Danske Modelbyggere Forum

  • Juni 02, 2023, 03:39:02 am
  • Velkommen, Gæst
log ind eller registrér.

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde
Avanceret søgning  

Nyheder:

Forfatter Emne: Grundkursus i figurmaling med Kristian Simonsen - alle pladser taget  (Læst 2721 gange)

Ole Østergaard

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 146
    • E-mail

Vi har fået stablet et heldagskursus på benene. Kurset bliver afholdt i fælleshuset i Kirsebærgården 38, 2620 Albertslund søndag d.13. Feb. 2022 Kl. 10.00 – 18.00
 
Der er plads til 10 deltagere – Først til mølle-princippet er gældende
Tilmelding, som er bindende, sker via betaling på mobilepay 50899538.
Prisen vil være 400 kr. per snude og vil dække undervisning, leje af lokaler samt kaffe og blødt brød undervejs.
I tilfælde af færre tilmeldte, vil prisen være lidt højere.
Tilmelding senest 1/2-2022.
 
Corona kvik-test skal vises ved indgangen (max. 48 timer gammel). Grundet de ændrede krav i offentligheden, så bortfalder kravet om test. Meeeen er man dårlig eller lignende, så er det god stil at blive hjemme.

Som med alting i disse tider, så tages der forbehold mht. de aktuelle Corona situationen og evt. risiko for at kurset udsættes.
 
Om Kristian Simonsen:
Kristian er en af Danmarks bedste fantasi-figurer malere og hvis du ikke allerede kender ham, så søg på Kristian Simonsen (kunstner) på Facebook, eller secretsofthevoid.wordpress.com.
 
Så hvis du søger at forbedre dine figurmale evner, så skal du med her!

 
Med Kristians egne ord:
Formålet er at gennemgå en række relevante teknikker inden for figurmaling.
At male på en hyggelig, afslappet og selvsikker måde.
At udruste deltagerne med en solid værktøjskasse af teknikker og viden til fremtidige maleprojekter. Denne viden kan bruges til at male skalafigurer på et højere niveau eller måske ligefrem til at tage springet og male udstillings- eller konkurrencemodeller.
Jeg hænger mig ikke i hvilket niveau deltagerne befinder sig på, det hele handler om at hæve niveauet derfra, hvor man må befinde sig.
Alle vil kunne få nogle guldkorn, en masse maleglæde og motivation med hjem.
 
Kurset vil tage 8 timer, kl. 10 til kl. 18 med en kort frokostpause undervejs.
Vi maler en 1/35 demofigur fra A til Z.
Der vil være særligt fokus på maling af ansigtet
 
 
Undervejs vil Kristian komme ind på:
lidt grundlæggende farveteori og lidt om komposition af farver og elementer.
- Kontraster og brug af disse.
- Lyssætning på figuren; zenith highlight. Evt. andre, dramatiske lyssætninger.
- Teknikker som; drybrushing, layering, blending, glazing og washing.
- Penselkontrol
- Farvetransition; loaded brush, våd i våd teknik.
- Tekstur
-Lidt special effects, som snavs, blodspor, battle damage etc.

Dette er en indførelse i de teknikker som Kristian arbejder med. Det er på ingen måde den eneste, endegyldigt rigtige måde at male figurer på. Alle har deres egen måde at gøre det på.
Her vil man få en vifte af teknikker og virkemidler, der alle kan indgå i den enkelte malers repertoire. Dette vil også være en indførelse i de tanker, Kristian gør sig omkring processen og kreativiteten; hvorfor han gør, hvad han gør og ikke mindst den glæde han finder i malearbejdet!
 
Medbring:
- en god, spids lille pensel til detaljearbejde og en lidt større, der kan dække flader, måske str. 2-3 stykker.
- Krus/kop til vand (til at rense pensler mv.)
- En 1/35 figur, at male på. Den skal være primet og klar til maling (f.eks. monteret på korkprop). Valget af figur er egentlig uden den store betydning, det kan være en WW2 eller WW1 soldat eller lignende. Noget, der er relevant for dig selv. Hvis du har et ekstra hoved liggende, kan det være en fordel at medbringe det til at øve ansigtsmaling på.
- En pallet, gerne vådpallet.
- Hobbykniv og lim, man ved aldrig hvornår man får brug for det.
- De vandbaserede malinger, man bruger mest. Ikke en kæmpe kassefuld, bare 10-15 stykker. Der skal være sort og hvid imellem og mindst en metalfarve, ellers frit slag, bare de farver folk bruger mest.
- Arbejdslampe samt forlængerledning
- Arbejdsunderlag (OBLIGATORISK)
- Madpakke og drikkevarer
- Ellers bare godt humør og et åbent sind
 
Mvh Lars Rabech og Ole Østergaard

 
« Senest Redigeret: Februar 01, 2022, 21:19:26 pm af Ole Østergaard »
Logget

Ole Østergaard

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 146
    • E-mail
Sv: Grundkursus i figurmaling med Kristian Simonsen
« Svar #1 Dato: Januar 05, 2022, 22:02:11 pm »

Så er 8 pladser afsat :) og dermed kun 2 tilbage. Så hvis du vil med, så skal du ikke sidde på hænderne ;)

Logget

Ole Østergaard

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 146
    • E-mail
Sv: Grundkursus i figurmaling med Kristian Simonsen
« Svar #2 Dato: Januar 06, 2022, 20:23:02 pm »

Hej alle

Vedr. priming af figur til workshop. Det bedste er sort primer efterfulgt af en gang hvid ovenfra - også kaldet zenith teknik.

Se her for yderligere info
https://paintyourarmy.com/zenithal-priming/

Mvh Ole
Logget

Ole Østergaard

  • Modelbygger
  • ***
  • Indlæg: 146
    • E-mail
Sv: Grundkursus i figurmaling med Kristian Simonsen
« Svar #3 Dato: Januar 16, 2022, 21:37:27 pm »

Så er alle 10 pladser afsat til følgende:

Lars Rabech
Henrik Stormer
Jens Dreyer
Torben Klein
Troels Schou Nielsen
Thomas Glintborg
Jan Persson
Carsten Bentzien
Thomas Vaabengaard
Ole Østergaard

Jeg glæder mig til at sidde på skolebænken igen :)

Logget