Danske Modelbyggere Forum

  • September 26, 2020, 23:17:38 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Vand i diorama med epoxy resin  (Læst 1024 gange)

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Vand i diorama med epoxy resin
« Dato: December 18, 2019, 21:48:29 pm »

Jeg har længe ville forsøge mig med "vand" i et diorama, men har ikke fået gjort noget ved det. For nylig fik jeg en henvendelse fra SteenB, som spurgte til mine erfaringer med vand i dioramaer. De var som nævnt ikke store, men nu var der da en lejlighed til at indsamle nogle.  ;)

Fandt derfor en næsten færdig ubåd frem, som i flere år havde stået på hylden (ved siden af de mange andre ufuldendte).


Airfix A03260: 1:350 Trafalgar Class Submarine

Det fik mig også til gå i gang med et andet forsøg: At lave mine egne plexiglas-display-kasser. Har hidtil købt mig til dem, men da jeg  har et par tyske skibe i 1:350 af ca. en halv meters længde, ville prisen på sådan en fætter være 2000 kr +.


3 mm plexiglas samlet med acetone. (Beskyttelsesplasten er ikke fjernet. Derfor det blå look.)

Men jeg skulle jo bruge noget "vand"!

Derfor henvente jeg mig til min bror, som er farvehandler. Han kunne berette at han selv havde leget med epoxy resin, da han ville indstøbe nogle (døde) insekter til sin søn. Han anbefalede Permakote Resin.



Jeg bestilte et sæt til 2 liter. Markedspris: Ca. 850 kr.  :o

Som det næste lavede jeg en lille forsøgsopstilling, for at afprøve teknikker inden jeg "ofrede" ubåden.  ;)

Jeg skar 4 mindre stykker plexiglas ud, som jeg limede på en MDF-plade.



Siderne blev limet sammen med acetone og op langs ydersiden sikrede jeg samlingerne med lim fra en limpistol. (Sidstnævnte købt i REMA1000 for 10 kr. så det er da ikke det hele som koster en mindre bondegård!) ;)



Som søbund brugte jeg noget fint sand.





Herefter lavede jeg en lille blanding resin, som jeg tilsatte lidt grønt pigment i pulverform. (Det er vist egentligt beregnet til weathering.) Blandingen blev hældt ud over sandet for at fastlåse det. Den sorte tingest er en sten lavet af gips. Den er placeret der for at teste om gipsen kan holde til resinen.



Til at forestille ubåden, har jeg taget en granat i 1:35. For at gøre lidt ud af forsøget fik jeg den ide at støbe det første lag resin på skrå, for at det skulle se ud som om granaten var på vej mod bunden.

Denne Epoxy Resin skal blandes op med hærder i 1:1. Altså volumenmæssigt! Hvis man afvejer det, så er forholdet 1:1,15. Det glemte jeg og havde måske også en mindre overvægt til hærderens side.  ::)



Kunne konstatere at der ikke skal ret meget pigment i. Stenen på bunden er ikke ret synlig længere.

Når resinen er hældt op kommer der let en del luftbobler. Dem kan man (delvist) fjerne ved at opvarme overfladen med en varmepistol eller hårdtørre. (Det lykkedes ikke at få alle ud, men jeg var nok heller ikke særlig grundig, da det bare var et forsøg.)

Resinen vil gelere efter ca. 45-50 minutter og vil være støvtør efter ca. 6 timer. Efter 4 dage skulle den være hærdet op til sin optimale hårdhed.

Efter nogle timer lagde jeg granaten ned på overfladen, hvorefter den rullede ud til siden og hang fast!  :P Jeg fik den dog arbejdet fri og placeret den lidt længere inde mod midten.



Når jeg engang skal have søsat ubåden, er det planen at der skal være en stribe efter skruen. Dette prøvede jeg også at lave bag granaten. Jeg trak lidt vat af en vatpind og placerede det bag granaten.

Herefter kom der et nyt lag resin på. Denne gang dog med noget mindre pigment i. Dette giver naturligvis en lagdeling i vandet, men igen: Det er jo bare et forsøg.

Vatet ville gerne flyde op til overfladen, så jeg måtte af et par gange trykke det ned med en tandstik.

Efter 4 dage fjernede jeg plexiglasformen. Det kom overraskende let af.  :D



Fortsættelse følger.........

« Senest Redigeret: December 18, 2019, 21:56:32 pm af Martin_S_T »
Logget

Per M

  • DMB-Udstiller
  • Bygger som en pro
  • *
  • Indlæg: 1.865
  • Århus
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #1 Dato: December 18, 2019, 22:07:40 pm »

Meget spændende tråd! Jeg har også et par projekter der gerne skulle den vej..
Hvor køber du plexiglas i den tykkelse?
Logget
Per M

Færdige 2020
F-8E Crusader
F-100C Super Sabre
QF-100D Super Sabre
F-35 Draken
F-4N Phantom
SM.79 Sparviero
Mig-29
Okha
X-15

SteenB

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.227
  • Ældgammel og så alligevel “ny” modelbygger
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #3 Dato: December 18, 2019, 23:13:37 pm »

Hej Martin

Nøjjjjj - hvor har jeg ventet spændt på den tråd fra dig! :D

Spændende og lærerigt at læse om dit eksperiment med at lave vand. Jeg noterer mig den med at du har limet plexiglasset sammen med acetone (nyt for mig), og især det at det ikke voldte dig større problemer at få plexiglasset til at slippe “vandet”. Netop tanken om et problem som dette - der i givet fald vil kunne spolere et helt diorama - har virket temmelig afskrækkende. Så utroligt godt at høre og se, at det gik forholdsvis nemt; der er hverken hakker eller mærker i resinen, og plexiglasset er heller ikke knækket! :)

Jeg ville godt høre hvilken tykkelse plexiglas har du brugt, og gjorde du noget ved det (= sprittede det af eller lignende) inden du hældte resinen i formen?

Håber der kommer mere “vand” fra din side, som jeg vil læse med stor interesse! Og i mellemtiden vil jeg så fundere over, hvordan jeg gør bunden af mit “havnebassin” i mit Molch-diorama vand-/resin-tæt. Den er lavet af alm. flamingo, og skal derfor lukkes/forsegles på en eller anden måde.

Mvh
Steen

PS: Når jeg lige læser dit svar ovenfor, kan jeg jo se at det er 3 mm! :o
« Senest Redigeret: December 19, 2019, 06:57:17 am af SteenB »
Logget
Færdige:
Vought Kingfisher 1:48-Dio
DH Dragon Rapide 1:48
Hawker Typhoon 1:48
Jagdpanzer/Hinterhalt beim Arnhem 1:35 dio
Igang:
Lockheed P-38 Lightning 1:48
RSO/Dansk Vestkyst -44 1:35-Dio
Molch mini-ubåd Århus -45 1:35-Dio
2 x T-33A
Kommende:
Citroen "Hold-up" i Paris -44 1:35-Dio
Renault UE + Bren Carrier "Last stand at Dunkirk -40" 1:35-Dio
Airspeed Horsa 1:35. "Pegasus bridge". Måske dio
"Omaha Beach, Dog Green Sector" 1:35-Dio
"Glacier Girl", 1:48-Dio
+ meget mere!

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #4 Dato: December 19, 2019, 07:05:04 am »

Jeg ville godt høre hvilken tykkelse plexiglas har du brugt, og gjorde du noget ved det (= sprittede det af eller lignende) inden du hældte resinen i formen?

Hej Steen

Ja det var 3 mm, men kun fordi det lige var det jeg havde på lager.  ;)
Og nej. Jeg overfladebehandlede ikke, da min bror sagde at der ikke hæfter så godt på plastik og lignende.

Mvh
Martin
« Senest Redigeret: December 19, 2019, 13:24:40 pm af Martin_S_T »
Logget

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #5 Dato: December 19, 2019, 22:22:02 pm »

Plexiglasformen er nu afmonteret.
Siderne var relative nemme at få af. Det kan muligvis skyldes at 3 mm plexiglas er ret stift og derfor går af i et stykke når det først det løsner sig. Det er muligt at det ikke er lige så let med tyndere materialer.
Har på på Youtube set én som behandlede plexiglasets inderside med "Trennspay 2" fra en spraydåse. (Kender ikke produktet)



Siderne er stenhårde og blanke.



Som det ses så sætter resinen sig en smule. Dette kan skæres af og overfladen kan poleres op igen.
Det har jeg dog ikke gjort i dette tilfælde.



Der er en del "urenheder" i resinen.

Jeg kan ikke lige se hvad det præcist er. Der der flere muligheder.:

- Det kan være små fine luftbobler.
- En anden mulighed er at det pigment som jeg blandede i ikke er helt opløst eller ikke kan opløses mere.
- En 3. mulighed er naturligvis også at det er sandkorn fra bunden.

Da det var et forsøg, var jeg nok ikke specielt grundig med at rense formen for eventuel overskydende sand på siderne.
Nu er problemet nok ikke så stort, hvis man ønsker at det skal forestille sø- eller havvand.



Fik åbenbart også lavet en fin perlekæde af luft! ;)



Et forsøg mere:

Nu skal dette jo ikke være realistisk, så her har jeg forsøgt at lave ringe i vandet.
Til dette brugte jeg Vallejos 26.201 " Water Texture", som jeg med en pensel lagde en klat af på opfladen af resinen.
Herefter blæste jeg med en airbrush på klatten, så det dannede ringe i "vandet".



På næste billede ses det efter et par timers tørring. (Boblerne som ses i "kølvandet" efter granaten er fremkommet ved at stikke i den våde resin med en tandstik.



Herunder har hele overfladen fået en omgang Water Texture. Det er påført med en bred pensel.
Det skal forestille krusninger eller bølger alt efter målestokken. ;)
Også her kan airbrush'en anvendes som alternativ til pensel.












Logget

Jan Klarbæk

  • Global Moderator
  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 747
    • Armorama - også alt andet
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #6 Dato: December 19, 2019, 22:39:18 pm »

Spændende, jeg tror at jeg ville bruge en vandbaseret maling, fx Vallejo Air, til at tone rosinen frem for pigment.
Logget
"Jamen, så byg da!"

På et eller andet tidspunkt i mit liv flytter jeg til et sted hvor vejret måles i grader og ikke i mm. ...

SteenB

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.227
  • Ældgammel og så alligevel “ny” modelbygger
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #7 Dato: December 20, 2019, 06:30:56 am »

Hej Martin.

Endnu engang tak for at du kaster dig ud i disse forsøg, som jeg følger meget interesseret med i.

I forhold til at farve resinen, så tænker jeg at Jan har en pointe, nemlig at bruge en - to dråber maling fremfor pigment. Men omvendt kan man jo sige, at med mindre man ønsker at fremstille en krystalklar bjergsø, så gør det måske knapt så meget.

Utrolig fin effekt, du opnår ved at anvende water texture til at lave bølger/krusninger.  :)

Du nævner at resinen sætter sig lidt under hærdningen, hvilket også kan ses. Efter afskæring af “hængekanten”, hvad ville du så polere op med?

Mvh
Steen
Logget
Færdige:
Vought Kingfisher 1:48-Dio
DH Dragon Rapide 1:48
Hawker Typhoon 1:48
Jagdpanzer/Hinterhalt beim Arnhem 1:35 dio
Igang:
Lockheed P-38 Lightning 1:48
RSO/Dansk Vestkyst -44 1:35-Dio
Molch mini-ubåd Århus -45 1:35-Dio
2 x T-33A
Kommende:
Citroen "Hold-up" i Paris -44 1:35-Dio
Renault UE + Bren Carrier "Last stand at Dunkirk -40" 1:35-Dio
Airspeed Horsa 1:35. "Pegasus bridge". Måske dio
"Omaha Beach, Dog Green Sector" 1:35-Dio
"Glacier Girl", 1:48-Dio
+ meget mere!

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #8 Dato: December 20, 2019, 07:03:05 am »

Spændende, jeg tror at jeg ville bruge en vandbaseret maling, fx Vallejo Air, til at tone rosinen frem for pigment.

Enig! Det var også den oprindelige plan, som jeg nok skulle have holdt mig til.  ;)
Logget

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #9 Dato: December 20, 2019, 07:08:49 am »

Du nævner at resinen sætter sig lidt under hærdningen, hvilket også kan ses. Efter afskæring af “hængekanten”, hvad ville du så polere op med?

Mvh
Steen

Har ikke afprøvet det endnu, men har set mange gode resultater på nettet.
Jeg forventer at lave en test snarest. Vil prøve med slibepapir, så vådslibe og så til sidst prøve om tandpasta kan gøre det sidste.
Logget

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #10 Dato: December 20, 2019, 17:07:28 pm »

Har her savet igennem resinen med en rundsav. (Glemte at jeg havde sand i bunden. Det har klingen nok ikke godt af i længden)  :o



På næste billede ses resultatet af en let gang pudsning med sandpapir korn 180.



Hvis dette ikke havde været et forsøg, så ville jeg naturligvis have fjerne alle savmærkerne.

Herefter har jeg brugt noget vådslibepapir.



Og til sidst tandpasta på køkkenrulle.
(Det gav en bedre lugt i værkstedet end den af brændt plastik som kom i forbindelse med savningen!)  ;)



Resultatet kan selvfølgelig blive bedre hvis der lægges lidt mere arbejde i det.
Jeg har også gennemsavet resinen i den ende hvor der var mest pigment i. Det gør det naturligvis heller ikke mere klart at se på.

Har på YouTube set AK "Glass Coat" påført til sidst. Det gav et fint resultat.

Nu havde jeg ikke skåret kanterne af efter at resinen havde sat sig. Hvis man gør det og så efterbehandler med water texture, så er det næppe nødvendigt at slibe og polere først. (På "vandoverfladen")
« Senest Redigeret: December 20, 2019, 17:10:27 pm af Martin_S_T »
Logget

SteenB

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 1.227
  • Ældgammel og så alligevel “ny” modelbygger
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #11 Dato: December 20, 2019, 20:07:18 pm »

Jeg bliver mindre og mindre nervøs/usikker i forhold om jeg tør “lege med vand”, når jeg følger dit forsøg, Martin. :D

Også fint at du har dokumenteret, at hvis man bruger 3 mm plexiglas, så er der er vis sandsynlighed for at man undgår problemer med en støbeform der ikke vil slippe.

Mvh
Steen
« Senest Redigeret: December 20, 2019, 20:13:58 pm af SteenB »
Logget
Færdige:
Vought Kingfisher 1:48-Dio
DH Dragon Rapide 1:48
Hawker Typhoon 1:48
Jagdpanzer/Hinterhalt beim Arnhem 1:35 dio
Igang:
Lockheed P-38 Lightning 1:48
RSO/Dansk Vestkyst -44 1:35-Dio
Molch mini-ubåd Århus -45 1:35-Dio
2 x T-33A
Kommende:
Citroen "Hold-up" i Paris -44 1:35-Dio
Renault UE + Bren Carrier "Last stand at Dunkirk -40" 1:35-Dio
Airspeed Horsa 1:35. "Pegasus bridge". Måske dio
"Omaha Beach, Dog Green Sector" 1:35-Dio
"Glacier Girl", 1:48-Dio
+ meget mere!

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #12 Dato: December 20, 2019, 21:05:47 pm »

Den største udfordring er jo nok at bordet fanger når man først er begyndt at tilsætte resinen.  ;D

/Martin
Logget

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #13 Dato: December 26, 2019, 14:50:38 pm »

U-båden er lige sat i dok af flere årsager. For det første skal der nok bruges meget resin p.g.a. størrelsen på den displaykasse som jeg har bygget. Og dernæst vil jeg godt lige have lidt mere erfaring med støbning af resin, da det jo er planen af plaxiglassiderne skal blive (som en del af displaykassen) og derfor ikke må få overskydende resin og andet på sig.

Så jeg piskede ned til den lokale og fandt mig en lille flyver! (Tamiya Item 25170 "Mitsubishi A6M2b Zero Fighter (Zeke)" i 1:72)

Relativ hurtig at samle og så slapper man jo altid mere af når den aligevel skal "ødelægges".  ;)





Min søn kunne ikke forstå at jeg brugte tid på at male den når den alligevel skulle dækkes til efterfølgende.  ;D

På det efterfølgende billede har flyet fået et par gange wash med Vallejo 76.523 "European Dust" og 76.506 "Rust".



Som base bruges en gennemfarvet MDF-plade. Jeg beskytter kanten med malertape der hvor plexiglasformen skal limes på.
Overfladen ridser jeg med en kniv for at den spartelmasse, som skal danne sandbunden, bedre kan hænge fast.



Her er der påført spartelmasse og flyet er presset ned i det.



Derefter bliver overfladen glittet med en træspartel som jeg dypper i vand for at spartelmassen ikke hænger fast på den.
Flyets afrevne reservetank og et lille stykke klippe (som er støbt i gips) presses ned i spartelmassen.





Spartelmassen revner en del i takt med at den tørre. Det klares løbenden med en våd pensel eller finger.
Overfladen "pyntes" med lidt sten og flyet med pigment (Vallejo 73.111 "Green Earth", som fastgøres med 26.233 "Pigment Binder".)



Bunden bliver nu penslet med skolelim, som er let fortyndet i vand og der drysses noget meget finkornet sand ud over.



Det overskydende sand hældes/børstes af og her er jeg begyndet at montere nogle planter.
 
Det som sidder på halepartiet skal forestille et fiskenet, som har hængt fast i vraget.
Det er lavet af gazebind som er airbruch'et med Vallejo surface primer RAL 7028 "German Dark Yellow".

Vingerne er blevet pletmalet med lidt hvidt og gult og efterbehandlet med wash. Dette skal ligne alger og lignende som gror på vraget.





Efter at have givet bunden en tur med spraylim har jeg drysset lidt småsten ud over.




Logget

Martin_S_T

  • Garvet modelbygger
  • ****
  • Indlæg: 319
    • E-mail
Sv: Vand i diorama med epoxy resin
« Svar #14 Dato: December 26, 2019, 16:31:44 pm »

Malertapen er fjernet og 4 stykker plexiglas er limet fast med limpistol.



Siderne er rigeligt store, men så er der da noget at tage fat i når de skal af igen! ;)

Logget