Danske Modelbyggere Forum

  • September 28, 2023, 12:42:06 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges  (Læst 2600 gange)

Ronny73

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 8
jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Dato: September 12, 2016, 12:36:20 pm »

Hej. jeg er ny her, det meste af min tid bruger jeg ved vandet, ud og sejle lidt i min jolle, og bare generelt for at være sammen med gutterne. dette er jo ikke noget ved om vinteren, så jeg føler virkelig vinteren varer evigt.

jeg har altid drømt om at få en hytte ved vandet, det for jeg sku ikke råd til :-) derfor tanken om at bygge en model udgave

så det jeg søger er råd til materialer, og gerne hvor det købes. jeg er helt grøn i denne hobby verden.

jeg vil gerne lave det af træ. ikke ispinde. tænker mere om man kan få nogle lister både runde og flade. noget materiale der kan tåle at blive hamret små søm i, gider ikke lim, med mindre det ikke kan undgåes. ligeledes overvejer jeg at lave møbler til hytten, feks stole har jeg tænkt man kan skære ud af en stump at en stolpe. men hvilken træ art kan tåle man saver det ud så stole bene feks er 3mm tykke ?

hvis det bliver til noget, overvejer jeg der skal en veranda og lidt have til. hvis jeg går helt amok skal der også en smule "vand" og en bådebro til

så generelt tips og tricks i forbindelse med bygning af dette, og hvilke forhandlere man kan stole på og har fine priser
Logget

runcare

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 653
    • E-mail
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #1 Dato: September 12, 2016, 20:56:37 pm »

Først og fremmest skal du gøre overvejelser om hvilken skala du vil lave din hytte i. Når du foretrækker at hamre fremfor lime, vil jeg anbefale dig at holde dig til skala 1/12 eller 1/25, som er de skalaer folk som bygger deres egne dukkehuse, laves i. Butikker med det tilbehør til gør-det-selv modelhusbyggere, finder du nemmest ved at søge på nettet. De er generelt spredt godt rundt i landet, men der holdes udstillingsmesser flere steder i landet i årets løb, hvor du kan hente masser af inspiration. Her på Sjælland, hvor jeg bor, er det i Farum i starten af maj, med udstillere fra ind - og udland.

Flade og evt. runde trælister kan du godt finde hos f.eks. Stoppel Hobby i Kbh. Han har et rimeligt sortiment. Ellers prøv at kontakte www.modelskibet.dk i Ølstykke/Værebro. Han har nogle specielle syntetiske materialer, samt forskellige træsorter, velegnet til at save og bore i. Tror han vil kunne vejlede dig bedre. Hvor i landet bor du selv?

Hvad har du tænkt der skulle være i haven? Der findes masser af sofistikerede materialer, men hvis det skal holdes inde for et begrænset budget, kan mange af de strømaterialer, som byggere af modeljernbaner bruger, være ok. Som f.eks. statisk græs og tørret lav (buske
 o.a.). Havvand; - afhængigt om det skal være rolig havoverflade eller med skumsprøjt: lak eller et støbemedie som klar polyesterresin,
 som er et sundshedsskadeligt kemikalie, jeg ikke vil anbefale dig at bruge som novice, før du har prøvet dig med andre metoder.
Tidligere brugtes også støbegibs, ofte formet med hænderne inden det størknede, og farvelagt bagefter. Men der er kommet andre og lettere materialer til siden da.

Forhandlere man kan stole på; tja - her i DK er der ikke så mange med egen butik tilbage, som vi måtte ønske. Og brodne kar findes i alle brancher. Fine priser kan være subjektivt - det er hvad du lægger i det. Prøv dig frem og gør dine egne erfaringer - det er det bedste råd, jeg kan give.

Pøj-pøj       
Logget

Ronny73

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 8
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #2 Dato: September 12, 2016, 21:55:03 pm »

Hej Rune, tak for dit uddybende svar  :)

scala kan jeg ikke bygge efter, mig om præsision/udregning, hmm er ikke så gode venner. jeg er 100% nybegynder. så jeg tænker jeg vil bygge hytten som ca 1 a4 ark papir, måske lidt større. da du nævner det med skala, betyder det størrelsen skal være større en det, før man kan bruge en lille hammer og små søm eller stifter ?
jeg håbede lidt at undgå for meget google relateret butikker ved at spørge her, af samme grund som du selv nævner, brodne kar prøver jeg at undgå :-)

jeg bor i Sønderborg, jeg prøver at tjekke de 2 hjemmesider, tak :-)

i haven skal der være græs, nogle træ. muligvis 1 hænge køje i mellem 2 af dem. hænge køjen er vel nem at lave selv. muligvis 1 bål plads med et par sidde pladser. længere er jeg ikke nået tanke mæsigt med haven, og vandet skal være hav blik, altså helt stille vand 0 m/s

med fine priser mener jeg, der hvor i garvede byggere vil ligge jeres penge. for man anbefaler ikke medmindre man mener man for god valuta for pengene. så der selvfølgelig forskellige kvaliteter. jeg vil have noget man ikke fortryder, altså god kvalitet i forhold til prisen
Logget

Ronny73

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 8
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #3 Dato: September 14, 2016, 18:18:34 pm »

har jeg lagt tråden under forkert katogori ? eller er der bare ikke mange der model bygger sådan noget ? jeg havde håbet på der var nogle der havde erfaringer med noget lign der ville dele dem :-)

jeg kunne også være int i at købe nogle bygge materialer til hytten, så længe det kan sendes
« Senest Redigeret: September 14, 2016, 18:20:21 pm af Ronny73 »
Logget

runcare

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 653
    • E-mail
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #4 Dato: September 14, 2016, 19:14:00 pm »

Kategorien er såmænd ikke forkert - nok nærmere sitet. De fleste (formoder jeg) herinde bygger i plast. Træ bruger vi hovedsageligt hvis
vi laver noget der skal være mere dioramaorienteret, som f.eks. en lille bro i et landskab. Mht. til størrelsen af bygningen: jo mindre, des sværere bliver det for dig at holde på små stiftsøm, med mindre du bruger special værktøj. Har hørt om modeljernbanebyggere, der laver deres egne spor med små stifter, som skal forestille de jernnagler som blev brugt, da jernbanerne blev langt tværs over USA.

Jeg nævnte nu kun en hjemmeside. Selv om Stoppel Hobby, også har hjemmeside, er den dårligt opdateret. Besøg i butikken, giver et mere sandfærdigt billed.

Igen; IRL Hobby butikker for mænd og barnlige sjæle er der ikke mange af tilbage herhjemme - nettet har overtaget de fleste. :(

Et godt råd: hold dig fra Dremel - gå efter Proxxon. Det er tysk kvalitet, som det er nemmere at få reservedele til. Forhandles bla. af Bauhaus, som i nogle butikker fører fuldt sortiment :)   
Logget

Ronny73

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 8
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #5 Dato: September 14, 2016, 19:36:53 pm »

hej igen Rune. kender du et site mere egnet til det jeg søger ?

ang proxxon, det har jeg kikket på, men de hjemmesider jeg har fundet har ikke nær så mange påsatser og andre styrings hjælpe midler. jeg vil helst købe en større samlet pakke, der er stor besparelse ved, det kunne jeg ikke finde til proxxon hvor handler du/i sådane ting ? hvad kan du ikke lide ved dremel ? jeg har haft dremel for ca 6 år siden, det virkede super, jeg har så ikke noget at sammenligne med skal der siges.

jeg bor i Sønderborg, ingen bil. og der tror jeg davidsen er den eneste butik i nærheden der sælger dremel, men hvor langt jeg skal rejse for proxxon ved jeg ikke, men de fleste shops sender jo :-)

EDIT så først nu du køber i bauhouse. jeg tjekker dem lige :-)
Logget

J:J

  • Global Moderator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 849
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #6 Dato: September 18, 2016, 23:47:43 pm »

Hej Ronny73

Som jeg læser, hvad du skriver, har du et godt indre billede af den hytte, du gerne vil bygge. Da du ikke binder dig til nogen skala, er du på én gang let og svær at rådgive, fordi det både giver muligheder og begrænsninger. En af begrænsningerne er, at du er svær at pege i en retning for dem, der ved en masse om, hvad der findes i f.eks. 1/35. En af mulighederne - som for mig at se er en stor frihed - er at undersøge, hvilke tilgængelige materialer der bedst kan indfri dine ønsker, både i henhold til dine forestillinger og med henvisning til, at du helst ikke vil lime.

På den baggrund vil jeg foreslå dig at hoppe på toget til Kolding og besøge Designskolens butik Archi Tegn, som har mange slags modelbygningsmaterialer og forskelligt værktøj. Det kan give dig et indtryk af dine muligheder, og på den måde kan du lave en mere detaljeret, konkret plan, som det vil være nemmere for andre at vejlede ud fra.

Jeg forstår godt, at du brænder efter at komme i gang med dit projekt, og at du derfor er utålmodig efter at få vejledning, men som jeg kender dette forum og lignende fora, bør du væbne dig med tålmodighed. Det er vidt forskelligt, hvor tit vi brugere logger på, så der kan gå nogen tid mellem, at de, der ved lige dét, du efterspørger, tjekker ind. Sådan er det vist bare.

/ J:J

« Senest Redigeret: September 19, 2016, 08:13:51 am af J:J »
Logget

Carsten

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 855
  • Køge/Tureby
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #7 Dato: September 19, 2016, 10:16:29 am »

Dit projekt er udenfor min komfortzone, men jeg fandt et par tråde der måske kan inspirere/hjælpe på vej her på forum:
http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/index.php?topic=5836.0 og
http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/index.php?topic=5077.0 og her
http://www.danskemodelbyggere.dk/forum/index.php?topic=3141.0
Logget

runcare

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 653
    • E-mail
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #8 Dato: September 23, 2016, 15:12:26 pm »

Hej Ronny73

Jeg har ikke specielt noget imod Dremel som produkt. Problemet ligger i at få reservedele til deres maskiner, hjem til DK. Ud fra hvad jeg har hørt gider amerikanerne nemlig ikke sende dem hertil; vi er kommercielt ganske enkelt et for lille marked, til det kan svare sig for dem!

Velsagtens også grunden til at jeg aldrig har set ret meget andet end deres boremaskiner med et større tilbehørsudvalg, som kunne købes som gavesæt. Løse reservedele mindes jeg ikke at have faldet over, i f.eks. min lokale Silvan butik, som typisk forhandlede dem en overgang.
Logget

Flemming Hansen

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 662
    • International Plastic Modellers Society Denmark
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #9 Dato: September 23, 2016, 18:31:45 pm »

Hej Ronny73

Jeg har ikke specielt noget imod Dremel som produkt. Problemet ligger i at få reservedele til deres maskiner, hjem til DK. Ud fra hvad jeg har hørt gider amerikanerne nemlig ikke sende dem hertil; vi er kommercielt ganske enkelt et for lille marked, til det kan svare sig for dem!

Velsagtens også grunden til at jeg aldrig har set ret meget andet end deres boremaskiner med et større tilbehørsudvalg, som kunne købes som gavesæt. Løse reservedele mindes jeg ikke at have faldet over, i f.eks. min lokale Silvan butik, som typisk forhandlede dem en overgang.

Det fulde Dremel (Og Proxxon) udvalg kan købes i Bauhaus - i hvert fald den der ligger i Glostrup.

mvh

Flemming
Logget

runcare

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 653
    • E-mail
Sv: jeg vil bygge en lille model hytte. tips søges
« Svar #10 Dato: September 26, 2016, 20:22:19 pm »

Så vil jeg da håbe at Ronny også har adgang til det fulde program, fra begge mærker, i det sønderjyske :)
Logget