Danske Modelbyggere Forum

  • November 29, 2023, 19:07:05 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: glatte samlinger  (Læst 6943 gange)

Bjarne

  • DMB-Udstiller
  • Bygger som en pro
  • *
  • Indlæg: 824
Sv: glatte samlinger
« Svar #15 Dato: Marts 05, 2010, 08:47:46 am »

Nikolaj,

Du vil måske med fordel kunne anskaffe dig et par gode "sanding sticks" (basalt set sandpapir på en fleksibel ispind). De fåes i flere "grits" og de fineste af disse har en polerende effekt, som gør det nemmere at vurdere, om en samling er lavet tilfredsstillende. Bl.a. Squadron laver et sæt med hele repertoiret fra grov til extrem fin: http://www.relishmodels.co.uk/index.php?target=products&mode=search&subcats=Y&type=extended&avail=Y&pshort=N&pfull=N&pname=Y&pkeywords=Y&cid=0&match=all&q=stick&x=4&y=11
Jeg vil næsten gætte på, Stoppel også har dem på lager uden dog at vide det.

MVH

Bjarne
« Senest Redigeret: Marts 05, 2010, 10:49:02 am af Bjarne »
Logget

nikolaj

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 946
  • 84 mm er det eneste der dur.
    • E-mail
Sv: glatte samlinger
« Svar #16 Dato: Marts 06, 2010, 19:56:33 pm »

Jeg var lige ind og kigge de er out of stock, men jeg spørger næste gang jeg er i stoppel, har ellers købt noget sandpapir i 400, så må vi se om det virker. Det flydende tamiya har ellers fungeret ok.
Logget

Kim

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 257
  • Lær godt! Byg vel!
Sv: glatte samlinger
« Svar #17 Dato: November 25, 2010, 15:05:37 pm »

Hej alle!

Kim her!

Jeg har også problemer med samlinger der bare ikke VIL forsvinde. Lige meget hvad jeg gør.

Ove’s procedure med barberbladet lyder spændende/interessant, men jeg har ikke helt forstået, hvordan limen placeres på bladet. Jeg forstår det sådan, at kroppen sættes sammen uden påføring af lim og at barberbladet derefter stikkes ned mellem halvdelene hvorved disse bliver spændt en lille smule fra hinanden. Men hvor påføres limen så? For enden af barberbladet eller på fladen af barberbladet?

Til Jens vil jeg gerne spørge: Hvad forstås ved ”Kapilærkraften”?

Spørgsmål til slibning af samlinger: Er det bedst at slibe på tværs af eller på langs af samlingen/fugen. Umiddelbart har jeg selv på fornemmelsen, at det bedste resultat opnås ved slibning på tværs. Men hvad siger ”profferne”?

”Tværslibning” klares jo fint hen over f.eks. samlingen på en flykrop. Men hvad med slibningerne inde ved f.eks. vingeroden? Eller ved haleplansroden?

Men nu har jeg da fået nogle input her, så jeg må en tur ned til Stoppel og se hvad de kan diske op med dernede.

Mvh Kim
Logget
Rigtige mænd (modelbyggere) lytter til tung langhåret rock, mens de sniffer lim, skærer i plastic og sjasker med maling. Det er ren syre mand.

ohc2008

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 324
  • 2730 Herlev
    • E-mail
Sv: glatte samlinger
« Svar #18 Dato: November 26, 2010, 12:26:59 pm »

Kim skriver:
Ove’s procedure med barberbladet lyder spændende/interessant, men jeg har ikke helt forstået, hvordan limen placeres på bladet. Jeg forstår det sådan, at kroppen sættes sammen uden påføring af lim og at barberbladet derefter stikkes ned mellem halvdelene hvorved disse bliver spændt en lille smule fra hinanden. Men hvor påføres limen så? For enden af barberbladet eller på fladen af barberbladet?

hej Kim!

Først samles kroppen og barberbladet anbringes i samlingen. Med barberbladet kan samlingen åbnes en smule, mens limen pensles på barberbladet, der således medvirker til at fordele den tyndtflydende lim. Er det en flykrop, limer jeg først ryggen. Når den er tør, limes undersiden. Når processen på den måde er todelt, er det hele nemmere at styre. Måske har du en gammel flymodel, du kan øve dig på.

Fit before glue
Ove
Logget

Kim

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 257
  • Lær godt! Byg vel!
Sv: glatte samlinger
« Svar #19 Dato: November 27, 2010, 03:22:01 am »

Hej Ove!

Kim her.

Tak for dit hurtige svar.

Nej. Jeg har ikke en gammel model jeg kan øve mig på. Så jeg har købt nogle eksemplarer af MIG-15 skala 1:72 fra Airfix.

En fantask fin lille model, hvor delene passer rigtigt godt sammen med hinanden og uden alt for mange krumspring, men hvor vi begyndere virkelig kan koncentrere os om at tilegne os ”Basic skills”, så som:

1)   Tilpasning, limning, fyldning og slibning til glatte/usynlige samlinger.
2)   Lakering. (Pensel og sprøjte) Både simpel og avanceret.
3)   Decals. Især her kan man virkelig træne med helt små mærker, som kun er 2-3 mm lange og knap 1 mm brede.

Man kan vælge enten russisk, ungarsk eller nordkoreansk layout.

Den russiske er den letteste at male. Derefter ungarsk og så til sidst Nordkoreansk.
Derimod er de fleste og mindste decals på den russiske udgave.

Så denne lille model har det hele. Stor tak til Airfix.

Kroppen er imidlertid kun omkring 10 cm lang. Så din metode kommer måske ikke rigtigt til sin ret her.

Men jeg har en B-52 liggende med en krop på ca. 60 cm længde. Så der vil jeg da prøve, når den tid kommer.

Jeg tænkte om, hvis det ikke er til for meget besvær, du kunne sende et billede af, hvordan du holder bladet og hvor på bladet du pensler limen.

Hav nu en god weekend og endnu en gang tak for dit svar.

Kim
Logget
Rigtige mænd (modelbyggere) lytter til tung langhåret rock, mens de sniffer lim, skærer i plastic og sjasker med maling. Det er ren syre mand.

Jens

  • Administrator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 5.011
    • amarc.dk
    • E-mail
Sv: glatte samlinger
« Svar #20 Dato: November 27, 2010, 20:39:14 pm »

Til Jens vil jeg gerne spørge: Hvad forstås ved ”Kapilærkraften”?

Spørgsmål til slibning af samlinger: Er det bedst at slibe på tværs af eller på langs af samlingen/fugen. Umiddelbart har jeg selv på fornemmelsen, at det bedste resultat opnås ved slibning på tværs. Men hvad siger ”profferne”?

Kapilærkraften er den kraft, der trækker væske enten ind i små rør (f.eks. ved blodprøver) eller hen langs to flader. Det lyder nok meget avanceret, end det er.

Jeg sliber altid på tværs eller skrå i forhold til en samling - i hvert fald i starten. Hvis jeg bruger det grove papir til at slibe med, afslutter jeg gerne med at slibe modsat med finere papir.

Jens
Logget
Jens Jensen
www.amarc.dk


Byg, som skal du dø i morgen, men køb, som skal du leve for evigt!

Kim

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 257
  • Lær godt! Byg vel!
Sv: glatte samlinger
« Svar #21 Dato: November 30, 2010, 23:18:37 pm »

Hej Jens!

Ok. Jeg tror, jeg har set et eksempel på kapilærkraften nu. Jeg har købt en dunk af Tamiya's (Håber det er stavet rigtigt) ultra tyndtflydende lim.

Jeg påførte limen med en pensel størrelse 0/10 ned i en lille næsten hårfin sprække i modellen, og limen "smuttede" lige så stille ned i sprækken ved første kontakt med emnet, hvorefter jeg kunne presse delene sammen og fiksere dem der, indtil limen var tør.

Hvad angår slibning af samlingen. Så har jeg taget din metode til efterretning og anvender den nu.

Tak for hjælpen.

Mvh Kim
« Senest Redigeret: December 09, 2010, 00:05:48 am af Kim »
Logget
Rigtige mænd (modelbyggere) lytter til tung langhåret rock, mens de sniffer lim, skærer i plastic og sjasker med maling. Det er ren syre mand.