Jeg må også hellere være med her

Skyhawk har altid været blandt mine yndlingsfly, siden jeg i en fjern fortid så nogle billeder i en bog på skolebiblioteket, og især da jeg så fandt Aircam Aviation-bogen om Skyhawk med alle de fede bemalinger. Jeg byggede Airfix A4D-2, inspireret af et billede af en A-4B fra VA-93. Modellen har jeg stadig, men den er mildest talt ikke værdig til at blive vist frem

Da Airfix kom med deres nyudgivelse af A-4B, måtte jeg bare ha´ den, og for et par år siden fandt jeg en second hand Skyhawk fra Hasegawa, der kan bygges som enten A-4E eller A-4F. Jeg påbegyndte bygningen af den en gang sidste år, men som det så ofte går, har den så ligget halvfærdig siden.
Skyhawk kampagnen har så alligevel påvirket mig til at komme videre, så nu tog jeg så også fat i Arfix A-4B. Som det er anført i en af de andre tråde, så er det et ret lækkert sæt, der er meget nemt at bygge, men desværre havde mit eksemplar en lettere deformeret venstre fuselage-halvdel, så den var svær at få holdt godt nok sammen under limningen, hvilket resulterede i opskæring og gen-limning. Ikke helt godt, men nok til at redde med lidt spartel og slibning.
Jeg måtte selvfølgelig også af nostalgiske årsager anskaffe mig Aircam Aviation-bogen fra Amazon:

Hasegawa-sættet bliver en A-4F fra VA-93, for jeg opdagede til min glæde, at jeg allerede havde Microscale decals til blandt andet et fly fra denne eskadrille:



Jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilket skema Airfix A-4B skal have, men den er kommet lidt længere, end det billedet viser.

Nu håber jeg bare at inspirationen holder ved, så begge modeller ender med reelt at blive bygget færdig

mvh
Michael