(Jeg var lidt i tvivl om dette projekt skulle ind i figurklassen, men jeg tror ikke helt, den passer ind)
For ca. 1½ år siden startede jeg på en figur af en såkaldt vagt, der stammer fra en historie, jeg har skrevet (historien hedder Svart - og ja, jeg ved godt, at det betyder sort på norsk eller svensk

). I historien er disse vagter en del af et stort fængsel, mens andre slags vagter har andre opgaver, fx at indfange undvegne fanger ...
I starten var det meningen, at denne figur skulle være en af fængselsvagterne, men jeg er ikke længere sikker på, at det er sådan, jeg forestiller mig, at de ser ud. Ansigtet håber jeg på, at jeg kan få til at ligne denne skitse:

for resten, så skal der være blå lys i øjen- og mundfladerne og striberne henover hovedet - det er en vigtig del af dem i historien ...
Omkring selve figuren, så har jeg bygget den af flamingo udenom noget træ (for at gøre den stærk nok), papmache (det er en simpel og billig måde at lave en stor overflade på figuren på. ... noget lærte jeg da i folkeskolens billedkunsttimer

), alt muligt slags pap, som vi havde herhjemme - både emballage, tagpap og andre byggematerialer og alt muligt andet.
Indtil videre ser den sådan ud:

og der mangler stadig rigtig meget. Fx har jeg ikke sat dens ene arm fast endnu - armen med hånden skal holde om et slags højteknologisk spyd, som lige nu kun er en pind.