Hej alle sammen!
I min tråd ”Decalering”, hvor jeg søgte hjælp i forbindelse med decals, kom nogle af indlæggene til også at handle lidt om malinger. (Forskellige fabrikater) F. eks:
Modelmaster, Xtracolor, Gunze, Tamiya, WEM, Zero, Revell og Alclad.
På mine tre første modeller har jeg hidtil anvendt Humbrol’s farver. Men jeg er efterhånden blevet nysgerrig efter at høre om de andre fabrikater. Så derfor denne trådserie under fællesoverskriften: ”Den perfekte maling”
I denne tråd: ”Den perfekte maling 1” kunne jeg tænke mig at høre jeres forslag til dette omkring METALmalinger/lakker.
Hvilke mærker, mener I, er de bedste inden for metallakker. (Finish, dækningsevne, tørretid, robusthed, nuanceskift over tid, besværlighed at arbejde med o.s.v.)
Pensel maling, sprøjtemaling. Vandbase, terpentinbase o.a. Der er nok at vælge i mellem.
Billeder i forbindelse med indlæggene er naturligvis velkomne.
Selv har jeg anvendt Humbrol’s nr. 11 Silver på mine tre første modeller af MiG-15 fra Airfix 1:72 i russisk outfit. Og jeg prøver lige på nr. 4 også men med en anden grunder.
Som det fremgår neden for, har jeg et par stykker på lager. (Nu bliver Mikkel nok helt misundelig)


Glæder mig til at høre fra jer.

Mvh Kim