Tjah - bortset fra nogle enkelte detaljer, såsom at male soklen sort på de resterende 3 sider, placere lidt sne et par steder, og et par klatter maling hist og pist, så mener jeg godt at jeg kan proklamere dette diorama/denne vignette som værende færdig.
Det har været sjovt at arbejde med noget nyt - nemlig sne, og som altid lærerigt.

En af de ting jeg har lært er, at man nok ikke bør blande “pulver-sne” og hvid fugemasse-sne, sådan som jeg har gjort det.

Næste gang vil jeg nok konsekvent bruge enten det ene ELLER det andet materiale.
Og hvad skal man så give sig i kast med nu?

Hmmm - det skal ikke være noget med sne - og heller ikke med vand - jeg har næsten lige lavet et fly, så heller ikke det - og en kampvogn skal det heller ikke være - sååååå.....vi får at se!
