Danske Modelbyggere Forum

  • September 17, 2019, 12:28:15 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama  (Læst 598 gange)

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Dato: September 02, 2019, 15:56:05 pm »

Nu er jeg jo ikke "flybygger" så når jeg endelig efter næsten 40 års pause kaster mig over en flyvemaskine, ja så skal den da også ingå i et diorama for at chokket ikke bliver for stort!  ;)

Inspirationen kom fra "Andys Hobby Headquarters" hvor Andy roste Tamiyas nye Messerschmitt Bf109 G-6 i 1/48. https://www.youtube.com/watch?v=cbXOJ-YDsMk

Efter at have kredset om flyveren i et stykke tid ved den lokale hobbyforretning, kom den med hjem på "lageret".



Overraskende hurtigt kom den ned fra hylden igen og jeg kastede mig over projektet. Nu gør jeg mig jo mest i panser, så det var lidt hård hele tiden at skulle tænke flere trin frem for at få malet det enkelte stumper i rette tid, men det gik da stille og roligt fremad. Har glemt at tage fotos under vejs, på nær et enkelt da jeg var i gang med de ret mange og små decals som kommer med sættet.  :P



Og her næsten færdig. Nok lidt for meget skidt efter de fleste flyveres smag, men nu gør jeg mig jo mest i panser.  ;)



Nu var flyveren jo også bare et lille skridt på vejen til et diorama.  8)

Størrelsen på dioramaet blev bestemt af en vitrine/displaykasse som er hentet hjem. Master Tools 316 x 276 x 136 mm. (Jeg hader støv).



Bunden er af plast og nok ikke så god at arbejde videre med, så jeg har savet et stykke MDF-plade ud i næsten samme mål. (Lidt mindre for at få plads til plexiglastoppen.

Herefter beklædte jeg MDF-pladen med gipsgaze for at skabe lidt ujævnheder i terrænet og på tværs i det ene hjørne, lage jeg et gipslag, som skulle bive til en rullebane. Herefter fik det hele en gang sort surface primer fra Vallejo.



Som det næste fik terrænet et lag af Vallejos 71.029 dark earth og herefter fik det hele en tur med en spraydåse med vallejo acrylic matt varnish. Der var jeg nok lidt for hurtig, da primeren blev opløst enkelte steder. Ulykken var ikke stor, men en anden gang bør jeg nok være lidt mere forsigtig, hvis der er tale om mere følsomme dele.



Her har jeg ridset støbeskel i betonen, malet med vallejo 71.131 concrete, givet lidt wash og "sået" lidt græs.



« Senest Redigeret: September 02, 2019, 18:06:44 pm af Martin_S_T »
Logget

SteenB

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 771
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #1 Dato: September 02, 2019, 18:06:16 pm »

Hej Martin

Det ser rigtig godt ud - jeg glæder mig til at se mere af dit arbejde med at skabe dit diorama.  :)

Og husk nu at tage fotos undervejs i processen, så vi andre kan følge med.

Mvh
Steen

PS: Den Me 109 er da ikke for beskidt efter min smag! ;)
Logget
Færdiggjorte projekter:
Vought "Kingfisher" 1:48. Dio.
Igangværende projekter:
Hawker Typhoon. 1:48.
Lockheed P-38 Lightning. 1:48.
DH Dragon Rapide. 1:48.
RSO på den danske Vestkyst, 1944. 1:35. Dio.
Kommende projekter:
Citroen "Hold-up" i Paris 1944. 1:35. Dio.
Renault UE + Bren Carrier "Last stand at Dunkirk 1940". 1:35. Dio.
Airspeed Horsa. 1:35. "Pegasus bridge". Måske dio.
"Omaha Beach, Dog Green Sector", 1:35. Dio.
+ mange flere fly (1:48) og AFV, køretøjer m.m. i 1:35.

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #2 Dato: September 02, 2019, 18:25:40 pm »

Hej Martin

Det ser rigtig godt ud - jeg glæder mig til at se mere af dit arbejde med at skabe dit diorama.  :)

Og husk nu at tage fotos undervejs i processen, så vi andre kan følge med.

Mvh
Steen

PS: Den Me 109 er da ikke for beskidt efter min smag! ;)
Tak Steen  :)

Nu er en del af det "genfortælling" for til min store overraskelse ser det ud til at jeg for en gangs skyld kan få færdiggjort et af mine projekter.  Så jeg tænkte at det kunne være sjovt at (måske) få et diorama ind under "Færdiggjorte projekter" på dette forum. Men nu får vi se. Der er et stykke endnu! :D

/Martin
« Senest Redigeret: September 02, 2019, 21:58:18 pm af Martin_S_T »
Logget

SteenB

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 771
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #3 Dato: September 02, 2019, 18:45:45 pm »

Jeg kender det Martin - alt for godt. Men lad os satse på at både du og jeg er blevet "voksne og følsomme" = får færdiggjort vores projekter! :D
Logget
Færdiggjorte projekter:
Vought "Kingfisher" 1:48. Dio.
Igangværende projekter:
Hawker Typhoon. 1:48.
Lockheed P-38 Lightning. 1:48.
DH Dragon Rapide. 1:48.
RSO på den danske Vestkyst, 1944. 1:35. Dio.
Kommende projekter:
Citroen "Hold-up" i Paris 1944. 1:35. Dio.
Renault UE + Bren Carrier "Last stand at Dunkirk 1940". 1:35. Dio.
Airspeed Horsa. 1:35. "Pegasus bridge". Måske dio.
"Omaha Beach, Dog Green Sector", 1:35. Dio.
+ mange flere fly (1:48) og AFV, køretøjer m.m. i 1:35.

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #4 Dato: September 02, 2019, 19:24:05 pm »

For en del år siden vandt jeg en smule i lotto. Ikke meget, men nok til at jeg købte lidt forskellige hobbyting som kunne være fine at have, men som jeg normalt ikke ville købe. En af disse ting var en "græssåmaskine" "Gras Marster" fra Noch. Nok mest kendt blandt "jernbanefolkene".  ;)



Jeg havde ikke haft den pakket op tidligere, men det var vist godt at jeg fik gjort det, da der allerede fra fabrikken var sat et batteri i. Det havde været flot hvis indmaden var tæret op når jeg endelig ville bruge den!!  ::)

Jeg har lavet et lille prøvefelt på en MDF-plade magen til den som jeg bruger til dioramaet. Først fik den et lag lim (Gras-kleber fra Noch). Tænker at skolelim også kan gøre det, men da forhandleren anbefalede det originale og jeg jo ikke har erfaringer med det, ville jeg ikke tage chancen ..... denne gang.



Den virker sørme! På billedet har jeg givet den ene halvdel en gang matlak (Nok ikke så synligt). Det gjorde jeg fordi limen (ligesom skolelim) får en blank overflade. Uden matlak ser det faktisk ud som et græsareal der lige har fået regn. Det "triks" kunne eventuelt bruges til et "regnvejrstema" på et andet diorama.  ;) MDF-pladens farve kan ses mellem græsstråene. Her vil man selvfølgelig normalt først give bunden en grundfarve afhængig af hvor "tæt" græsset skal fremstå.

Fidusen er at den (Gras Master) får de små kunststofgræsstrå til at rejse sig i limen ved hjælp af statisk elektricitet. Har set eksempler på folk som selv har lavet en af en sigte og nogle ledninger. Skal bare passe på fingerne. Der kan være smæk i den har jeg hørt.  ;D

Hvis det har interesse, så er der her et link til en lille film med originalen.  ;) https://www.youtube.com/watch?v=tES00c20ArI

« Senest Redigeret: September 03, 2019, 17:41:56 pm af Martin_S_T »
Logget

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #5 Dato: September 02, 2019, 21:09:36 pm »

Så kom turen til selve basen. Jeg påførte lim de steder hvor der skulle være græs. I området hvor flyet skal stå forestiller jeg mig at græsset vil være slidt af. Jeg lavede en blanding af forskellinge typer græs for at få lidt variation, da det jo ikke skal ligne en golfbane!  ;)



På billede er det overskydende materiale ikke rystet af. Til venstre ses også en skrue som jeg sat i pladen for at danne forbindelse for såmaskinen. Sidenhen har jeg fundet ud af at det er nok at holde krokodillenæpet op mod emnet for at få et kredsløb.  :)

Og her et billede hvor de rejste græsstrå ses bedre.



I to af hjørnerne blev der eftersået med en lidt længere og mere gylden type græs.



Der er suppleret med nogle præfabrikerede græstotter.

For at få lidt mere "liv" bestemte jeg mig for at lave et lille brænstofdepot. Placeringen helt ud til rullebanen er nok ikke særlig autentisk, men nu er det jo heller ikke et referenceprojekt! ;)



Bjælkerne er lavet af tændstikker og jordvolden af "Silk Clay" som er en meget let og lidt gummiagtig modelervoksagtig ting. Den tørrer ikke særligt hurtigt og jeg har før haft problemer med efterfølgende revnedannelser. I dette tilfælde brugte jeg det som kerne og afsluttede med almindelig spartelmasse fra byggemarkedet. :)

Rammen ved siden af er til flyets droptank. Det viste sig at den ikke kan sidde på flyet når den nederste motorskærm står åben. Nu har jeg brugt en del tid på at sætte decals på den der tank så nu vil jeg altså have den med! ;) Sikkert heller ikke historisk korrekt, men jeg vælger nu at tage mig den frihed. :)
« Senest Redigeret: September 02, 2019, 21:53:04 pm af Martin_S_T »
Logget

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #6 Dato: September 03, 2019, 17:36:28 pm »

Nå men det ser jo lidt kedeligt ud med en Messerschmitt på en græsmark, så jeg har investeret i et sæt figurer.



Igen må jeg med skamme indrømme at jeg ikke har fået taget billeder af processen. (Det er måske derfor at jeg denne gang er nået relativt langt med mit projekt, da jeg ikke under vejs har brugt alt krudtet på at tage billeder og beskrive processen!)  ;D

Men jeg har da husket at tage et billede da jeg lavede en prøveopstilling efter de første lag maling. Ville ikke i første omgang bruge alle figurerne (3 officerer/piloter, 3 mekanikere og en hjælper, i alt 7 stk.), men da det ikke er sikkert at jeg igen bygger i 1/48, tænkte jeg at det er med at få dem brugt. Der ligger rigeligt på hylderne i forvejen!  ;)



I mellemtiden har brændstofdepotet også fået spartelmasse, lidt maling og en wash.



« Senest Redigeret: September 03, 2019, 21:17:35 pm af Martin_S_T »
Logget

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #7 Dato: September 03, 2019, 21:05:17 pm »

Jeg lagde billedet af prøveopstillingen op på Facebook og der kom en konstruktiv kritik, som gik på at jeg skulle passe på at flyet og figurerne ikke forsvandt på grund af den megen spildplads (områder med græs). Jeg svarede at jeg mente at der generelt var meget "spildplads" på en flyveplads, men at jeg allerede havde købt lidt mere "fyld" ind.  8)

Jeg har i gemmerne fundet lidt suplement til græsset.
Her nogle planter og græstotter til at bryde overfladen.



I en anden kasse fandt jeg nogle små plasttræer som min kone en gang havde købt til mig.



Det var ikke træer som jeg skulle bruge, men ved at afkorte stammen på to af dem, blev de til buske. Deres farve var jeg dog ikke rigtig glad for. Stammen var "plastbrun" og den grønne farve var lidt rigeligt syntetisk.

Jeg gav derfor stammerne en blanding af gråt og grønt og til sidst en gang mat lak. Toppen fik en gang lysebrun og sort wash med airbrushen for at give en mere uensartet top.



Områderne med gult græs supplerede jeg med nogle længere strå. Kan ikke huske hvor og hvornår jeg har købt dem. Det er muligvis en form for dyrehår. ;)



De er ca. 5 cm lange, så jeg har klippet dem lidt til, dybbet dem i skolelim og stukket dem ned i det andet græs. (Er lidt svære at se, men de er der!) ;)



Logget

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #8 Dato: September 04, 2019, 22:43:58 pm »

Som lidt ekstra fyld har jeg købt 2 sæt med diverse stumper.

Tamiya Item 32510 "Jerry Can Set". (Indeholder både tyske og armerikanske dele)



... og Tamiya Item 32412 ""German Luftwaffe Crew (Winter) w/Kettenkraftrad". Fra dette sæt forventer jeg kun at skulle bruge kettenkraftraden, så på trods af hvad jeg har skrevet tidligere, så kan det da godt være at jeg bygger lidt mere i 1/48!  ;D
Et vintertema vil da være oplagt.


Logget

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #9 Dato: September 06, 2019, 20:10:36 pm »

Nå men jeg skulle have lavet mig nogle olietønder eller rettere benzintønder som det nok var.



Der er ikke den store "hokus-pokus" i samlearbejdet af de første, men jeg havde også lyst til at lave et par rustne/brændte.



I den her ville jeg også have nogle buler. Den forsøgte jeg at skabe ved at file nogle fordybninger i dem.

Herefter fik tønden en gang surface primer "German Red Brown" som jo i sig selv kan se lidt rusten ud.

Da det skal se ud som om tønden har ligget der et stykke tid, sleb jeg en del af siden af.

 


Herefter fik overfladen nogle blandede lag af Vallejo 71.080 "Rust" og 71.129 "Light Rust" samt wash med 76.506 "Rust" Til sidst fik den en gang dry brush med 70.865 "Olie Steel".



Samme tur fik en jerrycan.




En åben tønde fra et resinsæt fik lidt af samme tur + lidt "fnuller" og sort maling. Det er meningen at det skal ligne en tønde som er blevet til afbrænding af affald eller (hvis det var noget man brugte) en afmærkning af banen i mørke. Ved siden af tønden har jeg lavet en lille brændestak. Den består af smågrene fra haven.



Græsset omkring afbrændingstønden har jeg med airbrush givet lidt sort for at det skal se brændt ud.






« Senest Redigeret: September 06, 2019, 22:01:36 pm af Martin_S_T »
Logget

Bjørn

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 506
  • Kgs. Lyngby
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #10 Dato: September 06, 2019, 22:22:33 pm »

Hej Martin,

Jeg vil foreslå, at du fjerner den brændte benzindunk. Når de bliver udsat for varme, svulmer de op som en ballon.

Du kan finde fotos af dem på nettet, men jeg har ikke helt styr på det med at importere fotos til dette forum.

Hilsen Bjørn
« Senest Redigeret: September 06, 2019, 22:24:51 pm af Bjørn »
Logget
Intet hjem uden en Sturmgeschütz.

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #11 Dato: September 06, 2019, 23:34:01 pm »

Hej Bjørn.

Det er da rigtigt. Har faktisk nogle liggende, men det er i 1/35 og så meget svulmer de nok ikke op!  ;)

/Martin
Logget

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #12 Dato: September 06, 2019, 23:39:15 pm »

Godt nok armerikanske. ;)

« Senest Redigeret: September 06, 2019, 23:41:44 pm af Martin_S_T »
Logget

Bjørn

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 506
  • Kgs. Lyngby
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #13 Dato: September 07, 2019, 07:34:05 am »

Hej Bjørn.

Det er da rigtigt. Har faktisk nogle liggende, men det er i 1/35 og så meget svulmer de nok ikke op!  ;)

/Martin
Jo, men MIGs er ikke korrekte og jeg ved godt, at det er hen ad flueknepperi.
Her er en stump hvor man tester jerry cans. i slutningen tester de den mod ild. Desværre slukker de den ret hurtigt, men man kan se hvordan den svulmer op: https://www.youtube.com/watch?v=ktjY25s2lbA
Der findes fotos der viser hvordan de ser ud, hvis de får lov til at brænde ud. Nogle flækker.

Hilsen Bjørn
« Senest Redigeret: September 07, 2019, 07:44:03 am af Bjørn »
Logget
Intet hjem uden en Sturmgeschütz.

Martin_S_T

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 190
    • E-mail
Sv: Messerschmitt Bf109 G-6, diorama
« Svar #14 Dato: September 10, 2019, 21:31:00 pm »

Som nævnt vil jeg have et lille køretøj med og fra det ene Tamiya-sæt tog jeg Kettenkraftrad'en.

Et relativt hurtigt byg med ca. 20 dele.



Efter samlingen fik dyret først en primer Vallejo 73.605 "German Red Brow2 efterfulgt af 71.028 "Sand Yellow".




Samt lidt sort, hvidt og canvas på udvalgte steder. ;)
Logget