Det er virkelig trist at Jacob er blevet syg og jeg håber meget for ham, at han kommer godt igennem og får det godt igen. Han har altid været meget vidende og meget hjælpsom overfor alle kunder, både de erfarne hobbyfolk og begynderne, der bare skal have råd og vejledning.
Personligt har jeg haft utrolig meget glæde af at komme i forretningen gennem de sidste 30-35 år. At forretningen nu lukker er virkelig en skam, der var et helt særligt socialt liv med alle former for modelbyggere, både i selve butikken og ikke mindst i baglokalet, hvor der blev snakket og drukket kaffe.
Jeg har haft utroligt mange gode samtaler med Jacob, både om nørdede detaljer på danske fly og på det rent private niveau. Det har altid været en fornøjelse at komme i forretningen.
Et stort savn bliver det også, hvis hans decals ikke længere bliver til at få - der er næppe nogen andre, der kan tage den opgave op, når man tænker på det kæmpe udvalg han har opbygget til danske militærfly, både gamle og nyere typer. Altid særdeles vel-researchet og korrekte. At hjemmesiden
www.stoppel-decals.dk ikke ser ud til at blive lukket, håber jeg er et tegn på at hans decals trods alt kan blive videreført - eller at det blot betyder at restlageret vil blive til at kunne købe fra en tid endnu.
Jacob har betydet enormt meget for modelhobbyen i Danmark, nok dog især i Københavnsområdet og på Sjælland. Både han og hans forretning vil blive voldsomt savnet. Bare sådan en lille ting som at man altid lige kunne smutte ind og købe den bøtte maling eller andre småting man manglede. Jeg er bestemt ikke fan af at købe på nettet med forsendelsesgebyr og manglende mulighed for lige at kunne stå og vælge den rigtige dims, mens man snakker med Jacob eller andre ligesindede.
Det er virkelig også en skam, at Mads, der jo ellers var ved at skulle overtage forretningen, nu ikke får mulighed for det alligevel, men der er jo nok tungtvejende grunde til, at det ikke lod sig gøre.
For pokker, hvor jeg dog kommer til at savne Jacob og hans forretning!
mvh
Michael