Danske Modelbyggere

Modelbygning => Panser => Igangværende projekter => Emne startet af: Søren Leonhardt efter Oktober 20, 2018, 21:15:10 pm

Titel: JagdPanther, Ardennerne 1944
Indlæg af: Søren Leonhardt efter Oktober 20, 2018, 21:15:10 pm
Jeg har længe gerne ville bygge en JagdPanther, og er faldet pladask for en fra Ardenneroffensiven på grund af det atypiske farveskema i rød/hvid/gul.

Ifølge Jentz og Doyle er denne JagdPanther produceret af MNH i Hannover med produktionsnummer 3030018. Den deltog i den tyske Ardenneroffensiv december 1944, hvor den blev eroberet af amerikanske styrker. Kampvognen blev sendt til USA for evaluering og kan i dag ses hos Aberdeen Proving Ground.

Kampvognen er ikke forsynet med zimmerit. Den har det todelte kanonløb med den store firkantet ’kanonkasse’. Derimod har den tidligere udførelse af motordækket med 2 lave faner.

Den er lidt speciel ved at have ventilator monteret lige over kanonen. Den normale placering er lige bag kommandørens luge. 
Farveskema ifølge Jentz/Doyle:

(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-201018191455.jpeg)

Den røde farve er den oprindelige primerfarve (RAL 8012) på panserpladerne, ikke at forveksle med den normale brune farve (RAL 8017) anvendt af tyskerne. Der er malet dunkelgelb i brede striber over primerfarven og en smal stribe af hvidt i de røde farvebælter.

Et billede fundet på nettet:
(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-201018191530.jpeg)

Og et billede fra et tankmuseum med en JagdPanther malet i samme farveskema:
(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-201018191747.jpeg)

/ Søren 72
 
 
Titel: Sv: JagdPanther, Ardennerne 1944
Indlæg af: Søren Leonhardt efter Oktober 20, 2018, 23:42:07 pm
Et par billeder af hvor langt jeg er kommet

(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-201018233258-141652244.jpeg)

(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-201018233257-141641734.jpeg)

(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-201018233257-141631638.jpeg)
Titel: Sv: JagdPanther, Ardennerne 1944
Indlæg af: Søren Leonhardt efter Oktober 21, 2018, 21:51:49 pm
Til projektet har jeg valgt et gammelt Esci sæt fra hylden. jeg er sikker på at de har været forbi Arberdeen Proving Ground da de designende sætte, da det har alle de tidligere nævnte karakteristika, f.eks. den alternative placering af ventilator.

Jeg har udskiftet kanonløb med et fra Dragon med flere detaljer.
Bagerste luge har ingen detaljer indvendig, og da jeg gerne vil monterer denne åben har jeg udskiftet den med en fra Dragon som jeg havde tilovers.

Ligeledes har jeg lavet håndtag indvendig på kommandørens luge.
Jeg har monteret bagstykke til kanon indvendig, taget fra en andet gammelt Esci Elefant sæt. Kanon er monteret lidt skrå så dette kan ses gennem kommandørens delvis åbne luge.

(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-201018233256-14162506.jpeg)


Drivhjul erstattet af item fra Dragon og bælter fra Revell. Vejhjulene er de originale fra sættet.
Nettet på motordækket er mit sædvanglige fif fra en smykkepose.
Trækkabler er snor trukket i hvid lim.
Figurene er sammensat af diverse dele fra rodekassen.


Et billede nu med en sidste figur i den bagerse luge og trækkabler monteret.
(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-211018213431.jpeg)

og et nærbillede af bælterne med diverse pigments der skal ligne mudder og sne:
(http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/gallery/3529-211018213726.jpeg)

/ Søren 72