Til træer i skoven forsøgte jeg mig først med nogle tørre grene fra haven.
På nedenstående billede ses også nogle rødder i kanten af det som skal blive til søbredden. De er også gravet op i haven. Jeg satser på at de holder når de bliver indstøbt i resin.

Der gik nok ikke mere end 1 dag så kom jeg til at knække dem (De tørre grene)!

. Slagplanen er herefter at træer skal kunne afmonteres helt frem til at dioramaet er færdigt.
På de billeder og film som jeg har fundet af kampvognsbjærgninger, har vegetationen som oftest bestået af nåle- og birketræer.
Jeg har valgt primært at "plante" nåletræer som bliver suppleret af lidt birk tæt på søen. Primært væltede stammer.
I haven fandt jeg derfor nogle flere kviste, som sandsynligvis stammer fra vores birketræ. De er dog mørkebrune, så for at få dem til at ligne birkestammer, malede jeg dem med Vallejo 71.132 "Aged White".
Det blev påført med en pensel, hvor jeg strøg på tværs af stammen for at få det mønster som ses på birkebark.


Til birkegrene og små buske har jeg købt en pakke fra Mininatur.de. Filigranbüsche 200-14. Det skulle være ægte smågrene som ligner små træer og buske med gule efterårsblade. (Ses også i baggrunden på det første billede.)
Nåletræerne er en lidt mere omfattende affære.

På det fantastiske opslagsværk YouTube fandt jeg en lille vejledning som jeg bare måtte prøve. (Har ikke flugt hans fremgangsmåde slavisk, men tæt derpå.)
https://www.youtube.com/watch?v=TGlTTOuTGBcStammerne er lavet af balsatræpinde. Dem som jeg har fået har en diameter på 10 mm. Det er lidt i overkanten, så jeg slanker dem og spidser dem til med en hobbykniv.
Derefter er stammen blevet slebet med en grov slibeklods som giver noget struktur.
Grenene er lavet af tynd ståltråd. Jeg eksperimenterede med at bruge flere tykkelser på samme træ, men det gjorde ikke den store synlige forskel.

Derefter gav jeg stammen og grenene en gang grunder. Brugte her Vallejo 73.605 "German Red Brown".
Bagefter har jeg med airbrush givet stammen en tilfældig blanding af grøn, gul og grå maling til det lignede noget som kan mindre om bark.
Så skulle der lidt smågrene på. Først fik grenene en omgang spraylim. (Købt i Rema1000 efter jul for 5 kr.) Herefter drysses der 7 mm statisk græs på. Her er som i Youtube-videoen, brugt Woodland Scenics 7 mm.
Igen en blanding af diverse farver for at skabe en barkfarve og så nok en gang spraylim.
Herefter drysses nålene på. (2 gange eller efter behov). Jeg har brugt noget mørkegrønt "Flockage" fra Noch.
(Også en slags fin statisk græs.) Har også brugt det på nogle af stammerne for at få nogle belægninger på barken.

