Hej Carsten.
Tak for dit udførlige svar. Det er altid en fornøjelse at læse.
Jeg fulgte imidlertid dit råd om selv at prøve mig lidt frem og jeg kom så frem til følgende:
Jeg anvendte Tamiya Putty Basic Type, Ren Acetone og Revell’s pendant til Humbrol’s Poly, nemlig Contacta Liquid Cement.

De blev blandet i flg. forhold:
0,1 ml putty, 0,1 ml acetone og 1 dråbe lim.
Jeg begyndte med putty/acetone og rørte dem godt sammen til en dejlig letflydende masse. Lidt ligesom lidt tyk maling. Derefter tilsatte jeg en enkelt dråbe lim. Og så var den hjemme.
Så var det tid at afprøve skidtet på min ”dummy”. Det tog mig ca 5 – 10 minutter at lægge disse spor af blandingen ned i panellinierne. (Jag måtte lægge dem af to omgange, da blandingen smøg sig lige så stille ned i linierne.) Og under hele processen var blandingen fin og blød at arbejde med.

Først da den kom op og ligge, hvor den skulle, hærdede den op.

Så var det tid til lidt slibning. Og dette klarede blandingen ganske udmærket. (Panellinierne kunne ikke længere mærkes. Kun ses p. gr. a. puttyen)

Under slibningen satte jeg ”låg” på blandingen, og nu ca 1 time efter, at den blev rørt sammen, er den stadig nogenlunde flydende. Formentlig p. gr. a. at acetonedampene ikke kan slippe væk.

En enkelt eller to dråber acetone afhjælper imidlertid problemet med det samme. I Øvrigt blev penslen rengjort med acetone efter brugen.
Som sagt endnu engang tak for et godt tip Carsten.
Mvh Kim