Modelbygning > Diorama

"Konservering" af naturlige planter til dioramaer?

(1/6) > >>

SteenB:
Jeg har hørt om, at man kan "konservere" ægte planter som f.eks. Java-mos og Asparagus Fern, så de kan holde sig, når man bruger dem i dioramaer.

Er der nogen der ved noget om dette emne? Hvis ja, så hører jeg gerne om hvordan man gør, og om de erfaringer man har gjort sig.

Det jeg har hørt er (vistnok) at man f.eks. kan nippe bladene af Asparagus Fern - lægge dem i glycerin (er det vist nok) - lade dem ligge der et døgn - tage dem op - lade dem dryppe af - og så skulle de kunne anvendes som GRØNNE planter i dioramaet, uden at de bliver visne og kedelige.

Som sagt; er der nogen der har erfaringer, eller viden - så hører jeg gerne om dette.  :)

Mvh
Steen

Klaus K. Jakobsen:
Prøv at kigge her, der flere forslag og link :-)

https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/landskab-og-bygninger/behandling-af-planter-til-modelbanen

http://www.drosselvej.dk/Nr6/mos/mos.html

SteenB:
Hej Klaus

Tak for svaret.  :D

Jeg må afprøve det, og måske meget godt at jeg ikke bruger glycerin ufortyndet.

Mvh
Steen

avajba:
Hej Steen

Jeg ved ikke om du kender Teloxys Aristata  ;)

Brug af det giver meget realistiske træer. Se: http://www.model35.fr/t_zeeschium.html

Jeg har selv prøvet at så købte frø, som gav et begrænset men dog godt udseende udbytte bl.a. nye frø. Planten kræver god varme og tålmodighed.

Mvh.
Jan

SteenB:
Hej Jan

Jo, jeg kender det - eller rettere; jeg vidste ikke hvad det hed med den latinske betegnelse, men jeg kender det under handelsnavnet "Seeschaum".  :)

Jeg har længe været på jagt efter et sted her i DK, der solgte det, og jeg for ganske nylig endt med af finde det hos firmaet "Tutein & Koch", der ligger i København og forhandler arkitekt-/modelartikler. De har det ind i mellem, og jeg fik en pose.

En enkelt prøve på at "producere" træer/buske vha disse tørrede planter har jeg lavet, og er egentlig ganske godt tilfreds med resultatet. Jeg har vedhæftet et foto - og ja; der skal lige fin-pudses lidt, men jeg tror at med lidt øvelse bliver det helt godt.  ;)

Mvh
Steen

PS: Efterflg. kan jeg godt selv se, at man måske bør "maske" de nederste grene af, så der ikke kommer lim på dem, når man sprayer = det er jo ikke naturligt at der sidder blade der. Alternativt kan man måske vaske det af med vand og en lille pensel?

PPS: Jeg har efterflg. set en, der som løv bruger oregano! Det vil sandsynligvis give lidt mere variation i løvets farve, så måske skulle det prøves - evt. blandet med det grønne? :)

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version