Danske Modelbyggere Forum

  • April 24, 2019, 06:19:46 am
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Forslag til en ny fast tråd.  (Læst 5399 gange)

Dan TDBV Nielsen

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 150
    • E-mail
Forslag til en ny fast tråd.
« Dato: Januar 18, 2011, 20:16:59 pm »

Inspireret af tråden ”Hva' hulen hedder tingene? Og hvad bør de hedde?”

Har jeg i et stykke tid gjort mig nogen overvejelser og er nået frem til, at en ny fast tråd, vil være det rigtige svar.

Tråden kunne hedde begreber og hvor den lige præcis skal ligge, ved jeg ikke.

Det skulle være en tråd, hvor vi kunne samle, forklare og oversætte alle de fagudtryk, som vi slynger rundt omkring os, danske, som knap så danske. Skulle der være uenighed om, hvad et begreb betyder, så bør begge eller alle forklaringerne inkluderes. Gerne garneret med billeder.

Jeg bruger plakatgummi og lacquer thinners som eksempler.

Plakatgummi: Lætklæbende formbar blød gummimasse, der bruges til plakatopsætning. Til modelbygningsbrug anvendes det til bla. til: maskering, holdere til ting, direkte på gummimassen eller til feks. tændstikholdere. Der flere, som jeg ikke lige kan komme på her og nu.
Kendes også som: pædagogtyggegummi, elefantsnot, tack-all, blu-tack og white-tack

Lacquer thinners Fortynder til maling, Forskellige blandinger af organiske opløsningsmidler.
Skrappe sager, sørg for ventilation og evt. åndedrætsværn.
Kendes også som Cellulose thinners og Cellulosefortynder

Hvad siger i andre? Er jeg inde på noget, der er rigtigt, eller er jeg helt hen i vejret?

Kom endeligt med jeres synspunkter.

Mvh
DanTDBV
Logget
Dan TDBV Nielsen (The Droid Building Viking)
Frederikssund
Danmark

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #1 Dato: Januar 18, 2011, 22:10:51 pm »

Jamen er det ikke en oplagt mulighed for at lave en 'ordbog'? Netop som i dine eksempler, at forklare ord og begreber. Og dele den ind hvor alle de 31 første indlæg er afsat fra starten af:

1. Intro
2. 0-9
3. A-Å (inkl. W)

Alle efterfølgende indlæg kan så give eksempler der kan medtages i de oprindelige 31. Det kræver bare en enkelt ildsjæl der varetager opdateringer med jævne mellemrum. Så den bliver så fyldestgørende og informativ som det nu en gang kan lade sig gøre.
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Kasper

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 22
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #2 Dato: Januar 18, 2011, 22:19:18 pm »

Top god ide!
Logget

Bølkov

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 126
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #3 Dato: Januar 18, 2011, 22:28:44 pm »

Som "en af" ophavsmændene til føromtalte tråd er jeg med på den - og som dansklærer med tidligere ophold i Island passer det mig fint, at vi forsøger at oversætte hvor det er muligt, og dine eksempler er ganske rammende, for når vi har et godt gammel dansk udtryk som fortynder, kan vi lige så godt bruge det.

MEN, vi skal ikke gå over gevind og oversætte alt bare for at oversætte, som i Island hvor en chauffør hedder en bílstjóri (kan oversættes til bilstyrer), som nok er logisk og letforståeligt, men trækker rytmen ud af sproget. Lad os kalde en air brush ved det navn og holde os fra at begynde at kalde det en luftbørste; det gør det meget sværere at forstå meningen.

Vi skal også huske på, at alle steder er der fagudtryk, der skal læres. Som sløjdlærer kan jeg underholde længe med, hvad nystartede elever kan komme med, når man beder dem om at hente en skruetvinge, en dyknagle eller et huljern. Til gengæld ved de fleste udmærket hvad en (skrue)bit er, men leder længe efter en ligekærvet skruetrækker (sproget udvikler sig i takt med samfundet og nogle ord går i glemmebogen, når brugen af tingene forsvinder)

Jeg har længe gået og tænkt over nogle ord, som (i mine øjne/ører) "trænger" til at blive oversat for at gøre forståelsen nemmere:
Pin Wise, Sprue, Pre- og post shading, Scribing og andre, så hvis der er gode bud, kan I komme med forslag. Jeg forestiller mig ikke at vi skal have en komite, der afgør hvilke ord, der skal bruges, men at man kan bruge det hvis man synes, det fanger. Nu er jeg nødt til at slutte for indlægget er blevet så langt, at jeg er nødt til at scrolle for at holde mig inden for type line'n.
Logget
Thomas Bølkov

"Enhver del af en model er en model i sig selv!" - oprindelse ukendt.

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #4 Dato: Januar 18, 2011, 22:33:52 pm »

Som Jeg ser det bør det være en liste med gængse ord og begreber, og en medfølgende forklaring af disse. Hvis en sådanne liste bliver startet vil formatet nok ændre sig en smule i starten til det finder et naturligt leje hvor det fungere bedst.

PS:
Hedder en Pin Wise ikke bare et lille håndbor? Eller er det bare mig der kalder det det?
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

M.Thau

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 134
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #5 Dato: Januar 18, 2011, 22:53:36 pm »

Lad os kalde en air brush ved det navn og holde os fra at begynde at kalde det en luftbørste
- Og jeg, som troede at sådan en allerede havde et det gode danske navn en sprøjtepistol?

 ;)
Martin
Randers
Logget

Bølkov

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 126
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #6 Dato: Januar 18, 2011, 23:11:01 pm »

PS:
Hedder en Pin Wise ikke bare et lille håndbor? Eller er det bare mig der kalder det det?

Ka-ching! Der var det første ord til databasen - godt navn! Alt det andet du skriver lyder også rigtig fornuftigt!
Logget
Thomas Bølkov

"Enhver del af en model er en model i sig selv!" - oprindelse ukendt.

Bølkov

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 126
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #7 Dato: Januar 18, 2011, 23:18:23 pm »

Lad os kalde en air brush ved det navn og holde os fra at begynde at kalde det en luftbørste
- Og jeg, som troede at sådan en allerede havde et det gode danske navn en sprøjtepistol?

 ;)
Martin
Randers

Mjoo-ej; både og... En sprøjtepistol på dansk er (i sin oprindelige betydning) beregnet til at male store flader med (og direkte oversat fra spray gun), hvor ordet air brush mere rammende betegner, at funktionen er som en pensel tilsat luft for at påføre malingen ensartet; så jeg holder mig til air brush (som ord; jeg er ikke begyndt at bruge det som redskab - endnu) - også fordi det er blevet en del af det danske sprog; ikke kun i modelbyggerkredse.

Din smiley (smilehoved) antyder også, at du mener det humoristisk...?
Logget
Thomas Bølkov

"Enhver del af en model er en model i sig selv!" - oprindelse ukendt.

nikolaj

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 946
  • 84 mm er det eneste der dur.
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #8 Dato: Januar 19, 2011, 10:08:31 am »

Syntes en ordbog lyder som en rigtig god ide´. Da jeg genoptog hobbyen for 1 år siden var der mange ord jeg intet fattede af, hvilket jo naturligt nok forsinkede oplæringsprocessen.
Godt initiativ. Evt kunne man supplere med billeder af de valgte genstande.
Logget

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #9 Dato: Januar 19, 2011, 10:34:43 am »

Dette kunne være en måde at gøre det på

------------------------------------------------------------------

P

Plakatgummi
Letklæbende formbar blød gummimasse, der bruges til plakatopsætning.

Til modelbygningsbrug anvendes det til bla. til: maskering, holdere til ting, direkte på gummimassen eller til feks. tændstikholdere. Der flere, som jeg ikke lige kan komme på her og nu.
Kendes også som: pædagogtyggegummi, elefantsnot, tack-all, blu-tack og white-tack.

Billede reference 1


------------------------------------------------------------------

Billederne bør dog være lagret her på forummet. Så der ikke opstår problemer hvis en fremmed server går ned, eller et medlem stopper og derfor sletter sine billeder af den ene eller anden grund.

Og det er med vilje at jeg har valgt at lægge billedet som et link. Det gør læsbarheden nemmere. Og der må meget gerne være mere end et reference billede til hvert punkt.
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

nikolaj

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 946
  • 84 mm er det eneste der dur.
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #10 Dato: Januar 19, 2011, 15:02:27 pm »

smukt
Logget

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #11 Dato: Januar 24, 2011, 21:53:17 pm »

Så er der oprettet en ny tråd her. Med det formål at virke som ordbog for de udtryk og ligende som vi går og bruger i vores hobby. Jeg håber i vil deltage aktivt i at den bliver så god som muligt.

:)
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Kent

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 660
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #12 Dato: Januar 24, 2011, 22:49:09 pm »

Staermose, kunne du ikke præcisere hvordan man kommer med indlæg til tråden.
Det er sandsynligvis mig der er tungnem, men jeg kan ikke lige se hvordan jeg kan skrive et indlæg under f.eks. "S".
Da det jo ikke er mig der har oprettet "Svaret", kan jeg jo ikke ændre i det  ???
Logget
Motorcyklister ved, hvorfor hunden stikker hovedet ud af bilvinduet.

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.396
  • 777
    • E-mail
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #13 Dato: Januar 24, 2011, 22:59:26 pm »

Citat fra: Kent
Staermose, kunne du ikke præcisere hvordan man kommer med indlæg til tråden.
Det er sandsynligvis mig der er tungnem, men jeg kan ikke lige se hvordan jeg kan skrive et indlæg under f.eks. "S".
Da det jo ikke er mig der har oprettet "Svaret", kan jeg jo ikke ændre i det  ???


Vigtigt!
Al materiale herinde kan kun bringes frem i lyset ved fælles hjælp. Så jeg opfordrer alle til at komme med indlæg der kan udvide mængden af informationer her. Dette gøre nemmest ved at komme med et nyt indlæg. Og tag venligst følgende med.

1. Navn, utryk eller begreb
2. En kort bebskrivelse af navnet, utrykket eller begrebet
3. En forklaring af af navnet, utrykket eller begrebet og dets anvendels muligheder
4. Hvis gerne billede eksempler. Og gerne mere end et.

Det er ikke vigtigt hvor billederne ligger når i laver jeres indlæg. Jeg påtager mig ansvaret for jævnlig opdatering af denne tråd og jeg sørger derfor også for at samtlige billeder kommer til at ligge på forummets egen server.

Jeg synes eller jeg havde gjort det tydeligt ved at markere med fed rød skrift ;)
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Kent

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 660
Sv: Forslag til en ny fast tråd.
« Svar #14 Dato: Januar 25, 2011, 09:26:43 am »

Okay...jeg tror jeg har tabt sutten...eller sniffet for meget limdamp.

Citér
Dette gøre nemmest ved at komme med et nyt indlæg.

Flytter du så, i din egenskab af moderator, indlægget op i det rigtige felt  ???
Logget
Motorcyklister ved, hvorfor hunden stikker hovedet ud af bilvinduet.