Der er blevet arbejdet lidt med stenene, og det foreløbige resultat er ikke blevet helt som forventet/håbet.
Dette skyldes blandt andet, at jeg ikke var tilstrækkelig påpasselig med den vandige opløsning af PVA-limen: jeg fik således flere steder lim på de større sten, der var limet fast i forvejen, og da jeg så hælder de allermindste sten (= modeljernbane-ballast) ud, er der en del af disse, der hæfter på de større sten.

Dette er jo ikke realistisk, og jeg vil forsøge at fjerne disse igen.
Når limen er tør, vil jeg male sand og sten i div. grå-gule kulører, og “klipperne” skal også males. Lad os håbe at dette er med til at give et resultat mere i retning af det jeg har forestillet mig.