Danske Modelbyggere Forum

  • Marts 21, 2019, 22:59:56 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Luna Gans i 1/20 fra wave.  (Læst 1245 gange)

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.398
  • 777
    • E-mail
Luna Gans i 1/20 fra wave.
« Dato: Juli 11, 2013, 19:42:17 pm »

En lille hurtig anmeldelse.

Luna Gans i 1/20 fra wave


Lidt fakta
__________________________________________________________________

Navn: Pz Späh 1124 Luna Gans
Producent: wave
Skala: 1/20
Materiale: Sprøjtestøbt plast (termoplast).
Antal dele: Seks almindelige plast rammer, en i klar (røgfarvet) "glas", et fritliggende lygteglas og to rammer i blød plast (polyethylen??).
Decals: Et lille ark, med mulighed for at dekorere modellen i flere varianter.
Instruktioner: En otte-sidet folder brunt tryk på lysegråt papir.
Kvalitet: Rigtig god for et plast sæt.
Nøjagtighed: God.
Udgivelses dato: Juli 2013.
Pris: 6800 yen.

__________________________________________________________________



Forsiden af æsken viser et maleri af modellen.
Siderne er der kun tekst og et par af illustrationerne fra decal arket. Bagsiden viser forslag til bemaling, samt lidt historie og data omkring dette stykke maskineri som det optræder i Maschinen Krieger universet. Forfatter til dette er min gode ven Lincoln Wright, en australsk modelbygger bosat i Tokyo.


Sættet
Sættet er støbt i hvid plast. Ved Maschinen Krieger er der mange modeller der er skabt ved at tage dele fra eksisterende modeller (fra dette univers), sætte dem sammen, tilføje lidt ekstra dele fra traditionelle samlesæt. Og derved få en ny model, der ser ud som en videre udvikling af en eksisterende linie. Fx som en tank, hvor man ved en ny model, har beholdt den nedre del, og blot påsat et nyt tårn.
På samme måde er "benene" og "kroppen" her taget fra en Kröte, "hovedet" fra en Neuspotter, lidt dele panser dele fra Land Gans. Og tilføjet en ny ramme med de dele der adskiller en Luna Gans, fra dens mere jordbundende fætter.
Der er generelt tænkt meget over udlægningen af de enkelte dele på de nye rammer. Så der kunne tages hensyn til hvor støbetaster hæfter på de enkelte dele. Nogle af de nye dele udnytter teknikken med mere end to støbeforme, der giver mulighed for mere komplekse støbninger. Alle samlinger er velgennemtænkte og der er så godt som ingen synlige linier tilbage når man bruger denne samle metode.




Luna Gans (Space Type) rammer.


Wave har igen forkælet os med en ekstra stak bolte.


Gans ramme.




Kröte rammer.


Neuspotter ramme.


Maschinen Krieger startede med modeller allerede tilbage i 80'erne med at lave modeller. Og var blandt de første der i stor stil lavede disse som multimedie sæt. med andet end blot to slags plast og vinyl dæk når det gik vildt for sig.
Her var bl.a. tilføjet fotoæts dele, metal wire, metal fjedre og vinyl kabler. Ved denne model er disse dyder stadigt holdt i hævd.


Fjedre, wire og kabler.

Bløddele
De bløde plast dele gør at modellen kan samles så den har bevægelige led. '


Ud over de bløde dele, er der her også vist de klare dele der følger med sættet.


Brugsforvirring
Instruktionerne er på japansk, men burde være nemme nok at følge for de fleste der har bygget et par andre samlesæt i forvejen.





Decal arket giver mulighed for mange kombinationer af motiver og tekster.



Inspiration til påførsel af decal, kan findes på æsken, men også på det medfølgende data ark. Dette har være en fast bestanddel i langt de fleste officielle udgivelse, lige siden begyndelsen.






Konklussion
Alt i alt et anbefalesværdigt sæt. Både for fans af serien, men også for andre modelbyggere. Der kan med fordel anvendes mange teknikker kendt fra panserbygning.

Da denne model lige er udkommet (i skrivende stund) er den stadig tilgængelig flere steder på nettet.
« Senest Redigeret: Juli 11, 2013, 19:44:19 pm af Staermose »
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"

Lars R.

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.006
Sv: Luna Gans i 1/20 fra wave.
« Svar #1 Dato: Juli 11, 2013, 23:17:42 pm »

Fed review. Hvad står den i prismæssigt, hjemkommet til Danmark?

/Lars
Logget
Besøg min blog på 135scale.blogspot.dk/

Staermose

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.398
  • 777
    • E-mail
Sv: Luna Gans i 1/20 fra wave.
« Svar #2 Dato: Juli 12, 2013, 08:21:33 am »

Den er hentet hjem sammen med en del andre ting. Så portoen og det uundgåelige momsbetaling blev fordelt over flere emner.
Min endelige pris i dette tilfælde blev ca. 490,-
Logget
"You see what happens when you have fun with a stranger in the Alps?"