KATASTROFE! Det er vist det eneste ord der dækker situationen.

Efter møjsommeligt af have lavet samtlige brosten, lavet fortorv og kantsten, valgte jeg at grunde det hele med en gang Vallejo “Hobby Paint” i sprayform. Som det vist tydeligt kan ses, så var det en STOR fejl, for selvom malingen er en akrylmaling - som jeg af erfaring ved fint kan enes med isoleringspladen - så er jeg til gengæld ret sikker på at aerosolen/ drivmidlet har “ædt” af materialet.
I hvert fald så er resultatet, at jeg nu står med basis til et diorama, som ikke kan bruges! Æv, æv og endnu engang ÆV!
Nu skal jeg lige fordøje hændelsen, og så må vi se om jeg orker at starte forfra, eller om dette diorama bliver “dioramaet, der aldrig blev bygget”!
