Henrik Nielsen:
”…. Er hjørne stolperne så sat en smule skævt så blomsterpinden spænder eller er det bare et tight fit i hullerne som holder pindene på plads? Måske man skulle lave en selv...” Ja, hullerne til ”hjørnestolperne” blev boret på frihånd, så de sidder en smule skævt. Det er ikke tilsigtet, men det har ikke nogen betydning, da det er blomsterpinden og de to gummibånd, der holder tingene på plads. Hjørnestolperne skal ikke nødvendigvis limes fast til bundpladen. Alle dele kan samles uden lim. Det er i så fald nemt at adskille jiggen, så den ikke fylder noget særligt under opbevaring.
Det er ret afgørende, at gummibåndene hverken er for korte eller lange, da stramheden ikke må være for voldsom. Derfor kan det være nødvendigt at forlænge gummibånd og gensamle enderne med CA-lim, der holder udmærket på gummibånd. For nylig fandt jeg i brugsen en æske Homework gummibånd. I æsken findes gummibånd af forskellig længde, hvilket er en fordel.
Kulfiber-stænger er det bedste materiale til ”hjørnestolper”, da det skal være glat og hårdt, så blomsterpinden ubesværet kan skubbes trinløst op eller ned. Ståltråd (pianotråd) kan formentlig også bruges, men det har jeg ikke prøvet.
Det har indtil nu været umuligt for mig at genfinde det pågældende websted, hvorfra jeg i sin tid fik idéen til ”blomsterpind-gummibånd” jiggen. Men det er nok snart 10 år siden, så der sker vel altid ændringer på nettet. Nu er det mest Aeroclub’s biplan-jig eller efterligninger (alle med stilleskruer), der dukker op ved at google biplane modeling eller biplan jig. Hannants lagerfører ikke Aeroclub’ produkter. Fabrikatet findes, men alle ”hylder” er tomme, så Aeroclub er tilsyneladende er ophørt. Nedenfor anføres række billeder, der forklarer mere end mange ord.
Fit before glueOve
Den typiske Aeroclub-jig med stilleskruer findes i flere udgaver eller efterligninger.
Her er en meget smart løsning - med gummibånd, men uden stilleskruer.
Modificeret Aeroclub-jig - med kreativ anvendelse af gummibånd.
Brugsen forhandler Homework gummibånd. Æsken indeholder forskellige længder af gummibånd.