Den udføres bedst med et stearinlys, en stump støberamme og en del træning.
Gør det til en vane at klippe gode regulære stykker af støberammerne inden du smider dem i skraldespanden. Jeg bygger biler i stor skala, så jeg er nogle gange heldig at finde stykker på op til 15 cm, hvor der ikke er "sidegrene" på - ved ikke hvordan det ser ud for andre typer sæt...
Hold stykket over flammen på stearinlyset (ikke så tæt på, at der går ild i det) og når plasten bliver blød, trækker man. Afhængigt af hvor hurtigt man trækker bliver stykket enten meget langt og meget tyndt eller knap så langt og ikke så tyndt. Træningen giver udtryk i, at man lærer at fornemme, hvornår "nok er nok", så man stopper før man har trukket det fra hinanden.
Det kan lade sig gøre at strække så langt at "tråden" kan være svær at se (godt til antenner og andet, der skal være småt). Lad være med at forsøge at slukke eventuel ild i plasten med fingrene; det giver nogle dumme forbrændinger!