Danske Modelbyggere Forum

  • Juni 17, 2019, 17:03:59 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Fjernelse af krom - og tænder  (Læst 866 gange)

Bjarne

  • DMB-Udstiller
  • Bygger som en pro
  • *
  • Indlæg: 790
Fjernelse af krom - og tænder
« Dato: Februar 23, 2016, 21:14:42 pm »

I sidste uge investerede jeg i en 1/48 Tamiya F-84G hos MID Hobby i Viborg formedelst kr. 184. En rigtig god pris for et godt sæt!
Tamiya har dog været så venlige at lægge et fint lag krom på to af de tre sprues i æsken, så man har et lille forspring, hvis man tiltænker at anvende de vedlagte Thunderbirds decals.
Så langt, så godt.

Imidlertid er krom ikke det bedste valg, når man vil lime to plastikdele sammen, idet limen har en tendens til at blive liggende på kromen og ikke reagerer med selve plastikken som man jo ønsker. Man har den mulighed, at man lige filer kromen væk dér, hvor der skal limes. men det giver også en del ekstra arbejde og når man skal slibe samlinger op, kommer man jo alligevel til at slibe den omkringliggende krom væk. Og så vidste jeg heller ikke, hvordan maling ville hæfte på den meget blanke kromoverflade.

Løsning blev, at kromen skulle fjernes og et par forskellige fora blev støvsuget for tips, råd og erfaringer: Der blev nævnt ovenrens, blegemiddel, acetoneopløsning og andre slige midler. Og så blev der også nævnt Cola - Coca Cola.!!

Fakta havde tilfældigvis Coca Cola på tilbud i den forgange uge, så der blev indkøbt tre liter til et lille forsøg: èn af de to sprues blev lagt i en plastikbøtte og dækket med cola og en tallerken placeret ovenpå. Et tip på Britmodeller sagde, at krom kunne fjernes på to dage med cola, så jeg gav spruen fire dage for at være på den sikre side.

I dag hev jeg så den pågældende sprue op og tog et par billeder sammen med den sprue, der endnu ikke har været udsat for fire dages syreangreb. Billederne taler vist for sig selv, og jeg er i hvert fald blevet inspireret til at begrænse mit forbrug af cola ganske betragteligt. :o :o







Logget

Jens

  • Administrator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 4.886
    • amarc.dk
    • E-mail
Sv: Fjernelse af krom - og tænder
« Svar #1 Dato: Februar 23, 2016, 21:29:13 pm »

Told you so! ;)

Jeg er lige så ren som Rolf...i hvert fald indeni. :D

Jens
Logget
Jens Jensen
www.amarc.dk


Byg, som skal du dø i morgen, men køb, som skal du leve for evigt!

Per M

  • DMB-Udstiller
  • Bygger som en pro
  • *
  • Indlæg: 1.571
  • Århus
Sv: Fjernelse af krom - og tænder
« Svar #2 Dato: Februar 23, 2016, 21:30:37 pm »

Tak for tippet! Så bliver jeg ved Cola Light. ;D
Dejligt sæt. Byggede den engang da jeg troede 1/48 var skabt for mig.
Logget
Per M

Zimmer

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 235
Sv: Fjernelse af krom - og tænder
« Svar #3 Dato: Februar 23, 2016, 22:06:07 pm »

Det er lidt vildt!!

MVH

Zimmer
Logget

Jens

  • Administrator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 4.886
    • amarc.dk
    • E-mail
Sv: Fjernelse af krom - og tænder
« Svar #4 Dato: Marts 15, 2016, 18:46:23 pm »

Jeg har igennem de seneste par uger fjernet krom med Coca Cola. Tre forskellige sæt, tre forskellige støberammer. Til min store overraskelse kunne colaen ikke fjerne det krom, der er på den ene halvdel af den ene støberamme - alt andet forsvandt som planlagt. Jeg prøvede endda at lægge det i (frisk) cola en ekstra gang.

Underligt - er der nogen, der har et bud på hvorfor?

Jens
Logget
Jens Jensen
www.amarc.dk


Byg, som skal du dø i morgen, men køb, som skal du leve for evigt!

Zimmer

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 235
Sv: Fjernelse af krom - og tænder
« Svar #5 Dato: Marts 15, 2016, 20:59:23 pm »

Jeg har lige taget min F-84 op, den har lagt i cola siden onsdag/torsdag. Der er også områder, hvor krom ikke kom af.

Jeg opdagede dog i lørdags, at jeg måtte flytte de glas jeg havde sat oven på, så det krom som var der hvor glasset var kom væk. Der var der er mest krom på min F-84, er på den side som vendte ned af. Så tror der måske har været nogle områder, hvor der har været luft i mellem cola og støberammen (det er de dybe områder på selve flykroppen).

MVH

Zimmer
Logget

Flemming Hansen

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 651
    • International Plastic Modellers Society Denmark
Sv: Fjernelse af krom - og tænder
« Svar #6 Dato: Marts 15, 2016, 22:02:30 pm »

Hej

Lidt lunket vand og et par spiseskefulde kaustisk soda, så er det krom væk på 1/2 time.

mvh

Flemming
Logget

Michael BJ

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 659
    • Flyvehistorie
Sv: Fjernelse af krom - og tænder
« Svar #7 Dato: Marts 15, 2016, 22:24:45 pm »

Jeg tror nu ikke at man kun kan bruge Cola til fjernelse af krom (hvis man altså helst vil bruge sodavand), det må være syreindholdet, der betyder noget. De fleste former for sodavand er syreholdige i større eller mindre grad.

Der er dog nok ikke tvivl om at Cola ligger i den "sure ende", men andre kan også godt være med, se blot denne oversigt: https://tandplejen.slagelse.dk/media/1174088/Syren-i-sodavand.pdf (jo lavere pH-værdi, jo mere surt)

mvh
Michael
Logget
www.flyvehistorie.wordpress.com

Danskrelateret flyvehistorie