Hej alle
I skrivende stund er jeg ny her på forummet, og ved at kigge lidt rundt her under skibe kan jeg se, at der ind i mellem dukker en TRÆ-skibs"tosse" op - som jeg selv!

Det er tydeligt at forum primært er lagt an på at der bygges i plastic, og det gør jeg da også selv. MEN - det findes altså en anden verden end skibe lavet af/i plast.
Selv har jeg gennem en del år bygget modeller af gamle, danske sejlskibe. De er bygget fra bunden - ikke ud fra et byggesæt, men ud fra Christian Nielsens fine bog "Danske bådtyper". I den er der beskrevet en hel del gamle danske skibe, som CN i sin rejste rundt og foretog opmålinger på. Disse opmålinger har resulteret i bl.a. spanterids og stregtegninger, og med dem er det muligt at bygge disse skibe i model.
Jeg gør så det, at jeg bygger skibene med fjernstyring - hvilket kan gøre det til noget af en udfordring at sejle dem, når det er en model uden motor, men kun drevet frem via sejl.

Er der flere her, der har det som jeg; at man kan lide at bygge skibe - BÅDE i plast og i træ? Hvis ja - så lad mig høre fra jer? Jeg vil snarest oprette et galleri, hvor jeg viser et par af mine både.
Seneste: Jeg har lagt en hel del billeder fra byggeprocessen ind i mit galleri.

Mvh
Steen