Normalt bygger jeg fly i 1/48 og har gjort det i en del år efterhånden… Men siden jeg var en lille dreng har jeg altid drømt om at bygge Airfix´s Control Tower – RAF Refuelling Set (A03302) samt deres ”RAF Emergency set” .. Men det lykkedes mig aldrig og få dem købt – hvorfor husker jeg ikke… Men nu da Airfix har genudgivet dem – så tænkte jeg … Nu skal det være….Så jeg skulle nå og blive 40 år inden jeg fik dem købt – men heldigvis blev jeg ikke 41 år inden jeg fik dem bygget…
Sagen var at jeg i mit lille IKEA glasskab synes der manglede noget i bunden på den allernederste (træ)hylde – og så fik jeg den ide at jeg passende kunne bruge ovennævnte sæt og lave et lille "flytbar og primitiv diorama"… Som sagt så gjort – jeg har arbejdet på det i snart 3 måneder… Jeg mangler dog stadig og færdiggøre en RAF Spitfire Mk. I – men min lokale plastic pusher er løbet tør for Humbrol 90 – så indtil videre - og kun for syns skyld står denne P-51D på dens plads – men kun midlertidigt.. Jeg mangler også og montere en fuelslange fra den blå/gule tankbil - men det kommer når min Spitfire er færdig...På nettet fandt jeg tre forskellige ”Tarmacs” hvoraf jeg så valgte en og printede den ud – og lagde den som underlag… Det ser lidt bedre ud end et stykke sort træ....
Min pointe med dette indlæg er såmænd bare og fortælle at det var en fed oplevelse og bygge noget HELT ANDET end det jeg plejer… 3 køretøjer og en bygning – det er meget anderledes end et fly i 1/48 – og da pasformen på nogle af disse byggesæt ikke er den bedste – så giver det én – en rigtig god udfordring – og det kan man jo kun blive bedre af som modelbygger… Så opfordringen er hermed givet videre – prøv noget helt andet end det sædvanlige.
God jul og godt (modelbygge) nytår.
