Kopieret fra en anden tråd. Jeg tænkte, informationerne også gav mening af have her.
Krængror - som oftest sidder yderst på vingen - bevæger sig modsat af hinanden, når flyet skal rulle i luften. Den vinge, hvor krængroret bøjer nedad, vil løftes, mens den modsatte vinge, hvor krængroret bøjer opad, vil sænkes. Dermed ruller flyet. Der er begrænsninger for, hvor meget rorene kan bevæge sig, og dette kan man ofte finde beskrevet på tilpas detaljerede stregtegninger.
Flaps er vingeflader, der er designet til at give opdrift. Sidder de på forkanten af vingen, hedder de forkantsflaps, og sidder de på bagkanten, hedder de bagkantsflaps (eller bare flaps). Bagkantsflaps er enten i neutral position, eller også hænger de nedad. De vil hænge nedad ved lav hastighed, f.eks. under landing, for at holde flyet i luften. Forkantsflaps er forkanten af vingen, der er hængslet på selve vingen. De er oftest i neutral eller hænger nedad, men der findes i hvert fald én meget kendt undtagelse: F-16. På F-16 bøjer vingeforkanten 2 grader opad som standard for at undgå for meget opdrift (bitter erfaring - læs evt. om F-16 prototypen, der gik i luften ved en fejl). Forkanten vil også hænge nedad under bl.a. landing.
Slats/slots er bæreplansflader, der er "løftet" fra selve bæreplanet, så der kommer luft imellem. Disse kan enten være fikserede (haleplanerne på sene F-4 Phantoms, kaldt "slots") eller bevægelige (vingeforkanten på bl.a. F-4E/F/G/S Phantom). Slats/slots giver også bedre opdrift ved visse hastigheder pga. ændring af grænselaget (luften på overfladen af vingen).
Højderor sidder oftest bagest på flyet. Enten som en rorflade på et bæreplan eller som hele bæreplanet. Disse vil ofte bevæge sig simultant - særligt på gamle fly. Når rorfladerne peger forkanten nedad, vil flyet pege snuden opad - og vice versa.
Sideror sidder bagest på flyet som en del af halefinnen. Når roret drejer bagkanten til venstre, drejer flyet mod venstre.
Når et fly skal bevæge sig i luften, er det - hvis det foregår "pænt" - som regel med en kombination af de forskellige rorflader. Det afhænger af det input, piloten giver. Når rorfladerne er ude af neutral, vil styrepinden som regel også være det (men ingen regel uden undtagelse - igen f.eks. F-16).
Rorflader, der er drevet hydraulisk, har en tendens til at komme til at hænge nedad, når trykket falder på hydrauliksystemet på et parkeret fly. Det samme kan man se med bl.a. understelslemme. Ikke alle rorflader gør det, så tag et kig på referencebillederne først.
Jens
