
Den 140cm lange model blev bygget i et lille rum som målte omkring 2 x 2,5 meter, så det var en stor udfordring

Arbejdsbordet var en dørplade, der kunne klappes op af væggen for at give mere plads.
Båden var bygget i krydsfiner beklædt med abachitræ og til sidst et meget fint lag glasfiber. Overbygning var lavet i plastplade.
Det var mit første scratch-projekt og jeg havde INGEN forudsætninger for at bygge båden, men det lykkedes alligevel :-) - det hjalp dog lidt at jeg havde bygget en Robbe PT-15 model forinden.
Midt i bygningen af skroget faldt jeg over nogle meget detaljerede tegninger, så jeg måtte lave lidt om, blandt andet for at torpedoportene kunne åbnes.
Modellen blev udstyret med 3 store el-motorer med hjemmelavet gearkasse med o-ringe og forsynet med en Robbe Gross-diesel lydgenerator og højttaler, så den lød som en rigtig dieseldrevt torpedobåd, når den sejlede.
Jeg brugte den til modelbådskonkurrencer under DMU og vandt vist også en præmie med den selv om den var bedste til at sejle ligeud :-( - til gengæld så og lød den fantastisk under fuld fart :-)



Her ses den under en konkurrence i Haderslev



I søen ved Fredericia
Jeg forærede senere skibet til Orlogsmuseet og var med ved opstarten af Orlogsmuseets Modelbyggerlaug, som var inspireret af de donationer museet havde fået af forskellige modelbyggere.
Båden var da ændret fra den tyske udgave s-206 med hagekorsflag etc. til den udgave, som den danske marine anvendte lige efter krigen. Jeg kan desværre ikke huske typenummer og navn, men mener det var Høgen ??

Her står modellen ude på Quinti Lynnette da jeg havde overdraget den til museet, som faktisk ikke eksisterede på dette tidspunkt. Museet i Søkvæsthuset var nogle år ude i fremtiden på dette tidspunkt.




Den kom dog til ære og værdighed ved de første udstillinger i det nye museum - her ses den under opstillingen af den allerførste udstilling på museet.
Det var en kæmpe udfordring at bygge skibet - og fedt at sejle med den - og jeg håber de engang imellem finderne den ud af gemmerne på orlogsmuseet, så andre også kan få glæde af den fine model
mvh
Niels