Jamen så vil jeg da gå i krig med anden del:
Lørdag morgen, den 10. november kl. 9.00 havde IPMS medlemmer igen forrang før andre kunne få lov til at komme ind. Der var først offentlig adgang fra kl. 10.00. Og der var med det samme lange køer både i IPMS køen og ved den almindelige indgang. Der blev meget hurtigt en hektisk stemning, a'la udsalg i Salling.

Men jeg fik sneget mig ind fra bagsiden inden det hele blev lukket af.
Det var meget svært at overskue, hvor hvad var, også selvom jeg havde kort over de tre haller.
Så jeg besluttede at stile direkte mod Wingnut Wings standen, jeg kunne lige så godt få sagt tak for sidst og få et kig på den meget hypede nye Lancaster i skala 1:32. Det lykkedes at komme tæt på og få et kig på den...


Ja den er fantasisk men også temmelig intimiderende, jeg manglede stadig at få set HK Model udgave, men det var tydeligt at detaljeringsgraden er overvældende. Richard fra WNW forklarede hvor meget ekstra computerkraft der kræver at lave den slags 3D modelerng. De er hele tiden på randen af at computerne crasher, så meget kræver det af polygoner at lave stretched skin og positive nitter. Jeg var ikke helt overbevist om den meget omtalte 'oilcanning' eller stretched skin approach, den endelige dom kan vist først fældes når vi får en malet model at se...
Så jeg begyndte at tage en rundtur, for ligesom at få lidt styr på hvor de forskellige stande var. Og det hele var blandet godt sammen, med de handlende langs med ydervæggene i alle tre haller og så de forskellige SIG'er (Special Interest Groups) og IPMS klubbers stande i midten af hallerne.
Så jeg kom en tur rundt langs ydervæggene i alle tre haller, og de er der allesammen, modelproducenter, aftermarketproducenter og modelforretninger især de britiske man jo kender fra nettet, Hannants, osv...
Jeg syntes det hele er meget overvældende og det er altsammen lidt voldomt, så jeg begynder at lede efter HK Models stand, for også at få et kig på 'konkurrentens model af Lancasteren.

Her møder jeg gamle kendinge fra Large Scale Models, James Hatch fra england (han prøvebygger mange af de nye modeller efterhåndet som de udkommer og mange af hans værker kan ses i de forskellige modelbygge magasiner), Jeroen Peters og Cees Broere fra Holland. Det er fedt at møde dem 'for real' og vi får en god snak om det her nye fænomen med 'større er bedre', eller er det? Jeg får en lang snak med Cees, der ud over at være på de to Large Scale forummer, også er involveret i at genfinde vragene af fly og finde savnede flybesætninger og give dem tilbage til deres familer. Men også i bygning af flyreplika'er til museer. Vildt spændende at høre om og vi beslutter at vi må holde kontakten på forummerne.
Ja og så får jeg jo altså også set HK Models Lancaster, og den er også udmærket, og har nogenlunde den samme detaljeringsgrad som jeg allerede kender fra B-25J Mitchell og Mosquitoen, fint for de fleste, med mulighed for lave ekstra detaljering hvis man har lyst til det. Overfladen er gennemført med overlappende paneler og nitter men altså uden 'oilcanning'. Godt 800 dele. Men som allerede nævnt, er Wingnuts Lancaster 'nuts' og jeg vil tro de fleste vil komme på bedre tanker når de ser hvor voldsomt det er. Samtidig er begge modeller af Lancasterne 'enorme' jeg aner simpelt hen ikke hvor jeg skulle gøre af én. Det er skræmmende!!!



Efter besøget hos HK Models tøffer jeg lidt rundt igen, mens der kommer flere og flere ind i hallerne.
Kl. 10 kommer der endnu en 'bølge' da messen bliver åbnet for offentligheden.
Jeg står og 'savler' lidt ved Zoukei-Mura's stand, man skal da være et skarn for ikke at have lyst til at gå i krig med et af deres fantastiske modeller, på et eller andet tidspunkt, men jeg behersker mig og nøjes med at kigge. De har endnu ikke udgivet noget jeg ikke kan stå for, men det kommer der nok en dag!

Så ved ellevetiden begynder jeg egentlig allerede at få nok af 'gedemarkedet'. Jeg ved også at konkurrence
området vil blive lukket ved halv tolv tiden indtil 15, så jeg tager en hurtig beslutning og vælger at forlade det hele og i stedet tage ud at besøge RAF museet i Cosford, der kun ligger 10-15 minutters kørsel fra Telford.
RAF Cosford: Der er fri adgang til museet, man betaler kun lidt for at parkere. Cosford har en hovedbygning med café og en stor hangar med temaet 'Cold War' med mange britiske fly fra efterkrigstiden frem til idag.

Ved siden áf er der endnu to hangarer, den ene indeholder britiske fly, inkl. nogle interessante prototyper der er bevaret...

Til sidst kommer jeg til den tredje hangar og her må jeg bare sige wow! Her er en samling nogle af de mest ikoniske fly fra anden verdenskrig. Også et par stykker fra første verdenskrig. Men en meget flot Spitfire Mk I og en Hurricane efterfulgt af en smukt kulsort Boulton Paul Defiant og en Gloster Gladiator.

Og så... Wow igen, en Messerschmidt Bf 109G-2 Trop, en af mine favoriter...

en FW 190...

Ju 88 natjager...

Og det fortsætter...

Me 410.. en Mosquito natjager...

Fieseler Storch

Me 262 og Me 163...


Det er klart at jeg ikke kan løsrive mig lige med det samme, jeg er bare nødt til at have det hele med.
Og jeg skal også have taget billeder af det hele.
Med tiden bliver jeg vel også nødt til at vende tilbage til messen i Telford, men den der hangar 2 det var
virkelig en af de store oplevelser på turen.
Udenfor møder jeg også en gammel kending...

Ja er det ikke sjovt, en af vores danske PBY-6A Catalina.
Tilbage i Telford, fortsætter jeg hvor jeg slap. Jeg har fået lidt bedre 'landkending' og kan bedre finde rundt.
Næste stand jeg skal kigge nærmere på er HPH's. De har et begrænset antal af deres nye C-47/DC-3 i 1:32
resin sæt med til en fordelagtig messe pris til kun 600 pund! Jeg ved godt at pundet ikke er så stærkt som
det har været, meeen godt 5000,- bobs for en resin model der trækker tænderne ud når den skal bygges, Men den er ligeså flot detaljeret som Catalinaen var/er, der mangler ikke noget, photoetch, hele baduljen, alt er med, meeen... Det bliver et nej tak herfra!

Airfix har også annonceret en nyhed, og den bliver frigivet under stor ståhej, vi er vel i england...

En F6F Hellcat i skala 1:24, en amerikaner, nå ja den blev også anvendt af den engelske flåde som Mk I & II..
Men den er meget flot 'toolet'. Ligesom Hawker Typhoon, er den lavet med 'stretched skin' effect og meget overbevisende endda. Måske fungerer det kun for alvor i den store skala?



Jeg får snakket med flere 'artsfæller' og jeg har endnu ikke brugt en krone på messen, der er simpelt for meget
at holde øje med og se.
Nu er konkurrencen så blevet åbnet igen, efter at dommerne har haft fred og ro til at kigge på modellerne i de mange, mange klasser, så 'der er faldet' dom. Og jeg må tage til takke med at have været med, og have fået en stor oplevelse. Umiddelbart er der nogle ganske få vindere som man ikke kan sætte en finger på, de er virkelig flotte.
Men så begynder det langsomt at gå gå op for en, at det ikke er så ligetil endda. Der er nogle underlige vindere i nogle af klasserne, især sølv og bronze i armor diorama klassen er helt ude i tågen. Nogle meget flotte 1/35 dioramaer med køretøjer, figurer, træer, bygninger er blevet vraget til fordel for næsten usynlige 1:144 og 1:72 dioramaer? I de klasser, hvor jeg har modeller, ud over diorama klassen, har jeg ikke fået placeringer, men jeg kan
se at jeg ikke er langt væk, så det er ok.

En Heinkel He 111 cutaway opbygget af 15 forskellige byggesæt, imponerende!

Denne scratchbyggede flyvebåd var også ganske flot!
Det er diorama klassen jeg ikke helt kan få fatte meningen med. Guldmedaljen, kan ingen pille ved, det er meget flot lavet, det er et diorama af en ballon fra første verdenskrig...

Virkelig kreativt!
Jeg har noget sværere ved at se det fantastiske ved f.eks. bronze i diorama klassen...

Det er en klassisk 1/72 Airfix model med et meget velkendt motiv, hverken bemalingen eller dioramaet er særlig overbevisende lavet. En mands guld, en anden mands affald? Jeg kan bare ikke få øje på hvordan i alverden det skulle være bedre end f.eks. mit S.e.5a diorama som jeg har arbejdet på i flere år.
Det hører også med til historien, at da jeg har stillet mine modeller op, så kommer der en modelbygger med en
meget, meget stor kasse, med et diorama. En helt fantastisk model og diorama af en 1/72 Zeppelin Staaken.

Da jeg så dén, så var jeg sikker på at det ville være en af vinderne! Men heller ikke dette diorama blev præmieret.
Nå men man ku' jo ikke rigtigt gøre noget ved det. Jeg kunne trøste mig med at publikum stod på hovedet både lørdag og søndag, for at komme til at se og fotografere mine dioramaer. Der var der stor begejstring! Og mange opmuntrende bemærkninger.


Da jeg begav mig nedenunder igen, var reaktionen hos mange stor forbløffelse over mange af de udvalgte præmiemodtagere.
Da jeg kom hjem har jeg høfligt bedt IPMS UK forklare lidt om kriterierne for diorama klassen, fordi jeg kunne ikke begribe at mine dioramaer virkelig var så ringe. Men den gemmer vi lige til sidst i indlægget...
Der var jo en hel dag tilbage, anden dagen søndagen. Fortsættelse følger...