danske sammenhænge også. Jeg kan ikke selv sige mig fri for dette. Men jeg prøver at bruge danske vendinger og ord, når det kan lade sig gøre og jeg husker det.
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Pinky

  • Gæst
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #1 Dato: December 27, 2010, 17:23:11 pm »

Jacob! Du må godt nok kede dig gevaldigt... Hvad med at få bygget lidt?  ;D
Logget

Kent

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 660
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #2 Dato: December 27, 2010, 18:05:03 pm »

At bruge ord som "forvitret" eller "vejrbidt" til erstatning for det engelske "weatheret", holder ikke helt. For den engelske betegnelse, i modelverdenen, dækker jo også snavs. Olie fra en motor, sod, slid af maling fra personel (paint-chipping  ::) ) osv. Så det bedste danske ord må vel være patinering, jeg kan ikke komme på andre der er bedre.

Men et er det skrevne ord, noget andet er når modelbyggere taler sammen. Der taler man da også om weathering, decals og airbrush. Vel fordi at der findes ikke noget godt dansk ord til erstatning.

Sådan er det jo ikke kun inden for modelbygning, der er mange faggrupper der bruger mange, specielt engelske udtryk.

De fleste af de blade, bøger og hjemmesider vi, som modelbyggere, læser, er engelske. Så er det da klart at der kommer engelske udtryk ind i hobbyen. Personligt ser jeg da hellere et engelsk ord, end en dårlig dansk erstatning, jvf den snak der var om dårlige oversættelser på TV.

Nå...jeg må hellere få uploadet (på svensk hedder det vist: opplastet) beskeden, så jeg kan komme videre med weathering af min model.  ;)
Logget
Motorcyklister ved, hvorfor hunden stikker hovedet ud af bilvinduet.

Jens

  • Administrator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 4.890
    • amarc.dk
    • E-mail
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #3 Dato: December 27, 2010, 18:19:14 pm »

Jacob! Du må godt nok kede dig gevaldigt... Hvad med at få bygget lidt?  ;D

Enig!
Der er generelt så mange fagudtryk, herunder engelske, at det ikke giver mening at finde nye navne til dem. Tværtimod kan det skabe mere forvirring; f.eks. "vaskede" jeg tre af mine F-5E'ere i går. Til ære for dig undgår jeg "wash", men det gav ikke ligefrem sætningen mere mening.

Spring du på dine nye resin-sæt (hov, der var sådan et ord igen) i stedet for at kløve ord. :)


Jens
Logget
Jens Jensen
www.amarc.dk


Byg, som skal du dø i morgen, men køb, som skal du leve for evigt!

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #4 Dato: December 27, 2010, 18:24:30 pm »

Citat fra: Kent
At bruge ord som "forvitret" eller "vejrbidt" til erstatning for det engelske "weatheret", holder ikke helt.

Er du sikker? Ordet weathering er om endnu mere forkert, at bruge i når der er tale om vores hobby. Det er på engelsk bare blevet det ord man brugere når man taler om at der er rust, snavs, olie, mudder, støv osv osv på ens model. Weathering betyder så vidt jeg kan læse mig til erosion.

Så at bruge ord som forvitret eller vejrbidt er vist ikke helt forkert, da det er det udtryk vi leder efter i modellerne. Selvom det ikke der de ord der bruges af den brede masse af modelbyggere herhjemme. Patinering er tættere på det vi faktisk gør ved vores modeller, ved hjælp af diverse malerteknikker og andre effekter. Men det er dog ikke en patineret model vi gerne vil efterlade når vi er færdige med den. Det er netop en model der ser ud som om den er udsat for slidtage, vind og vejr.

PS.
I datid vil det hedde weathered og ikke weatheret. Lidt på samme måde som decals ikke hedder decaller. ;)

PPS.
Husk at dette er ikke en tråd med KRAV om at alle ændre de måder de taler og skriver omkring vores hobby. Blot en opfordring til at tænke over om der er andre måder at sige de samme ting på, som kan være nemmere at bruge på dansk. Da det i nogle tilfælde vil kunne hjælpe nye modelbyggere. Det gør mig intet at der bliver brugt begge versioner af et ord i same artikel, hvis det bliver klargjort hvad de den udenlandske terme er. Da dette også ville kunne hjælpe mange.
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #5 Dato: December 27, 2010, 18:34:15 pm »

Citat fra: Jens
Der er generelt så mange fagudtryk, herunder engelske, at det ikke giver mening at finde nye navne til dem. Tværtimod kan det skabe mere forvirring; f.eks. "vaskede" jeg tre af mine F-5E'ere i går. Til ære for dig undgår jeg "wash", men det gav ikke ligefrem sætningen mere mening.

Nu har jeg ikke sagt at alle udtryk bør oversættes, blot at der bør overvejes om det altid er det bedste. Jeg tror dag aldrig jeg ville bruge ordet 'vaskede'. Men jeg har dog ved flere lejligheder hørt andre modelbyggere sige at de har givet deres model en 'vask'. Som må siges ikke at ligge meget langt fra 'wash'. Omvendt tror jeg heller ikke jeg er stødt på bøjningen 'washed'. Det har typisk være brugt som på dansk: "I gave the engine a wash with some dilluted... bla. bla. bla."

Citat fra: Jens
Spring du på dine nye resin-sæt (hov, der var sådan et ord igen) i stedet for at kløve ord. :)

Resin er et af dem som er meget vanskelige at oversætte, da de fleste forbinder harpiks med noget helt andet end noget man bygger modeller af.

Og hvor mange sæt er det det lige at du er under opfattelsen af at jeg modtog i julegave??

Og se selv at springe på hvad end det var du fik foræret dig selv. Tør jeg vove et gæt og antage at det kan være en eller flere slags flyvemaskiner?

;)

Og se så at få lidt julestemning ind under huden og lad være med at tage alting alt for alvorligt. Husk at der en forskel på opfordring og krav. :D
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Bølkov

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 126
    • E-mail
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #6 Dato: December 27, 2010, 19:16:43 pm »

Så er jeg på banen igen. Jeg havde skrevet et svar til dig i går, men der nåede at komme nye poster på, så jeg glemte at sende beskeden igen. Jeg vil prøve at genskabe mit svar...

Jeg startede med at give dig ret i at det er svært at stoppe en diskussion når jeg kommer med modargumenter. Det kan godt være, at "de andre" synes, at vi bør bygge i stedet for at "kløve ord"; men jeg synes også det er vigtigt (og interessant!) at kigge på hvad vi kalder tingene.

Omkring oversættelsen vejrbidt, kan jeg leve med det og kan forstå hvad der menes. Men jeg har svært ved at leve med udsagnsformen "at vejrbide" om "(to) weather" og navneordet "vejrbidning(steknik)" om "weathering technique".

Jeg har på fornemmelsen, at vi er enige om at erstatte et engelsk udtryk med et dansk, når det er muligt. Kan det ikke passe at decals hed overføringsmærker i "gamle dage", men at der er kommet mærker til andre formål som har "hugget" betegnelsen?

Kunne tænke mig at citere fra forordet til Knud Hjortøs "Afløsningsordbog af 1933" (udgivet af det som i dag hedder Modersmål-Selskabet, som mener, at den danske sprogpolitik skal være mere restriktiv end den er i dag, hvor Dansk Sprognævn kun har til opgave at registrere nye ord i dansk) som han udarbejdede for at værne om det danske sprog (a la den islandske sprogpolitik). Han skriver i Præmis II: "Alle fremmedord kan oversættes - ikke alle fremmedord kan afløses. Et fremmedord, der gennem længere tid får lov til at brede sig i vort sprog, vil udvide sit betydningsområde. Et enkelt dansk ord kan da ikke afløse det; i visse tilfælde må man lade det stå." 

Du har gjort helt ret i at løfte denne meningsudveksling ud af den oprindelige tråd, så vi kan skabe en ren tråd om vores fælles sprogbrug, og jeg håber, at vi stadig kan tale sammen på tværs uden at træde hinanden over tæerne med vores sprogbrug. Jeg skal i hvert fald nok lade være med at kommentere forskellige oversættelser af bl.a. weathered, men nøjes med en stille gysen og et "uuuh..." (udtalt med en indadtrukket hvislen gennem spidsede læber).   
Logget
Thomas Bølkov

"Enhver del af en model er en model i sig selv!" - oprindelse ukendt.

Bølkov

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 126
    • E-mail
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #7 Dato: December 27, 2010, 19:38:24 pm »

...afløsningsordbogen foreslår i øvrigt følgende afløsninger til "patina" som jo også er "udenlandsk" (latin): ældepræg, tidspræg, oldrust - jeg ved ikke om jeg synes nogle af dem er brugbare, måske tidspræg.

Der er ikke forslag til "weathered", som var anledningen til denne meningsudveksling. I bund og grund, er det vel også i orden, at vi bruger fagudtryk. Både overfor hinanden, men også overfor omverdenen, og det gør bestemt ikke denne side dårligere, at den er fyldt med fagudtryk - tværtimod; vi kan også risikere at "skræmme" nogle væk, hvis vi skriver et alt for "lavt" folkeligt sprog. De fleste som søger denne type sider, ved godt hvad det handler om.

Og nej, vi skal ikke oversætte airbrush til "luftpensel", ej heller til sprøjtepistol, som slører forståelsen af hvilken malersprøjte der er tale om. Men lad os huske, at vi lige så godt kan skrive "rensevæske" frem for "cleaner", "fortynder" frem for "thinner", "tilsætning" frem for "additiv" og "støbemærke" frem for "injector point".

Og jeg vil have lov til fremover at omtale min Peterbilt som "US Truck" frem for det mere korrekte "amerikansk klasse 8 lastbil"...Moral er godt - dobbeltmoral må være endnu bedre!
Logget
Thomas Bølkov

"Enhver del af en model er en model i sig selv!" - oprindelse ukendt.

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #8 Dato: December 27, 2010, 20:38:07 pm »

Og her gik jeg og troede du var helt humorforladt ;)
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Bølkov

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 126
    • E-mail
Sv: Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?
« Svar #9 Dato: December 27, 2010, 21:17:53 pm »

Nej, det ville være den største overdrivelse i verdenshistorien. Der skal meget til før jeg kommer op i det røde felt! Sådan tror jeg det er med alle modelbyggere; ellers ville der være mange byggesæt, der ender sine dage som en bunke sønderflået plastik.
Logget
Thomas Bølkov

"Enhver del af en model er en model i sig selv!" - oprindelse ukendt.