Danske Modelbyggere Forum

  • December 05, 2021, 05:20:57 am
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Hjemmelavede decals på inkjet printer  (Læst 5070 gange)

Neckcheese

  • Gæst
Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Dato: Marts 06, 2012, 11:53:00 am »

Jeg har gennem nogle år lavet en del decals på mine inkjet printere, både til standmodeller og miniracebiler. Her er lidt om materialer, processes og fordele/ulemper/begrænsninger

Først lidt om begrænsningerne - man kan ikke printe hvidt !!! og det betyder at metoden er bedst på hvide eller lyse modeller og når der kun skal printes sorte bogstaver etc.
Her bruger man klar decalpapir og det fungerer ligesom de decals vi får i sættene.
Man kan også bruge metoden på mørke modeller, men det er svært at få lige så gode resultater som med "rigtige" decals.

Denne 1:24 Ford Escort er et glasfiberkarosseri til minirace med hjemmelavede decals.



Mærkerne er lavet i to tempi:

1. Trykt på klar papir



2. Trykt på hvidt papir



Det klare tryk skal bruges på bilens hvide flader, men mærkerne til de røde sider er trykt på hvidt papir. Jeg har omgivet mærkerne med en rød kant, som gør det nemmere at klippe mærkerne ud. Der er også nogle med sort kant til en anden Escort som var hvid og sort.

Et andet eksempel:



her er det uhyre vigtigt at ramme grundfarven korrekt og det kræver lidt øvelse. Jeg plejer at male med bilens farve og en meget tynd pensel ovenpå mærket, så tæt til bogstaverne som muligt. Det er også muligt i noglke tilfælde at "pletmale" kanterne efter påsætning.

Billederne er screendumps og helt så skarpe som mærkerne eri virkeligheden.


Designet laver jeg i Corel Draw, men de fleste tegneprogrammer etc kan sikkert bruges. Jeg har brugt Corel Draw og Corel Paint i mange år og er blevet for gammel til at skifte ;-)



I dette tilfælde har jeg skannet tegningerne fra byggevejledningen og lagt den ind i Corel Draw. Så har jeg tegnet bogstaverne direkte ovenpå.

Papiret er speciel decal papir beregnet på inkjet (kan også fås til laser). Papiret fås som nævnt i hvid og klar. Jeg plejer at købe mit over e-bay.

Jeg  har udelukkende brugt Canon printere og de fungerer super til dette formål. Min nuværende printer er en trådløs Canon MG5200 med skanner og 5 separate patroner. Printeren indstilles til at trykke på super glossy papir og højeste opløsning. Dette giver et superskarpt resultat, som ofte er bedre end "rigtige" decals.

Det er min opfattelse at man ikke kan opnå den samme skarphed og farveintensitet med en laserprinter.

Lak - mærkerne skal lakeres inden brug. Jeg plejer at bruge Klar Akryl Autolak på spray fra Motip. Det er stærkt og tørrer lynhurtigt. Mærket må gerne tørre et døgn inden lakering og skal være gennemtørt inden man kommer det i vand !!

Anvendelse - ligesom de rigtige mærker, blot er det jo hele ark, så de enkelte mærker skal klippes ud . Der må gerne være en lille kant rundt om mærkerne for at hindre at vand siver ind fra siden og opløser blækket. Selv om mærkerne er forseglet ovenpå, bryder vi forseglingen i siderne, når vi klipper dem ud.
Dyp mærket i lunkent vand og tør overskydende vand af. Det løsner sig hurtigt og man kan bruge Decal Set og Sol mm som sædvanligt. Men lav nogle forsøg - jeg har set ekspempler på at de mere agressive midler kan angribe blækket.
Bagefter kan/bør modellen lakeres for at forsegle mærkerne - generelt er det en god idé at vente et døgn efter påsætningen.

Her er lidt flere eksempler på biler med hjemmelavede decals:


1:24 Miniracebil med hjemmestøbt glasfiberkarosseri og hjemmelavede decals. Der er brugt enkelt mindre mærker fra "kassen", men numre, striber tekst etc er egenproduktion



1:24 Miniracebil. Karosseri fra Fujimi's Porsche 917 med hjemmelavede mærker.



1:24 Miniracebiler med klare karosserier.  De hjemmelavede mærker er anbragt indvendigt og bilen også malet indvendigt.







Som det ses er der mange muligheder, men som ved alle andre teknikker skal der arbejdes en del med det, før man får optimale resultater.

mvh

Niels Elmholt
Logget

waleed

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 318
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #1 Dato: Marts 06, 2012, 12:54:12 pm »

Rigtig godt indlæg Niels!

Jeg vil gerne hjælpe med det grafiske hvis nogen skulle få brug for det.
Indkøb af papir, materialer så som lak mv. og trykning kan i så selv stå for.
Jeg kan levere filer i JPG, PDF eller andet format efter ønske.


waleed
Logget
GOD DAMN IT!

borntobewild

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 101
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #2 Dato: Marts 06, 2012, 13:06:50 pm »

virkelig imponerende  :o Det ser sgu godt ud!
Logget

Jesper

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.104
  • If you se me running try to keep up.
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #3 Dato: Marts 06, 2012, 17:24:17 pm »

ja super flotte Decals og biler for den sags skyld.
Hvor fine decal kan man lave her tænker jeg på decals til figurer i 1:35 så som SS mærker til jakkekraven
 Tænker lidt på sådan nogle som man kan se på dette link
http://www.archertransfers.com/FG35058.html

Jesper
Logget
Because you get a kick out of it !!
I reject reality and substitute my own !!
Fredericia Jylland Danmark

Allan F1 Nielsen

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 373
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #4 Dato: Marts 06, 2012, 17:34:25 pm »

Tak for et virkeligt guld indlæg :) :) :). Dem måtte der gerne være mange flere af.
Logget
Mvh
Allan F1 Nielsen

waleed

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 318
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #5 Dato: Marts 06, 2012, 17:42:25 pm »

Jesper!

Jeg vil mene det kan lade sig gøre afhængig af hvor god en printer du har
og hvilken kvalitet den oprindelige fil har, som du printer fra.

Se evt. afsnittet "papiret" mht. printer, kvalitet, hvordan m.v.

Min erfaring med print er, jo bedre kvalitet originalfilen har
(eks. jpg opløsningen er) jo bedre print (skarphed) får du.
Til eksempel ville jeg forsøge mig med et "billede" der er dobbelt så stort
som det ønskede. Når det så er skaleret til det halve, gør du skarpheden i
billedet endnu skarpere.


waleed
« Senest Redigeret: Marts 06, 2012, 17:48:08 pm af waleed »
Logget
GOD DAMN IT!

Jesper

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.104
  • If you se me running try to keep up.
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #6 Dato: Marts 06, 2012, 18:45:06 pm »

Tak for det Weleed men at sidde mig til at lave sådan noget med billeder vil være som at sidde to akademiker til at sætte spær på et hus  ;) har ingen ide om hvordan man skal gribe det an.

Jesper
Logget
Because you get a kick out of it !!
I reject reality and substitute my own !!
Fredericia Jylland Danmark

Henrik Stæhr

  • Lettere øvet
  • **
  • Indlæg: 75
  • Næstved
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #7 Dato: Marts 06, 2012, 19:35:04 pm »

Tak for et godt indlæg.

/Henrik
Logget

waleed

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 318
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #8 Dato: Marts 06, 2012, 20:48:31 pm »

Jespar! Wa' er det for en måde at skrive Waleed på  ;D

Mht. printere... Spørg den lokale forhandler om kvaliteten af print,
hvad den kan osv. Hvis de kan printe billeder fra et digi-kamera
i en fornuftig kvalitet, kan de også printe decals  ;)

De fleste printere leveres med 4 separate tonerpatroner, C-M-Y og sort.
Niels, hvad er der i den femte?


waleed
Logget
GOD DAMN IT!

Neckcheese

  • Gæst
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #9 Dato: Marts 06, 2012, 21:11:23 pm »

Der er to sorte - en "almindelig" til daglig brug og en sort i "foto-kvalitet" som bruges til billeder med mere, der skrives ud i høj opløsning.

Jeg havde på et tidspunkt en printer uden den sorte "foto" patron og der var jeg ikke tilfreds med kvaliteten.

Så kik efter printere, der har den ekstra sorte patron - de er ikke voldsomt dyre, kun de originale patroner :-(

mvh  Niels Elmholt
Logget

waleed

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 318
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #10 Dato: Marts 06, 2012, 21:32:55 pm »

Tak for svar Niels!

Troede lige et kort øjeblik det evt. var hvid... men så er der jo ingen
grund til hvid decalark  8)

Endnu engang rigtig godt indlæg og samtidig beklager jeg min indblanding,
ikke et forsøg på at "hijacke" tråden.


Venligste hilsner

waleed
Logget
GOD DAMN IT!

Neckcheese

  • Gæst
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #11 Dato: Marts 06, 2012, 21:48:05 pm »

Helt OK, Waleed :-)

mvh Niels Elmholt
Logget

Jesper

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.104
  • If you se me running try to keep up.
    • E-mail
Sv: Hjemmelavede decals på inkjet printer
« Svar #12 Dato: Marts 06, 2012, 22:06:41 pm »

Jespar! Wa' er det for en måde at skrive Waleed på  ;D

waleed

Sorry  ;)
Logget
Because you get a kick out of it !!
I reject reality and substitute my own !!
Fredericia Jylland Danmark