Danske Modelbyggere Forum

  • December 12, 2017, 15:25:47 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Hammel Station ca. 1950  (Læst 181 gange)

Bjarne Werliin

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 13
  • Huse (Modelbane Europa), fly, skibe
    • E-mail
Hammel Station ca. 1950
« Dato: December 05, 2017, 19:02:28 pm »

Jeg er godt i gang med at bygge Hammel Station anno ca. 1950 for Modelbane Europa i Hadsten. Stationen skal som en central del af det nye modelbaneanlæg "Hammelbanen", bygget i H0, erstatte den midletidige bygning, der er placeret på stedet pt.
Hammelbanen (privatbane) blev indviet og sat i drift i 1902. Den forbandt Aarhus (Carl Blochs Gade, idet der ikke var plads på Aarhus H)) med Hammel på en snoet rute syd om Brabrand Sø. I 1914 blev banen forlænget til Thorsø for her at skabe forbindelse med den jyske diagobalbane (DSB) fra Langå til Bramming/Esbjerg. Hammelbanen blev nedlagt i 1956. Stationsbygningen i Hammel står der stadig - på trods af et politisk ønske om at rive den ned for et halvt århundrede siden. Bygningen er i dag privatejet og har selv sagt været igennem omfattende renoveringer gennem tiden.

At bygge er model af en virkelig bygning er en omfattende proces. Første fase handler om research:
- Er det muligt at finde tegninger (gerne arkitekttegninger) og billeder?
- Opmåling af den eksisterende bygning og omregning til skala 1:87
- Arbejdstegning på millimeterpapir i skala 1:87
Jeg har besøgt Lokalarkivet i Hammel, en tidligere ejer af stationsbygningen, Landsarkivet i Viborg og henvendt mig til Favrskov Kommune, som sandelig havde de oprindelige arkitektegninger! Målene på tegningerne var angivet i alen, fod og tommer, så her måtte jeg lave en del omregninger, inden mine arbejdstegninger kunne blive til virkelighed.
I anden fase skaffes de vigtigste byggematerialer (murstensplader mm), og så kan selve byggeriet begyndes.
Hammel Station har nogle meget karakteristiske vinduer og døre - jeg besluttede at få dem fremstillet i karton, laserudskårede. Det var særdeles tidskrævende, da jeg først skulle fremstille tegninger i dxf-format. Jeg måtte købe et CAD-tegneprogram, som jeg så først skulle lære at bruge. Alt i alt en proces af flere måneders varighed. Alting blever simpelt, når man først har lært det...
Nu er vinduer og døre skaffet hjem. Nogle fik jeg hos Witzel Hobby, som havde nogle af emnerne liggende som filer fra tidligere. Men man var ikke særlig villig til at hjælpe mig med de sidste. Ved et tilfælde fandt jeg et lille firma i Thorsø (hvor jeg bor), som kunne lave dem.

I øjeblikket arbejder jeg på bygningens facader - udskæring til vinduer og døre, murstensskifter, dekorering...
Logget
BjarneW

runcare

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 494
    • E-mail
Sv: Hammel Station ca. 1950
« Svar #1 Dato: December 05, 2017, 19:22:03 pm »

Spændende hvad dit slutresultat bliver, Bjarne :) Jeg kender godt den bygning der, da mine forældre boede i Hammel fra 1984-2000. Jeg mener også det hus som ligger et stykke til højre for bygningen, når man står foran stationen, var en del af stationen (stationsforstanderens?) Det fremstod meget flot restaureret i de år mine forældre boede der, med rødt bindingsværk og alle mulige snoninger og anden ornamentering. Det gør den måske stadig?

Pudsigt med de små privatbaner, som blev nedlagt landet over, i årene efter besættelsen. Her hvor jeg bor (Slangerup), blev der også omkring 1904 indviet og sat en privatbane i drift, som måtte indstilles i 1949. En lokal entreprenør forsøgte dog at forsatte driften, men klarede det kun indtil 1954, så gik den ikke længere. Den forbandt ellers byen med de nærmeste oplandsbyer og hovedstaden. Den kunne vi godt bruge den dag i dag, så man slap for alle de bus - og S togs skift. Stationsbygningen ligger her også endnu (ved dog ikke om det på noget tidspunkt har været på tale at rive den ned; har kun boet her 11 år). I dag fungerer den som hjem/opholdssted for evnesvage.
« Senest Redigeret: December 05, 2017, 19:31:56 pm af runcare »
Logget

Bjarne Werliin

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 13
  • Huse (Modelbane Europa), fly, skibe
    • E-mail
Sv: Hammel Station ca. 1950
« Svar #2 Dato: December 07, 2017, 15:47:41 pm »

Sjovt, at én fra Slangerup kender til Hammel Station...
Jeg har prøvet at finde ud af, hvilket rødt bindingsværkshus, du mener at kunne huske. Jeg kan fortælle, at det ikke står der mere - og jeg kan slet ikke huske at have set huset i de 30 år, jeg har boet på egnen (Thorsø ligger 7 km fra Hammel). Omvendt kan jeg jo ikke påstå, at jeg ligefrem har kigget efter det i alle de år.
Stationen har i en periode (i 60'erne, mener jeg) fungeret som rutebilstation, inden det blev solgt til en privat ejer. I dag huser bygningen lejligheder. jeg har vedlagt et gammelt luftfoto af stationsområdet, så kan du måske se, hvor det røde hus kan have ligget.
Logget
BjarneW

runcare

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 494
    • E-mail
Sv: Hammel Station ca. 1950
« Svar #3 Dato: December 08, 2017, 11:10:42 am »

Når jeg kender til stationen, skyldes det at jeg selv har boet i Randers (1971-2005), og besøgt mine forældre mens de boede i Hammel.

Det omtalte hus, tror jeg har ligget uden for det foto, for jeg husker det som liggende efter kirken. Så det har nok ikke haft nogen forbindelse med stationen alligevel. Selve stationsbygningen husker jeg, de godt 16 år mine forældre boede der, som noget mishandlet med enkelte smadrede ruder i stueetagen. Mens 1. sal udefra virkede som i bedre stand. 
Logget