Danske Modelbyggere Forum

  • April 21, 2019, 14:24:05 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Jeg fik en ide...  (Læst 1828 gange)

BikerBabe

  • Lettere øvet
  • **
  • Indlæg: 65
    • Min hobbyside om BMW-motorcykler
Jeg fik en ide...
« Dato: Marts 27, 2011, 01:46:24 am »

...for et godt stykke tid siden efterhånden, og i dag havde jeg så mulighed for at gøre noget ved det.
Jeg ville lave en udskåret plade bemalet med Luftwaffes Balkenkreuz, så det kom til at passe til min 1/48 Bf-109'er fordi jeg syntes at det kunne se flot ud at have modellen stående på sådan en letgenkendelig fætter.
Ligeledes ville jeg gerne lave en udgave med JG 26 "Schlageter"s våbenskjold, så den 1/48 Bf-109'er (Gallands W. Nr. 5819) jeg er ved at bygge, har noget passende at stå på i vitrineskabet.
Og da jeg nu er i gang med bemalingsprocessen af pladerne, tænkte jeg at det måske var en idé I også kan bruge.

1. Gå på nettet og find det logo du skal bruge, i stor størrelse - og gem det på din pc.

2. Åbn Word, Publisher eller lignende, og indsæt billedet.
Mål evt. først hvor stort du vil have at logoet = pladen skal være, og skalér billedet derefter.

3. Print logoet ud.

4. Overfør omridset af logoet til MDF-pladen eller hvad du nu ønsker at bruge til din plade.

5. Skær ud med en stiksav med en fintandet savklinge, så kanterne på pladen ikke bliver helt smadrede af grove savtænder og deraf efterfølgende slibe- og pudsearbejde.

6. Fil eller puds kanterne på pladen.

7. Mal med ønsket baggrundsfarve. Det kan være at pladen skal have nogle gange, før baggrundsfarven er tilfredsstillende.

8. Når baggrundsfarven er tilpas OG gennemtør, overfører du resten af logoet med kalkérpapir eller karbonpapir, og maler logoet færdig.

9. Hvis der er flere farver end to, så planlæg bemalingen i forvejen, så du ikke skal slibe ned og begynde forfra på grund af fejl.

10. Afslut evt. med en klar lak.

Ta-daaa. :)
Og ja, jeg ved godt at de fleste (hvis ikke alle) herinde er erfarne med bemaling og tørretider, men nu er det skåret ud i pap så alle kan være med, så vær venlig at bære over med min temmelig udførlige arbejdsplan her. ;)

Så i dag har jeg skåret plade ud - og jo, alle ti naller ER i god behold. :D




Og malet løs. Billedet er taget efter første omgang hvid maling, der er duppet på med svamp.



Pladerne har nu fået anden ombæring med den hvide maling, og jeg regner med at påbegynde arbejdet med den sorte maling engang i morgen.

Det bliver...interessant...at styre stiksaven, når der skal laves RAF-rondeller engang!  ;D
(Dette er også grunden til at jeg ikke valgte Gallands Mickey Mouse-logo til W. Nr. 5819-pladen... ;) )

Venlig hilsen

Maria.
« Senest Redigeret: Marts 27, 2011, 01:48:18 am af BikerBabe »
Logget
Jojo, der er mere mellem styrthjelm og asfalt, end man skulle tro!

waleed

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 318
    • E-mail
Sv: Jeg fik en ide...
« Svar #1 Dato: April 02, 2011, 08:18:41 am »

Maria aka BikerBabe!

Blot for at vise at der er én der værdsætter dine idéer...  ;)
Selvom det for mit eget vedkommende ikke er "new news" synes jeg at dit indlæg og
beskrivelse er Top-notch, A OK, Super-duper m.m.m. Og var jeg selv til 2-hjul ville du få
et extra Wrooooooom og lille håndtegn hvis vi nogen sinde kørte forbi hinanden!

Det er altid dejligt at se hvordan andre laver tingene på den kreative måde,
og ikke mindst på den hjemmelavede måde. Hårdt og fortjent klap på skulderen herfra!

Jeg ved ikke om det er på sin plads (politisk korrekt m.m.), men at du ovenikøbet
er m/k med streg under K gør det bestemt ikke ringere i min lille verden.
Vi mangler i den grad inspiration fra den "bedre" halvdel i denne drengs/mande dominerede hobby!
Ros, roser, Interflora and all the rest - uden at gøre din bedre halvdel jalous...  ;)
Lidt kritik dog... havde du lavet Gallands Mickey Mouse, havde du også fået en  :o i 1/1
 ;D

Godt indlæg, rigtig god idé!


waleed

Logget
GOD DAMN IT!

Jens

  • Administrator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 4.832
    • amarc.dk
    • E-mail
Sv: Jeg fik en ide...
« Svar #2 Dato: April 02, 2011, 11:48:19 am »

Jeg er helt enig - det er en glimrende idé. Jeg har på et tidspunkt set en aggressor A-4 på en fod i form af en rød stjerne, og det har da sat nogle tanker i gang i hovedet på mig.  :)

Jens
Logget
Jens Jensen
www.amarc.dk


Byg, som skal du dø i morgen, men køb, som skal du leve for evigt!

BikerBabe

  • Lettere øvet
  • **
  • Indlæg: 65
    • Min hobbyside om BMW-motorcykler
Sv: Jeg fik en ide...
« Svar #3 Dato: April 04, 2011, 13:13:01 pm »

Hej Waleed og Jens. ;)

Tak for jeres input, det er fedt at I ville svare på mine skriverier. :)

Jeg har lavet Schlageter-pladen færdig, og nu mangler jeg kun at male det sorte på Balkenkreuz-pladen, så er de begge færdige.

Her er resultatet so far med Schlageter-pladen:







Jeg kan sgu ikke rigtig blive enig med mig selv, om pladen skal være større.
Bliver den lavet mindre, kan modelflyets landingsstel ikke være der, og så går ideen ligesom fløjten...*klørsigiknolden*
Hm, jeg tænker videre...
Uanset hvad, så kan jeg anbefale at man afmasker "S"'et på pladen før man bemaler med sort, som det er nu er jeg ikke helt tilfreds med det håndmalede resultat.
Men det kunne være værre, og det skulle jo afprøves for at kunne evaluere resultatet.

Venlig hilsen

Maria.
« Senest Redigeret: April 04, 2011, 13:15:05 pm af BikerBabe »
Logget
Jojo, der er mere mellem styrthjelm og asfalt, end man skulle tro!

Carsten

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 760
  • Køge/Tureby
Sv: Jeg fik en ide...
« Svar #4 Dato: April 04, 2011, 14:02:24 pm »

Jeg synes det er et flot stykke arbejde, men pladen "drukner" lidt under flyet.
Den skal ikke være mindre - gerne lidt større. Se evt. de foto's Jens tog på Østjysk-open af et par tyske fly på Balken-kreuz plader.  ;)


Carsten
Logget

Allan Nielsen

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 43
    • E-mail
Sv: Jeg fik en ide...
« Svar #5 Dato: April 04, 2011, 15:47:18 pm »

Hej Maria

Jeg synes det ser super godt ud, men i stedet for at lave skjoldet større, hvad så med at lave lidt rundt omkring skjoldet så det måske lignede siden på en "lifesize" 109'er som modellen så står på?

venlig hilsen

Allan
Ålsgårde
Logget