Danske Modelbyggere Forum

  • August 19, 2018, 01:33:16 am
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: 1. Verdenskrig Dio/shadowbox - figurer på overfladen - komposition  (Læst 644 gange)

wisny

  • Lettere øvet
  • **
  • Indlæg: 86
    • E-mail

Der er sket en del, siden jeg postede i moderforummet. Det meste af min byggelog og noter om mit shadowbox/ 360 graders diorama kan findes på Fb vers af vores forum.
Jeg leger lidt med kompositionen af figurerne på overfladen, og vil gerne høre jeres input desangående. Jeg skal lige sige, at figurerne er fastmonteret på deres respektive duckboards, jeg kan altså ikke flytte deres position på disse, men kun flytte selve duckboards'ne rundt.

Scenarie I:
Mand i gang med at lænse skyttegraven bliver anråbt af en såret, der leder sin blinde kammerat (gas). Den forreste af de to sårede råber faktisk (munden står åben jf. billede) og derfor har jeg ikke placeret dem lige foran figuren med spanden, - det ville give en helt anden historie end jeg vil fortælle. Mellemrummet mellem dem kunne fyldes med nogle forsyninger og et skilt på siden der giver noget kontekst til de to sårede – jeg har lavet et der viser til vej til en casualty clearing station.
Bagefter dem kommer en anden brite, der er eskorte for en tysk fange – de to kan bytte plads. Jeg har endnu en (såret) prøjser færdig, men der er problemet, at en bevæbnet brite så har eskorteret to tyskere fra fronten til de bagerste linjer, (hvor vi er) - godt nok er den ene såret -  men stadig væk…. Omvendt vil det fylde alle duckboards med figurer – måske for mange.

Scenarie II:
Eskorte forrest, de to sårede lidt for sig, bagerst – de kan stadig få egen kontekst med skilt, men hvem råber den forreste af dem så efter? Eskorten har faktisk et smil på læben (hornets hoveder er fantastiske) og kan fint have affyret en kæk bemærkning til gutten med spanden. Hvis jeg inkluderer den anden sårede prøjser i fangeeskorten bliver de to sårede briter flyttet ned bagerst.   

Scenarie III:
Som II, men med èn prøjser, og sårede rykket op tæt på fange/eskorte, -  samme problem som II.

Billeder:

Scenarie I:








Scenarie II - mellemrummet mellem figurerne kan fyldes med en ekstra fange:





Scenarie III:



Såret prøjser der kan tilføjes:



« Senest Redigeret: April 23, 2018, 17:20:47 pm af wisny »
Logget

runcare

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 543
    • E-mail
Sv: 1. Verdenskrig Dio/shadowbox - figurer på overfladen - komposition
« Svar #1 Dato: April 23, 2018, 18:09:49 pm »

Fantastisk sandsækkevold, du har opbygget - må have taget en krig ;) at lave 8)

Jeg ser ingen grund til at du propper flere figurer ned på de duckboards - 4 stk. giver en fin fornemmelse af hvad der foregår. Men jeg tror nok at de fleste fangevogtere vil foretrække at have deres fanger gående foran sig, fremfor i deres hæle. Fyren virker ubevæbnet, er måske også reservist (det grå overskæg). Men på den anden side er der jo heller ingen grund til at risikere at han pludselig ser sit snit til at spille helt. Så 'krauten' mellem sin vogter og de 2 sårede. Briten som råber, behøver jo heller ikke specifikt råbe til nogen, men bare råbe 'wounded passing through', til hvem der nu måtte være i nærheden.

En lille kritik: Jeg ved godt at vi skal forestille os at det er gjort korrekt, men en samarit vil aldrig lægge en forbinding ovenpå en beskidt uniformsjakke, med mindre han gerne vil have der skal komme betændelse i såret, så armen senere risikerer at skulle amputeres. Det er derfor du ser billeder af sårede fra krige med flænsede uniformsærmer, do. bukseben og nogle gange halvnøgne med kropsforbindinger, selvom vejret både er koldt og fugtigt. Typisk ses sårede derfor med tæpper over sig, i stedet for de manglende klæder.     
Logget

wisny

  • Lettere øvet
  • **
  • Indlæg: 86
    • E-mail
Sv: 1. Verdenskrig Dio/shadowbox - figurer på overfladen - komposition
« Svar #2 Dato: April 23, 2018, 19:52:23 pm »


Hej

Tak for roserne mht sandsækkene - dele af den består af støbte elementer jeg har lavet  - for at spare tid  - der jo trods alt kun så meget miliput i verden ;D

Jeg tager dit input med forbindingen til efterretning - jeg ved ikke helt om jeg måske forbinder ærmet yderligere - den bliver så måske FOR forbundet..det kan også være jeg springer op og falder ned på det - dioet har været 3 år undervejs og jeg vil snart se det færdigt...
Er enig med kommentarene ang placeringen
Logget

runcare

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 543
    • E-mail
Sv: 1. Verdenskrig Dio/shadowbox - figurer på overfladen - komposition
« Svar #3 Dato: April 24, 2018, 16:58:19 pm »

Eftersom du har færdiggjort figuren, kan du bare springe op og falde ned på problemet. Får han mere forbinding på nu, risikerer han i bedste fald at komme til at ligne en mellemting på Skipper Skræk og Michelin-manden ;D. Og det tror jeg du selv bliver ked af.
Logget

wisny

  • Lettere øvet
  • **
  • Indlæg: 86
    • E-mail
Sv: 1. Verdenskrig Dio/shadowbox - figurer på overfladen - komposition
« Svar #4 Dato: April 28, 2018, 18:45:15 pm »

En såret tysker mere i graven hjalp lidt:



Der ikke så meget kamp tilbage i de her gutter



Og et nyt forsøg på at lave et lidt mindre CCS - skilt - jeg har brugt 10 forsøg på at frihånds tegne teksten og det er her er det bedste af dem :-\


Intet er færdigt....
Logget

runcare

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 543
    • E-mail
Sv: 1. Verdenskrig Dio/shadowbox - figurer på overfladen - komposition
« Svar #5 Dato: April 30, 2018, 18:29:32 pm »

Mon ikke frihåndsbemaling var den samme metode de gjorde i skyttegravene - måske endog med kridtstykker sprængt frem af granatnedslagene? Så thumps up, old chap 8) 8)
Logget

wisny

  • Lettere øvet
  • **
  • Indlæg: 86
    • E-mail
Sv: 1. Verdenskrig Dio/shadowbox - figurer på overfladen - komposition
« Svar #6 Dato: April 30, 2018, 19:51:15 pm »

 :)
Logget

wisny

  • Lettere øvet
  • **
  • Indlæg: 86
    • E-mail
Sv: 1. Verdenskrig Dio/shadowbox - figurer på overfladen - komposition
« Svar #7 Dato: Maj 05, 2018, 16:31:50 pm »

Lille opdate.

Jeg har kigget på mine sandsække en million gange men jeg havde alligevel ikke spottet, at en af de færdigstøbte sektioner havde forskubbet sig, og lavet en sprække i vægggen. jeg gider ikke lave flere sandsække lige nu (...) så jeg lavede en lille hylde med diverse relevante grej: "Mess Tin", gas - skralde (gas alarm) og en kop.:
 




Så er der kommet et RMC CCS - skilt som kontekst og der er også en undskyldning mindre forikke at melde sig ved frontlinien...




Logget