Danske Modelbyggere Forum

  • Januar 18, 2021, 21:52:05 pm
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: bøger af danske forfattere  (Læst 252 gange)

runcare

  • Bygger som en pro
  • *****
  • Indlæg: 646
    • E-mail
bøger af danske forfattere
« Dato: December 08, 2020, 18:26:01 pm »

Thomas Harder har skrevet en moppedreng på næsten 500 sider om de tyske flygtninge i Danmark 1945-1949. Bogen hedder De Uønskede, udgivet på Gyldendal i efteråret. Jeg læste om den ifb. med et interview i Kristeligt Dagblad i september og syntes den lød spændende. Den tager tiden fra februar 1945 og frem til befrielsen, hvor de ca. 250.000 flygtninge som kom fra de østlige dele af det 3. rige, i første omgang var tyskernes ansvar. Men fra 5.maj '45, blev de pludselig vores! Pga. det kaos der herskede i Tyskland med en smadret infrastruktur, var det ikke muligt at sende dem tilbage omgående. Og de blev derfor indkvarteret, hvor det kunne lade sig gøre: i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller. Bogen ønskede jeg og fik til min fødselsdag. Den ser lovende ud, selvom jeg endnu ikke er kommet i gang med den :-\

Flere af Harders andre udgivelser, er også koncentreret omkring 2.VK.  Bl.a. om Anders Lassen og Oberstløjtnant (senere Generalmajor i WSS) Chr.P. Kryssing; stifteren af Frikorps Danmark, som aldrig formåede helt at forstå den nazistiske ideologi. Samt en, for mig, ukendt sand historie (på baggrund af sit moderlige italienske ophav) om en dansker som blev partisan i Italien fra 1943. Dog først efter at have opsagt sin ed som munk i det italienske munkekloster, som han i første omgang havde søgt til(!).

Journalist Martin Brink Iwersen's bog om Hitlers Hemmelige Billeder på 228 sider, er også udgivet på Gyldendal. Den smugkiggede jeg i hos Bog og Ide og den må gerne ligge under træet om 14 dage :). Den omhandler Hitler's topfotograf, Walter Frentz, som i sommeren 1943, blev sendt til Jylland af Føreren for af rapportere om hvordan det skred fremad med Atlanterhavsvolden. Undervejs tog han med sit Leica kamera, flere 100 billeder i høj farvekvalitet. Mange af disse viser sommerlivet i Danmark i '43. Men også både af Tirpitz-stillingen i Hanstholm, hvis kanoner var meget mere kamoflerede end man skulle tro. Og af nogle af de betonvolde som var blevet færdige, og som tydeligt viser at man ganske klart, brugte de sten og det sand og grus som var i undergrunden, til støbningen. Hvilket gør at mange af dem stadig står endnu, den dag i dag.

Begge bøger anbefales varmt :) :)
Logget