Flot diorama som du må have lagt meget arbejde i!
Da der ikke er så mange tilbage der kan fortælle os hvordan der så ud, så er vi nødt til at kikke foto's fra den krig for at vide det og det er internettet godt fyldt med.
Prøv evt. at google
WWI trenches billeder eller kikke i
Danskere på Vestfronten 1914 1918 af Claus Bundgård Christensen - der er fotos af både tyske og allierede skyttegrave og stillinger. Der var ikke pænt.
Som Stormer skriver er der for pænt i skyttegraven - når landskabet ser ud som det gør ville jeg forvente at skyttegraven bærer præg af det.
Den er blevet ramt af artilleri- og håndgranater og skader er blevet udbedret.
MG-stillingen vil være mere udbygget med bedre dækning - sandsække, træ, jord eller en kombination og måske en panserplade som frontdække.
Stiger eller "hylder" eller trin i væggen der vender mod fjenden, så soldaterne har mulighed for at kravle lidt op og afgive skud men stadig være i dækning.
Skyttegravsperiskoper mangler - det var livsfarligt at stikke hovedet op over kanten så løse periskoper eller periskoper bygget sammen med en riffel der kunne betjenes nede fra sikkerhed blev flikket sammen.
Mange fotos bærer præg af de forhånden værende søms princip - alt der kunne sankes blev anvendt og de lignede sjældent de idealbilleder af en skyttegrav som findes og som ofte bruges til at rekonstruere en sådan.

Det kommer selvfølgelig også an på hvilken linje du viser - forreste linje var ofte pløjet op af artilleri og svær at få dækning i. De bagved liggende linjer af bedre standard da de ikke var så ødelagte.