Danske Modelbyggere Forum

  • Februar 18, 2019, 13:11:32 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Chewbacca i 1/4 fra Screamin  (Læst 1328 gange)

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.397
  • 777
    • E-mail
Chewbacca i 1/4 fra Screamin
« Dato: Januar 02, 2011, 16:08:11 pm »

En lille hurtig anmeldelse.

Chewbacca i 1/4 fra Screamin


Lidt fakta
__________________________________________________________________

Navn: Chewbacca
Producent: Screamin.
Skala: 1/4
Materiale: Brun vinyl, loddetin, eleastikbånd, mærkeligt klart rør der ikke er acryl og pap (de kalder de 'fiberboard' men det er bare pap).
Antal dele: Otte ialt, heraf er der tre store vinyl dele og en mindre del med flere dele støbt på samme klods. Resten er de blandede materialer.
Decals: Ingen
Instruktioner: Stor folder i S/H, med 4 hele sider plus to halve.
Kvalitet: Der er gode detaljer og dårlige.
Nøjagtighed: Chewbacca er velligenende, bowcaster og bandolier er ikke.
Udgivelses dato: 1994.
Pris: ca. 700-800,- kr herhjemme (dette er den oprindelige pris).

__________________________________________________________________




Sættet
Sættet er modeleret af Joseph Laudati.
Der er ringe til næsten ingen pasform mellem de enkelte dele. Dette er desværre typisk for disse store sæt fra denne periode. Dette kan dog rettes med rigelige mængder knofedt og putty. Men vær forberedt på at skulle skabe eller genskabe detaljer.










Kroppen af Bowcasteren er på ingen måde tæt på at ligne det den bør. Hvad grunden til denne mangelfuldhed er kan der kun gisnes om.



Men den burde have set ud som denne:


Da dette er et billede af en kopi bygget af en an er den ikke helt præcis, men den er dog ca. 95-98% nøjagtig


Bandolieret er også forkert på næsten alle områder. Det brede læderbælte er med et lille fint mønster af firkanter. Det skal bare være glat. Det lille læderbælte der holder kasserne på plads ser ud til at have samme struktur som det medfølgende elastikbånd. Det skal også bare være glat. Kasserne har en del støbe fejl, og et på enkelte nogle riller der ikke skal være der. Min anbefaling vil være at lave det hele fra bunden af.
Lav bælterne af plastik ark og kasserne af fx opskummet pvc eller lignende. Det burde ikke volde de fleste de store problemer. At få det monteret på modellen er så en hel anden sag som nok kun er for de mere erfarne.



Tasken i sig selv er ikke meget unøjagtig. Dog har den et stort lukkespænde midt i. I stedet bør den have to stropper der hænger under ud fra den øverste flap.




Reservedele
Resten af Bowcasteren skal samles af diverse dele af forskellige materialer. Hvorfor at producenten valgte at bruge pap og elastikbånd er igen at af de store mysterier ved dette sæt.




Brugsforvirring
Instruktionerne er på engelsk, og har lidt informationer om at bygge vinyl-samlesæt. Anvisningerne til bowcasteren er lidt uklare. Og det ser ud til at vedkommende der har samlet den version der pryder æsken ikke har fulgt dem helt. Og det er faktisk lykkedes for ham at få bowcasteren til at ligne endnu mindre, end sættet lægger op til.

 


Konklussion
Sættet anbefales kun til fans af Star Wars og/eller Chewbacca. De store problemer med pasning og manglende/forkerte detaljer gør at der skal lægges meget arbejde i at få det pænt. Men så kan det til gengæld også give en flot stor model af et emne man ikke ser så tit. Jeg kender kun til ét andet kommercielt sæt og ingen garagekits.

Da det er et ældre (læs gammelt) sæt er det nok kun tilgængeligt på brugt- og auktionsmarkedet. Prisen i dag inkl. fragt og andre gebyrer burde være i nabolaget af den oprindelige pris.
« Senest Redigeret: Januar 02, 2011, 18:14:23 pm af Staermose »
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Stormer

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.349
  • Seeland
    • E-mail
Sv: Chewbacca i 1/4 fra Screamin
« Svar #1 Dato: Januar 02, 2011, 21:29:29 pm »




...enhver lighed mellem nulevende personer er tilfældig!
Logget
Sturmer