Danske Modelbyggere Forum

  • Marts 21, 2019, 23:01:41 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Sider: [1] 2 3 ... 7

Forfatter Emne: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.  (Læst 32974 gange)

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.398
  • 777
    • E-mail
Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Dato: Oktober 21, 2011, 20:50:50 pm »

Denne tråd er oprettet som et sted at samle alle de idéer og andre input der kan gøre at der kan komme yngre blod ind i hobbyen igen.
Jeg er sikker på at mange medlemmer herinde har bygget som barn. Nogen er fortsat med det og andre har holdt en pause fra hobbyen, for senere at vende tibage igen som voksne. Og nogle få er stadig ganske unge, og det er lige præcis dem der gerne skulle komme flere af. For at få at ændret den nuværende status som uddøende race.

Et indlæg jeg er faldet over inden for de sidste par dage giver udtryk for at det er forhandlernes skyld. Set i det omfang, at der ikke er så mange af dem tilbage længere.

Citat fra: Torben Klein
Det er så sandt, som det er sagt. Men herlighederne er ikke til at få fat i som en stor dreng. De lokale legetøjsbutikker med en velassorteret hobbyafdeling er en saga blot og BR er støvsuget for artikler til modelbygning.
Derudover er tiden en helt anden i forhold til 60'erne og 70'erne, så en rigtig junior-magnet, det bliver modelbygning nok ikke igen.

Men så må vi jo vende os mod de der der stadig fører model relaterede produkter, som fx de få hobbyforretninger der dog stadig findes. Hvilke forslag kan vi herinde finde, som de kan drage nytte af til at tiltrække flere unge mennesker?

Og det skal ikke overses at der er flere store arrangementer hvert år der allerede gør deres for at de unge kan opdage hvad det er vi andre finder så facinerende ved modelbygning. Fra korttidshukommelsen fremspringer: Esbjerg Åben, ØstJysk-Open og da det i år er et ulige år er der også afholdt IPMS' Danmarks Mesterskab. Og der er sikkert endnu flere der bør nævnes.

Men jeg har da også lagt mærke til andre skribenter herinde der deler ud af deres erfaringer og idéer omkring udvidelse af aldersfordelingen i hobbyen.
Herunder er to af de nyeste.

Citat fra: Carsten
Ad den indledende snak om rekruttering af ny byggere så er det næppe vejen frem at vente fem dage med at lægge deres præmierede mesterværk på hjemmesiden - og alle undskyldninger om arbejde, tidsmangel osv. osv. er ikke relevante i menneskes øjne, der for første gang har deltaget og måske vundet og så skal gå og vente og vente på at vise frem for venner og familie at "det altså er rigtig nok".
Den målgruppe har internet som væsentlig informations- og dokumentationskilde så det er vigtig at få netop deres model hurtigt på hjemmesiden.
Rent bortset fra at alle har en naturlig trang til at blive gjort stads af - men netop dem der skal rekrutteres bør stryges med hårene. Og det har ikke noget at gøre med at være poppet elign. men er simpel erkendelse af, at skal der rekrutteres og især fastholdes så skal der gøres en indsats. Her som i idrætsklubben, ungdomsskolen osv. osv. osv.  ;)

Carsten
Citat fra: Ole Tønnesen
Med hensyn til juniorer:
Den bedste indsats gøres i fritidsundervisningen eller på lokale hyggebyggearrangementer som der heldigvis kommer flere og flere af.
Jeg er just hjemkommet fra Scale Model Challenge 2011 i Eindhoven og her var juniorer med fine logobluser sat til, blandt andet, at tage imod og vejlede os deltagere. Ingen tvivl om, at de følte sig værdifulde, selvom de ofte måtte spørge de voksne til råds. Derudover var der et langt bord, hvor større børn fik, for billige penge vil jeg tro, udleveret et byggesæt i den nemme kategori, og under voksen vejledning sad mange dér og hyggede sig. Jeg så flere børn gå rundt med en umalet model - pavestolte.
Belysningen over konkurrencebordene var second to none. Moduler á 4 arkitektlamper med dagslyspærer var placeret på bordene så ALLE modeller var fuldt oplyst. Desuden var figurklassen vha kasser opstillet i flere niveauer.
Gå selv ind og se på: http://www.scalemodelfactory.nl/smc01.html
Jeg tror det er et lokalt problem med den høje gennemsnitsalder for både SMC2011 og sidste år ved Mosonshowet i Ungarn var der en pæn fordeling i alder og vores hobby har da aldrig haft det bedre med det store udbud og det kan da ikke kun være pensionsudbetalinger som bliver brugt på alt det.
 
Mvh Ole

Kort sagt, hvis du (kære læser) har en mening, idé eller ligende der kan hidbringe de unge til hobbyen, så sig endelig frem.
« Senest Redigeret: Oktober 21, 2011, 20:58:27 pm af Staermose »
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

KrokoHunter

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.979
  • Niels M. Frederiksen
    • KrokoHunter - Studio Scale Modeling & Prop Building
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #1 Dato: Oktober 21, 2011, 21:03:41 pm »

Ved udstillingen i Lübeck  har jeg bemærket, at arrangørerne har haft et byggebord for de besøgende. Her har de potentielle juniorbyggere fået et lille byggesæt, ganske gratis, som de så kunne bygge med vejledning fra de tilknyttede medhjælpere.

http://pmcl.de/Ausstellung%202010/Bilder_MichaelK/DSCN0017.jpg
Taget fra www.pmcl.de. Foto taget af Michael Klinger


Hvis arrangørerne i Esbjerg, Randers eller Valby kunne finde en sponsor til et læs billige 1-2 timers byggesæt (altså for begynderene ... personligt ville jeg jo tage flere år om at bygge dem) .. så kunne det måske være vejen frem, til at give nogle af de besøgende et indblik i hobbyen, og på den måde måske lokke dem til at deltage i den næste konkurrence
Logget
Niels M. Frederiksen

The Barefoot Modelbuilder

Mikkel

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 668
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #2 Dato: Oktober 21, 2011, 21:36:28 pm »

nu er jeg selv, tidligere juniorer ;D,

Jeg har selv prøvet at få noget modelbygning igang, både på skolen og mere privat, begge med ringe resultat :-\

Som Carsten sagde, så er det i skolen man virkelig kan rykke. Jeg ved at (nogle) 6. klasser har valgfag, hvor de sidder 2 skole timer og laver forskelige ting, deriblandt kreative ting. På egen krop har jeg gang på gang oplevet hvor kedeligt det er at lave perler, og jeg tror, hvis modelbyggere, selv "underviser" eleverne så tror jeg, at ville kunne åbne op for vores dejlige hobby.


Jeg bor ikke i nærheden af Esbjerg eller Randers, men har i plakater olign. sat op på skolerne? Måske som Eindhoven, kunne juniorer købe en billig Hobbyboss model, og få hjælp er prof'er. Der er da tit nogle "børn" med til konkurrencerne som man kunne hjælpe på vej :)   
Logget

KrokoHunter

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.979
  • Niels M. Frederiksen
    • KrokoHunter - Studio Scale Modeling & Prop Building
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #3 Dato: Oktober 23, 2011, 13:27:30 pm »

Jeg fik en stak Airfix Model World af Flemming Hansen til DM, til at dele ud ved møder. Jeg tænkte på at medbringe dem til Esbjerg, og forære dem til de yngre besøgende.... de vil måske have problemer med at artiklerne står på engelsk .. men ikke desto mindre er der da nogle billeder at kigge på, et blad at bladre i .. og så den positive oplevelse af at få noget foræret ... kunne da håbe, at det vil resultere i at en eller to af dem ville tage hobbyen til sig
Logget
Niels M. Frederiksen

The Barefoot Modelbuilder

Jens

  • Administrator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 4.818
    • amarc.dk
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #4 Dato: Oktober 23, 2011, 13:39:57 pm »

Jeg fik en stak Airfix Model World af Flemming Hansen til DM, til at dele ud ved møder. Jeg tænkte på at medbringe dem til Esbjerg, og forære dem til de yngre besøgende.... de vil måske have problemer med at artiklerne står på engelsk .. men ikke desto mindre er der da nogle billeder at kigge på, et blad at bladre i .. og så den positive oplevelse af at få noget foræret ... kunne da håbe, at det vil resultere i at en eller to af dem ville tage hobbyen til sig

Glimrende idé! Det kan oven i købet være, det kan hjælpe dem med engelsk. Det var pga. hobbyen, jeg havde forholdsvis nemt ved engelsk i skolen. :)


Jens
Logget
Jens Jensen
www.amarc.dk


Byg, som skal du dø i morgen, men køb, som skal du leve for evigt!

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.398
  • 777
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #5 Dato: Oktober 25, 2011, 20:47:15 pm »

Citat fra: Abydanes
Også ideen om at hitte en sponsor til at kunne lave et "make'n'take" arrangement i forbindelse med konkurrencen kunne være en ide - omend det nok ikke lige giver flere juniormodeller på konkurrencebordet (med mindre man kunne vente med at lave bedømmelsen i juniorklassen til lige inden præmieoverrækkelsen og så glemme det med at vise billeder af den vindende model ved præmieoverrækkelsen).
Her er der absolut noget at arbejde videre med efter min mening.
Jeg tror man tænke meget mere langsigtet end at der ville kunne blive modeller klar til konkurrence samme dag.  Det skulle dog måske kun kunne blive en interne konkurrence for alle de der deltager i "make'n'take" arrangementet.
Til hovedkonkurrencen, om så det er EÅ, ØO eller IPMS' DM så vil investeringen nok først vise sig næste gang disse afholdes. Der vil man kunne se om interessen har bidt sig fast.

Citat fra: Abydanes
Desværre har jeg aldrig haft den nødvendige tid til at kunne besøge Østjysk Open eller Esbjerg Åben, så jeg ved ikke hvordan det ser ud med juniorbyggerne der. Er der mange? Dvs. mere end 2-3 stykker. Og i givet fald hvordan tiltrækker I dem, så de kommer og deltager i konkurrencen?
Lars

Jeg mener det deltog 7 junior-byggere ved konkurrencen i Esbjerg i 2010

Ved Østjysk Open synes jeg da også at der var mere end 2-3  der stillede op.
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Poul m.

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 119
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #6 Dato: Oktober 25, 2011, 21:34:52 pm »

Ved dette års Østjysk-open havde vi 8 juniorer tilmeldt.

Poul M.
Logget

monzta

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 214
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #7 Dato: Marts 10, 2012, 00:04:17 am »

Hej.

Nu er jeg ny herinde på siden. Jeg er nået en alder af 34 somre og har som rigtig mange andre bygget modeller så det stank i hele huset af superlim (især Revells den tynde vandede var min mor rigtig glad for).

Jeg ved godt at vi der har bygget eller stadig bygger modeller og har det som hobby elsker det meget højt. Men er man ikke nødt til at indse lidt at det er lidt en nørde-hobby på et vist plan? Jeg mener de unge mennesker som i gerne vil i kontakt med har jo facebook, ipods/pads, humör tøj og hængerøvsbukser for slet ikke at tale om at vi snakker om at modelbygning skal konkurrere med verdens største underholdningsmedie nogensinde.. Computerspil!

For at bygge modeller skal man interessere sig lidt for historien bag modellerne. Jeg har altid været meget videns-søgende, og historisk interesseret. Allerede fra barnsben. Modelbygning af WW2 fly var en fin måde at lære noget historie på samtidig med at jeg lavede noget der faktisk var rigtig sjovt. Nemlig at skabe noget med mine egne hænder som man kunne være stolt af :)

Jeg tror at de typer findes stadigvæk, men jeg tror også de skal findes. At modelsættene ikke er at finde i butikkerne mere (BR, Toys R us havde også et fint udvalg dengang de åbnede de første butikker) gør at man ikke lægger mærke til det mere.

Modelbygning er uden tvivl en rigtig sund hobby at have, man lærer noget og det træner også ens finmotoriske sanser. Dygtige modelbyggere har jo finmotorik som hjernekiruger.

Jeg tror at det er vigtigt at få hobbyen ned på et meget lavt niveau (børneniveau) og så komme ud og lave noget foreningsarbejde. Dvs lave aftaler med ungdomsklubber osv om at komme ud og vise lidt af hvad det egentlig drejer sig om. Kunne man få sponsoreret nogle sæt (og det kan jeg næsten ikke forestille mig at producenterne ikke vil være med til) som man kan dele ud af så ungerne selv kan få lov at prøve tror jeg simpelthen det er det bedste salgsargument man kan komme med. Det er vanedannende, og det ligger i den menneskelige natur at gøre ting færdige. Så er man først begyndte, laver man den også færdig :)

Jeg har selv en stor teenager i huset på 14 og jeg har ofte overvejet hvordan jeg "sælger" ideen til ham uden at det jeg fortæller lyder røvkedeligt for at sige det som det er. "Dengang far var dreng blababa".. Det gider de ikke. Men købte jeg ham et "starter" sæt og sagde, prøv lige at lav den her fede F16 eller sådan noget, tror jeg faktisk han kunne blive solgt til idéen. Han bygger stadig Technics lego så det med at skabe noget ligger i ham, og det tror jeg det gør i de fleste unge..

Til slut, der er elementer af denne debat i James May programmet hvor han bygger en 1:1 spitfire sammen med en flok skolebørn.

James May Toy Stories Episode 1 Part 5
Logget

Skurk1

  • Gæst
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #8 Dato: Marts 11, 2012, 02:34:30 am »

Man kan kun blive glad af at se det afsnit!

Godt skrevet Monzta! Jeg er helt enig. Min knægt (7 år) sidder ofte med og hjælper til når jeg bygger. Han er vildt interesseret. Jeg ligger stor vægt på at denne hobby er kreativ, og udfordrende for fantasiens grænser. Alle værdier der er sunde. Men hvis han ikke længere gider at være med, må jeg respektere dette.

Jeg tror, at der er nogen som tidligere har skrevet om begyndersæt, til at dele ud til børn og unge - en god idé.

Kunsten ligger nok i at gøre hobbyen mindre nørdet. Det er også vigtigt at tage "youtube" med i betragtningen, for søger man der, finder man nemt videoer af modeller, og modelbyggere, der laver de mest fantastiske resultater, hvilket er nok til at få folk til at miste lysten - når de ser resultatet af deres første model, og laver sammenligningen - for det gør man! Dermed også sagt, at for at nå disse resultater, skal der indkøbes en betragtelig mængde materialer, der alle sammen koster kassen og skal købes via internettet, hvis ikke man skal høre latteren hele vejen ud af hobbybutikken. Dette er nok i virkeligheden også derfor, at man ikke finder modellerne i BR og Toys'r'us mere. Prisen henvender sig ikke længere til de samme som dengang man købte en æske - fyldte lim derned, rystede og håbede på det bedste.

Et lille regenstykke for at lave en model ala set på youtube. Model 200 kr + lim 30 kr diverse værktøj (kniv, tang, pincet, sandpapir) 200 kr. Pensler 100 kr (airbrush billigste 800 kr) Maling 100 kr. Weathering (wash, pigmenter) 100 kr.

Ved pensel: 730 kr.
Ved Airbrush: 1430 kr.

Jeg ved godt at det er ca. priser, men det giver måske en idé om hvorfor det er svært at tiltrække unge. Man skal ville det, for at bruge den slags økonomi på det.

Jeg kender ikke ret meget til modelforeninger - men en kontingentbetalt startpakke, og god vejledning på hvordan man bruger de ting, der er i startpakken, kunne virke. Jeg er ret sikker på at gamle mænd (mig selv inkl.) der diskurerer nørdede detaljer og kigger på modeller via en lup (ikke mig!) har ingen apeal til de unge. De er langt mere forkælede i deres udbud af virkemidler og hobbies end vi var.

Det er ikke nemt.

/Carsten
Logget

Torben Klein

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 234
    • Familien Kleins hjemmeside
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #9 Dato: Marts 11, 2012, 10:24:02 am »

Citér
Det er ikke nemt
Det er korrekt - Det er endda værre end det: Det er umuligt.

Glem det, vi kommer aldrig til at tiltrække horder af unge til hobby'en. Den uddør samme med os, lad os underholde os med den, så længe det lader sig gøre.

Tiden er en anden, fritiden er en anden, samfundet er et andet - der er ingen grund til at tro, at vi kan lave gamle dage interessante igen.

Vi købte jo trods alt også både stereoanlæg og båndoptagere - vi lod os ikke nøje med et krystalapparat, selv om det var godt nok til forrige generation.
Logget
"It's only a model"

monzta

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 214
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #10 Dato: Marts 11, 2012, 11:29:43 am »

Carsten;

Supergodt skrevet. Det er nemlig helt korrekt. Jeg tror også at en god idé var at få det ud på de sites på nettet som de unge bruger. Altså gøre opmærksom på at hobbyen eksisterer i det hele taget, for som sagt, når det ikke lige er på hylderne i legetøjsbutikkerne hvor skal de så vide det fra.

Jeg fik mit første sæt af min far da jeg var omkring 8-9 år gammel. Det var rumfærgen Challenger (jep den der røg i luften nogle år senere) og den fik jeg netop fordi jeg stod og kiggede på de sindsygt flotte æsker i den lokale legetøjsforretning. Det var et super-begynder-sæt hvor man ikke engang skulle male det. Det skulle bare samles i 8-12 dele og have klistermærker på. Resultatet var så som så, men ikke desto mindre.

Taget i betragtning dit regnestykke (fair nok meget af det er engangsudgifter) men det ville tage vores teenagedreng på 14 ca 3 måneder at spare sammen fra avisruten til at købe alt det ind. Og jeg er sikker på at han hellere ville have en Iphone eller noget hvis det lykkedes ham at spare sammen til det.

Så selvom der er dem der går mega meget op i det (nittetællere) er det måske meget vigtigt at man ikke giver indtrykket af at "dine modeller skal se sådan her ud og holde den her standard, ellers er du dum".. Omformuleret skal man passe på at man ikke stempler hobbyen med nogle meget høje krav til kvalitet og byggestandard.

Nu skal jeg snart selv igang igen, har allerede bestilt mit første sæt efter en pause på knap 20 år, og jeg kommer da aldrig tilnærmelsesvist i nærheden af den finish som mange herinde kan opnå. Jeg tror ikke engang jeg kan følge min egen standard fra dengang jeg var dreng. Men nu er jeg voksen, og den slags er jeg ligeglad med fordi jeg ved at det drejer sig om at JEG har det hyggeligt og sjovt mens jeg bygger. Et ungt menneske er meget mere "ømt" hvad det angår, og vil straks føle et nederlag.

Anyways, det er problematisk ingen tvivl om det. Jeg vil i hvert flad prøve at introducere både husets teenager til det, samt min knægt på 7 når jeg får min Arado hjem :)
Logget

Stormer

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.351
  • Seeland
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #11 Dato: Marts 11, 2012, 14:13:32 pm »

Citér
Det er umuligt

Jeg vil gå så vidt som at sige skønne spildte kræfter!!

Drengene bygger ikke Spitfires mere og pigerne syr ikke korssting...
Logget
Sturmer

monzta

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 214
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #12 Dato: Marts 11, 2012, 16:20:02 pm »

Nemlig.. Der er rigtig hård konkurrence fra playstations, scootere, piger, tøj osv før man begynder at overveje modelbyggehobby´en.

Men det er jo et eller andet sted også fint nok. Jeg har en kammerat på 36 der for første gang er begyndt at interessere sig en smule for modelbygning.. Han er blevet så "gammel" at han er begyndt at blive historisk interesseret, især Vietnam krigen interesserer ham rigtig meget, hvor han bla.a har købt autentiske foldere osv på Ebay. Nu har han så kastet sig over modelbygningen.

Spørgsmålet er om det måske ikke er en forudsætning for rigtig mange modelbyggere at man er en smule historisk interesseret, enten historiske biler, eller krig ? Andre igen bygger fantasy figurer og har måske ikke en direkte historisk interesse men en interesse for fantasy, rollespil, ringenes herre eller hvad ved jeg..

Jeg tror et eller andet sted at modelhobby forudsætter en interesse i en eller andet retning?

Og de unge har ikke ret mange interesser der gør et "spring" over til modelhobby naturligt.

At der så egentlig kun er positive ting at nævne i forbindelse med modelhobby så som udvikling af kognitive evner, finmotorik, kreative områder i hjernen, historisk kendskab, og mange gange en overordentlig stor paratviden gør at det ville være oplagt for skoler at tage et kig på.. Meeen jeg tror ikke det kommer til at ske..

 
Logget

Robin Matcham

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 450
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #13 Dato: Marts 11, 2012, 17:18:19 pm »

Altså, jeg er 15. Byggede min allerførste model som 7 årig. (Revell Toyota F1) og det har altså hængt ved lige siden, men det er først her sidste år at jeg er gået sådan rigtigt igang med det. Jeg tror at det er vigtigt at have en interesse for de ting man kan bygge (for mig er det fly) Og så lige med hensyn til udstyr og sådan noget. Man behøver altså ikke at starte af med det helt store hvis det er helt nyt for en. Jeg har lige fået min første airbrush foræret i julegave. Og det er kun en fra Bauhaus til en 250 kr. Jeg tror bare det er et spørgsmål om lige at prøve det, og se om det er noget for en. For mig hang det ved med det samme. En anden ting som har gjort at jeg blev/bliver ved med at bygge er at se på andres værker. Så har man noget at se op til.
Det er så min mening, og jeg forstår 100% hvad i mener. Men lad være med at give op på forhånd!

Robin
Logget

monzta

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 214
    • E-mail
Sv: Tænketank for at få flere unge mennesker ind i modelhobbyen.
« Svar #14 Dato: Marts 11, 2012, 18:48:23 pm »

Ja det var også sådan jeg kom igang stort set :)

Min far havde bygget modeller da han var dreng, og købte af og til et byggesæt til mig og min bror i julegave. Den første var en rumfærge, den næste var en lidt mere avanceret model af en Renault Alpina A310 (sindsygt fed bil iøvrigt). En DeTomaso Pantera var der også et år kan jeg huske, og tja, pludselig begyndte jeg at købe sæt selv og interessede mig straks meget for fly. Og da WW2 fly kan være meget forskellige alt efter hvad man er til begyndte jeg at bygge dem.

Min bror udviklede en stor passion for WW1 fly og dobbeltdækkere :)
Logget
Sider: [1] 2 3 ... 7