Jeg har bygget denne Centurion til minde om min afdøde far (han døde i 2011), som i 70'erne kørte Centurion ved Jydske Dragonregiment i Oksbøl. Modellen svarer til hans vogn(e), idet køretøjsnummeret, 15.352, dog er fiktivt. Det afspejler nemlig hans fødselsdato: 15/3 1952.
Modellen er malet med en grøn blandet til formålet (FS34102 kan muligvis udgøre et fornuftigt alternativ) og modificeret med 105 mm. kanon fra Perfect Scale Modellbau, tårngevær fra Micro Cosmos (3D-print), karnapkurv fra Model Stuff (3D-print) med gitter fra Aber (#S18), IR-projektør, monotrailer fra MR Modellbau, blenderingskappe (gummi) og sløringsnet fra AFV Club og grangrene fra Mantis Miniatures.
Monotraileren var krævende at lave. Overfladen var nupret og fuld af ujævnheder, så der skulle spartles og slibes meget, før den kunne males. Jeg kunne godt have lagt flere kræfter i, men til sidst gad jeg ikke mere, og så måtte resultatet blive, som det blev.







/ J:J