Udskriv

log ind eller registrér.
1 Time 1 dag 1 uge 1 måned Altid
Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde

[Brian Brodersen]

Det er  jo bare sådan det er  - det kan være der dukker mere op, der kan kaste lys over sagen

[Brian Brodersen]

Lette lastvogne 1946-50

Der blev indkøbet en del forskellige lastvogne. Bland de mest talrige var Bedford MW, Fordson WOT 2 og  Morris C8. I mindre antal var også Ford F15 og Chevrolet C15. Her tager vi lidt billeder af dem med almindelig lad. Der var mange forskellige specialopbygninger til vand, Radio, kompressorer osv. det må blive en anden gang

[Brian Brodersen]

3 ton lastvogne 1946-50

Der blev indkøbt mange forskellige engelske og canadiske 3 ton lastvogne. nogen i større antal end andre. De tre typer der i særdeleshed udgjorde transportkapaciteten var Fordson WOT 6, Bedford QL og Austin K5.  Den sidste typer er der ikke mange billeder af til trods for at arkivmaterialet kan dokumentere et stort antal.  Alle disse gik under navnet Lorry og mange tidligere soldater fra den tid husker bedre at de kørte i en Lorry end hvilket fabrikat det var.

[Brian Brodersen]

Humber Spejdervogn 1946- ca. 1955

Der blev indkøbt forskellige Panservogne til JDR og GHR's Panservognseskadroner.  Derudover fik Ingeniørregimentet også et antal. De typer der har været anvendt i Danmark er. Humber Spejdervogn mkII ( Der findes et enkelt billede af en mkI) Humber Panservogn mk IV, Staghound MkIII,  CT15 "Mosegris" Disse havde vi i stort antal.
Ingeniør regimentet havde nogle få Morris Spejdervogn mk II og AEC MkIII panservogne.

Vi starter med Humber spejdervogn mkII, som indgik i de lette panservognsdelinger med 2 stk pr deling samt 1 stk i den tunge deling. Mk II havde et større rat en mk I og derfor havde den en lille "udpsosning"  foran  kørerens vindspejl. Der findes en udmærket model af en Humber  i 1:35 fra Bronco. Det er dog en mk I så de nævnte ændring må man slev lave. De danske mærker i sættet er ikke helt rigtige, så der må man også selv lave nogen.

[Brian Brodersen]

Humber Panservogn mk IV
Humber Panservogn mk. IV indgik sammen med spejdervognen i de lette panservognsdelinger med 2 stk. Den var udrustet med en 37 mm kanon. enkelte havde en forstærkning langs siderne til motorrummet.  Hvis man orker kan man gå i gang med Broncos sæt med fuldt interiør. Ellers findes der også et par Resin klumper som kan give et udmærket resultat.

[Brian Brodersen]

Staghound Mk III

Den sidste type panservogn, som indgik i Panservognseskadronerne var den Tunge Staghound mk III. Staghounden var egentlig en amerikansk vogn, men den blev ikke antaget af det amerikanske forsvar. Det gjorde den til gengæld af  Commonwealth styrkerne og den blev brugt vidt omkring under krigen. Mk II  havde fået monteret en Crusader tårn og  havde en anden fået nogle andre materielkasser på siden, hvor mk I havde to ekstra tromler med brændstof.  Forsvaret havde 11-12 stk. Heri blandt  mindst 1 mk I som dog havde fået tårne afmonteret.  så indtil videre findes der ikke billeder af en dansk mk I med tårnet på. Som model kan man kaste sig i lag med enten Bronco eller Italeris sæt. Selv er jeg mest til Broncos, da jeg synes Italeris kasser ser forkerte ud, men det er jo en smagssag. Broncos danske mærker kan ikke bruges.

[Brian Brodersen]

Mosegris

Til at støtte panservognene havde man brug for fodfolk også kaldet panserskytter. Til dem indkøbte man CT15 Otter "Mosegrise. De var let pansrede Chevrolet lastbiler.
Typen gjorde også tjeneste ved telegrafenheder som radiokædevogn.  Mosegrisen er den panservognstype, som har gjort tjeneste i længst tid. Den kørte aktivt indtil M113 gjorde sit indtog omkring 1964 og herefter stor de på depot til midten af 1970'erne.
Den findes som model fra både Mirror og IBG. IBG's er nok lettest af gå til, men er lidt grov i det.

[Brian Brodersen]

Øvrige panservogne 1946-1950
Ud over de panservogne, som JDR og GHR modtog, fik Ingeniørregimentet også nogle få stykker. Indtil hærloven i 1951, bestod ingeniørregimentet både af ingeniør og telegrafenheder.
Jeg har allerede nævnt at Mosegrisen  blev anvendt som radiokædevogn.  Derudover  modtog hæren nogle få Morris mk II  panservogne og AEC mk III panservogne. Om de nogensinde har været reelt aktive vides ikke (endnu) men de var kun i tjeneste i nogen få år før de blev leveret tilbage. Morris mk II findes kun i model fra Cromwell Models. den findes som mk I fra Accurate Armour, men forskellen er at mk II er 4x4 og mk I er 4x2, så der er ikke så lige til.  AEC mk III findes fra Miniart.

[Brian Brodersen]

Panservogne på Cypern

Med udfasningen af Humber og Staghounds i midten af 1950' erne var det slut med "rigtige" panservogne indtil Mowag Eagle III blev indført. Dog lånte hæren  engelske Ferrets og Humber 1t PIG panservogne til FN styrkerne på Cypern fra 1964 til slutningen af 1960'erne. Vognene var engelsk indregistrerede men havde dansk flag, for at vise enhedens oprindelsesland. Sverige benyttede samme princip med deres Ferrets.
køretøjerne findes kun som resin modeller fra Accurate Armour i 1:35.

[Brian Brodersen]

Sherman M4A3E4

Efter Danmarks indtræden i NATO i 1949, åbnede der sig nye muligheder for at modtage materiel fra primært amerikanske, men også canadiske overskudslagre.  Mens man drøftede hvilken type kampvogn Vi kunne få fingre i, modtog vi 8 stk M4A3E8 Sherman kampvogne i oktober 1952. Vogne blev modtaget og klargjort i Skrydstrup, der på det tidspunkt stadig var hærens primære depot. Efter klargøring blev vognene sendt til Oksbøl. Vognene var underlagt PBS, Pansertroppernes befalingsmandsskole, som havde hjemme i Næstved. Skolen havde dog også Panserskolen i Oksbøl underlagt på det tidspunkt. I krigstid ville de 8 vogne indgå som en kampvognseskradron under   Jydske Dragonregiment. Vognene fik nr 1-8. dette var skrevet på siderne  af tårn, bog og på venstre side af hækken. Hvad man har skrevet med ved jeg ikke, men det har ikke været særligt holdbart. Enkelte, måske alle vogne har senere fået et PBS individ nummer.
Kendte numre er  59.851 (vogn 2?)59.854 (vogn 5) og 59.856 (vogn 7).  M4A3E4 var renoverede M4A3 Shermans. Ved  renoveringen havde de bevaret det oprindelige tårn til 75 mm kanonen, men der var indbygget den nye 76 mm kanon, som også har et meget længere løb. Ved renoveringen var man ikke særlig bevidste om hvilket tårn, der hørte til hvilken undervogn. derfor ses der både det tidlige tårn med svejst tillægspanser  (low bustle turret) og det senere high bustle turret med  indbygget "kindpanser" på højre side. Alle vogne havde hjælperluge og nye forstærkede beslag ved motorristene.

 så vidt jeg kan dømme ud fra de billeder jeg har. fordelte tårnene således

vogn 2,3,5 og 8 havde tillægspanser

vogn 1,4,6 og 7 havde "kindpanser

vil man bygge en model, må man ud og plukke fra forskellige  sæt, da E4 udgaven ikke findes.  Tasca/Asuka har nok de bedste modeller, hvor man kan få beslagene til motorristene med. Ellers kan et gammelt Tamiya sæt med en Formations "Odd ball" ombygning også bringe en langt.

[Jens]

Her er en række billeder af dansk Leopard 2 fra Afghanistan i 2008:



















Jens

[Brian Brodersen]

M32
Først i 1950'erne modtog vi en enkelt Sherman M32 Bjergningsvogn. Den henstod i lang tid på et depot i Aarhus, bla. fordi den ikke havde samme motor som M4A3 og vores M10 panserjagere. Man var tæt på at sende den retur, men da man ved JDR klagede over manglende bjærgningskapacitet til Centurion, blev den sendt til Holstebro omkring 1956. Her kørte den indtil slutningen af 1957/ begyndelsen af 1958, hvor den blev overført til GHR i Næstved, hvor den kørte sammen med M10 panserjagereskadronerne. Efter udfasning har den bla. været brugt som brandmål  ved pansernærbekæmpelse  og den har også fået ødelagt bunden (ved en sprængning?) Vogne blev til sidst fragtet til Oksbøl, hvor den i mange år stod udstillet i det fri.  PT er den i Nymindegab, hvor den nu sættes nødtørftigt i stand. så den kan indgå i Pansermuseets samling. Tasca/Asuka har udgivet M32 i model. De har udgivet to - den bedste til formålet er JGSDF udgave, som nærmest kan bygges dansk lige ud af æsken.

[Brian Brodersen]

M10 Panserjager
Vores M10 Panserjagere kom som våbenhjælp fra Canada og var udrustet med den engelske 17 pdr kanon. Ved ankomsten  havde de tillige canadiske Dry pin bælter, som krævede et andet drivhjul med flere  tænder end på en normalt Sherman drivhjul. Senere fik de fleste vogne amerikanske bælter.  Vogne indgik i begyndelsen ved 1. og 2. Panserjager Eskadron/GHR. Derudover var der et antal ved Panserskolen i Oksbøl. Mindst to af Panserskolens vogne fik fjernet tårnet, hvorefter de blev brugt som observatørvogne og til parader I start/midt 60'erne blev den ene eskadron overført til Fynske Livregiment. Opgaven var at de to eskadroner skulle kun beskyde skibstrafik i Storebælt fra begge sider. Vogne udgik først i 1979, da man ikke længere var sikker på at ammunitionen var driftssikker. Derfor er mange vogne stadig bevaret heraf 4-5 stykker i køreklar stand. Som Model kan man købe M10 fra Academy og AFV-Club begge vogne fra fordele og ulemper. Man kan også bruge undervognen Tamiyas nye M10, men skal så have et andet tårn.

[Brian Brodersen]

KVG M24 Chaffee

I slutningen af 1952/begyndelsen af 1953. Modtog vi de først M24 kamvogne i våbenhjælp. Vognene var "lette" kamvogne med en vægt på ca 18 ton. De var udrustet med en 75 mm kanon, et 2 stk 7,62 LMG og et 12,7 mm TMG. I dk indgik vognene i de ny opstillede opklaringseskadroner, som afløste panservognseskadronerne ved JDR og GHR. Der var to stk. pr. deling. Fra 196o blev der tillige opstillet en let kampvognseskadron ved Bornholmsværn. Til at begynde med var det personel fra de to panserregimenter, som bemandede eskadronen i 6 måneder af gangen. Vogne var meget pålidelige og da de var lette måtte de køre på offentlig vej, der er derfor et hav af billeder af dem. Omkring 1962/63 blev de afløst af M41. Ved BV skete skiftet i slut 60'erne Der er små forskelle på vognene som man skal holde øje med, hvis man vil bygge en specifik vogn. 1. Telefonen på højre bagskærm var ikke monteret på alle vogne fra begyndelsen, det blev de senere. Nogle vogne har en forstærkning ved transmissionen på boven og så det mest oplagte - de to bælte typer.Enkelte af JDR's vogne køret i begyndelsen med bælteskærmene på monteret. BV's vogne fik i midt 60'erne flytte forlygterne ud på skærmene. De hvide tal på tårnet var ved JDR og GHR  ens med de to sidste i vognens individnummer. Billedet af "102" er fra Panserskolen. BV's vogne fik senere et andet system, hvor nummeret var  vognens kaldetal på radioen. Der findes rigtig gode modeller af vognen fra både Bronco og AFV-Club. Italeri har også udgivet den, men selvom man kan få et hæderligt resultat, så er det klart den "dårligste"

[Ostermann]

Hejsa herinde
Jeg er meget interesseret i at finde et bestemt køretøjs historie. Det er min egen M151A1. Den har kørt i Forsvaret og jeg er rendt ind i en blindgyde hvad angår historik. Det kunne se ud som om den har kørt på FSNVÆR men jeg er ikke helt sikker. Dens løbenummer er 40.494.
Jeg håber en eller anden kan hjælpe med at løfte sløret lidt :-)

Hilsner fra Karsten i Kolding :-)
https://share.icloud.com/photos/0AbsU0Xfx5aNSehPUoGKn0TrA