Ja, ja - træerne vokser så ikke ind i (airbrush-)himlen!

Jeg er startet på camouflage-mønstret, og som det ses på styrbords haleplan, så gik det ikke så godt som håbet med airbrushen. Selvom jeg kørte med lavt tryk (ca. 10 psi), og med forholdsvis lidt fortynding (10 dråber farve + 2 dråber thinner og 1 dråbe “Flowimprover”), var ekstremt tæt på haleplanet og jeg var MEGET forsigtig med hvor meget luft jeg gav, så lykkedes det mig ikke at undgå “spiderwebs”. Æv!

Så enden på det blev en “Old-School”-løsning - nemlig en 10/0-pensel. Den har jeg brugt til at male de første, tynde streger på vingerne - hvilket da gav lidt sved på panden.

Når jeg har sundet mig lidt, og monteret div. manglende dele, giver jeg stregerne en omgang mere. Dette skulle gerne resultere i at de kommer til at fremstå mere dækkende og mere ensartet.