Nu har Danmark desværre ikke en landsdækkende modelbygnings organisation, hvor man kan søge støtte og hjælp til at starte lokale modelbygningsklubber.
Det er synd, da jeg tror, der er mange modelbyggere derude, som søger et brugbart fællesskab.
Jeg kender til mange steder i Danmark, hvor en 2-4 mand mødes privat og hygge bygger, f.eks Skive, Viborg, Ålborg, Silkeborg, Randers, Frederiks, Karup, Jelling, Vejle, Horsens, Fredericia, Brennerup, Odense og sikkert flere steder.
Som vist tit her på DMB, har vi i Århus, de sidste tre år, holdt månedlige "Hygge-bygge-møder". Formålet med dem har bl.a været:
- at udvikle og styrke et godt forhold blandt modelbyggere
- at videregive erfaringer og viden
- at orientere om nye materialer og tekniske hjælpemidler
- og så selvfølgelig hygge os med ligesindede
I starten havde vi et medlem, der kunne skaffe os adgang til en skole, da på gældende medlem blev syg, stod vi en kortere overgang uden lokaler. Senere har et andet medlem så kunne skaffe os adgang til kantinen på dennes arbejdsplads.
På trods af de lange afstande og den dårlige offentlige transport her i provinsen og det at folk ikke kender hinanden, har vi alligevel haft en kontinuelig medlemsfremgang.
Vi er dog lidt bekymret for at vores medlem trækker lidt for hårde veksler på den goodwill, han nyder på sin arbejdsplads. Og det kræver jo også at han skal være til stede hver gang. Dette var også gældende, da vi var på skolen. Der skulle ham med nøglen være der hver gang.
Det er lidt for usikkert og for stort et pres at lægge på en enkelt person og derfor beslutter vi at lave Aarhus Modelbyggeklub om til en forening, under folkeoplysningsloven.
Det, at vi kommer under folkeoplysningsloven, gør, at vi kan få adgang til at låne lokaler, f.eks på en af kommunens mange skoler.
Selvfølgelig stilles der krav til en forening under Folke oplysnings loven, jeg nævner her nogle stykker:
- Der skal være mimimum 5 betalende medlemmer
- Der skal være nedskrevne vedtægter
- Foreningen skal være demokratisk
- Der skal være en demokratisk valgt bestyrelse
- Der skal afholdes en årlig general forsamling
Vedtægter er en ting, noget andet er hvad der skaber en succesfuld
forening. Jeg har spurgt mig lidt frem blandt nogle af dem, der
kommer til byggemøderne i Århus
Her er nogle af de ting folk nævnte:
-Super hyggeligt
-Stor imødekommenhed, man føler sig velkommen
-Hjælpsomhed
-Folk holder ikke kortene ind til kroppen og er ikke bange for at dele erfaringer
-Glæde
Og min absolutte favorit:
"Det er noget der skal opleves"
Sidder der folk rundt i landet, som gerne vil i gang, men mangler
et sted at samles, så skal i være velkommen til at kontakte mig.
Jeg stiller gerne op med hjælp og vejledning og gode råd.
Hold jer ikke tilbage, skriv efter mit tlf eller skriv en mail til:
bohermansen@gmail.com
Bo
[vedhæftning slettet af admin]