Danske Modelbyggere

Modelbygning => Skibe => Emne startet af: SteenB efter Oktober 27, 2016, 14:43:36 pm

Titel: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed (NU MED FOTOS!!)
Indlæg af: SteenB efter Oktober 27, 2016, 14:43:36 pm
Hej alle

I skrivende stund er jeg ny her på forummet, og ved at kigge lidt rundt her under skibe kan jeg se, at der ind i mellem dukker en TRÆ-skibs"tosse" op - som jeg selv! ;D

Det er tydeligt at forum primært er lagt an på at der bygges i plastic, og det gør jeg da også selv. MEN - det findes altså en anden verden end skibe lavet af/i plast.

Selv har jeg gennem en del år bygget modeller af gamle, danske sejlskibe. De er bygget fra bunden - ikke ud fra et byggesæt, men ud fra Christian Nielsens fine bog "Danske bådtyper". I den er der beskrevet en hel del gamle danske skibe, som CN i sin rejste rundt og foretog opmålinger på. Disse opmålinger har resulteret i bl.a. spanterids og stregtegninger, og med dem er det muligt at bygge disse skibe i model.

Jeg gør så det, at jeg bygger skibene med fjernstyring - hvilket kan gøre det til noget af en udfordring at sejle dem, når det er en model uden motor, men kun drevet frem via sejl.  :D

Er der flere her, der har det som jeg; at man kan lide at bygge skibe - BÅDE i plast og i træ? Hvis ja - så lad mig høre fra jer? Jeg vil snarest oprette et galleri, hvor jeg viser et par af mine både.

Seneste: Jeg har lagt en hel del billeder fra byggeprocessen ind i mit galleri.

(http://)
Mvh
Steen
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed
Indlæg af: klaus post efter Oktober 28, 2016, 17:16:24 pm
hej steen jeg prøvede at bygge blue nose II 600 for nogle år siden men nåede ikke så langt da jeg syntes det var svært at få plankerne til at sidde ordentlig sammen mvh klaus post
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed
Indlæg af: SteenB efter Oktober 31, 2016, 11:07:22 am
Hej Klaus

Indrømmet; det KAN drille, når man skal beklæde skroget.  :)

Men der er umiddelbart to måder at gøre det på, nemlig:
1: Behandl plankerne med damp (evt. kogende vand), og efter nogle minutter i vandet/i dampen vil du opdage at plankerne kan bearbejdes til næsten det mest utrolige. Husk blot at jo tykkere planken er, jo længere skal den behandles.
2: Læg de planker på skibssiden som du kan - og fyld så "hullerne" ud med planker i kortere stykker. Dette vil oftest være den nemmeste måde, og da skibssiden vil skulle slibes og males, vil man ikke kunne se at du har "sammenstykket" siden på en lidt "u-autoriseret" måde. ;)

Det kan være svært at forklare ovenstående kort i en mail som denne, men sig til hvis du vil have hjælp.

Mvh
Steen
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed
Indlæg af: Jan Klarbæk efter November 02, 2016, 06:54:57 am
Jeg har aldrig prøvet at bygge et skib i træ, har været fristet nogen gange, men det er aldrig blevet til noget. Men vis endeligt dine projekter frem i skibs forummet - vi kan altid lære noget og måske får du ligefrem lokket andre med på vognen  ;)
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed
Indlæg af: klaus post efter November 02, 2016, 18:19:58 pm
Hej steen du kan se det i retningslinjer/vejledning mvh klaus post
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed
Indlæg af: Carsten efter November 07, 2016, 15:27:02 pm
Hej SteenB

Jeg havde også problemer med at lægge billeder i mit galleri og vejledningen virkede ikke for mig, men følgende gjorde:

klik på GALLERY - vælg Brugergallerier - klik på dit navn - klik på dit galleri navn - klik på Tilføj billede.

Håber det virker for dig. :)
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed
Indlæg af: ThomasA3D efter November 08, 2016, 17:49:25 pm
Lige en tanke ift. billederne...
Er de i RGB-farver (det vil de normalt altid være hvis det er digitale fotos)?
Har du kigget på navnene på billederne - det vil være en god ide at undgå æ, ø, å samt mellemrum i billednavnet - nogle server har problemer med dé tegn.
...og hvad med størrelsen - fylder billederne for meget til at kunne uploades?
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed
Indlæg af: SteenB efter Februar 16, 2017, 15:02:42 pm
Så lykkedes det at få sat billeder i (se øverst) - men undskyld mig; det ER besværligt, og det virker ikke specielt driftsikkert.  :(
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed (NU MED FOTOS!!)
Indlæg af: Carsten efter Februar 17, 2017, 19:54:04 pm
SÅDAN!!!  :)
Titel: Sv: Ikke altid/kun skibe i plastic.....træ er også en mulighed (NU MED FOTOS!!)
Indlæg af: SteenB efter November 23, 2017, 09:34:21 am
Så har jeg oploaded en hel del billeder i mit galleri "Modelskibe - i træ (fjernstyrede)", som både viser div. RC-træskib, byggeprocessen, enkeltdele og nogle principtegninger for installation af RC til betjening af sejlene. :)

Kig - og spørg endelig hvis de giver anledning til spørgsmål eller undren.

Mvh
Steen