Tak for inputs, dejligt mange svar

Liquid Gravity fra Deluxe Materials ser lovende ud, men de skriver ikke hvad det består af - kun at det er "non toxic", hvilket får mig til at mistænke at det ikke er bly, men hvad mon det så er?
Jeg vil helst bruge bly eller et andet materiale med høj massefylde. Skruer, søm, møtrikker og lignende har jeg overvejet, men de fylder ofte for meget i forhold til deres vægt - jeg bygger 1/72 og 1/144, så det er tit begrænset hvor meget plads, der er til rådighed inde i flyets næse.
Jeg har også nogle gamle blyhagl til et luftgevær liggende, men de er hule og relativt store, så de duer ikke rigtigt - med mindre jeg banker dem flade eller findeler dem selvfølgelig.
Jeg vil prøve at bestille Liquid Gravity og teste det, prisen på GBP 9,50 er jo til at overkomme.
Almindelig hvid snedkerlim er i øvrigt uovertruffent til at fæstne vægten inde i kroppen, men kan selvfølgelig være lidt svært at styre. Dette kan dog nemt klares ved at indbygge nogle "vægge" til holde det hele på plads, mens limen hærder.
mvh
Michael