Jo, jeg kan da fortælle lidt om hvordan jeg lavede den sidste (Mosquito) propel.
Som udgangspunkt så er jeg endnu ikke faldet over fotos af propeller der har været særligt slidte, men det er jo lidt smag og behag hvor meget man vil 'weather' sin model.
Jeg starter altid med at grundmale propellen med metal (aluminum) og så arbejde videre derfra.
Man kan anvende hårspray eller et produkt som 'worn effects' hvis man gerne vil have et meget slidt resultat.
Men uanset så man 'aktiverer' man overflademalingen med en fugtig pensel og kan på den måde få et slidt resultat.
For at få et mere 'brugt' udtryk af overfladen, bruger jeg desuden salt og forskellige toner af den farve jeg maler med, for at undgå en ensartet sort propel.
Dette nærbillede af Mosquito'ens propel viser forhåbentligt lidt om hvad disse teknikker giver af resultat...
